SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om de økonomiske konsekvenser for henholdsvis stat og kommune i en sag, hvor barnet tvangsanbringes, samt i en sammenlignelig sag, hvor barnet tvangsadopteres, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 6972

Doknr.

648732

Dato

16-01-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 20. december 2018

stillet følgende spørgsmål nr. 201 (alm. del) til børne- og socialministeren, som

hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).

Spørgsmål nr. 201:

”Ministeren bedes

redegøre for de økonomiske konsekvenser for henholdsvis

stat og kommune i en sag, hvor barnet tvangsanbringes, samt i en sammenlig-

nelig sag, hvor barnets tvangsadopteres, samt oplyse, hvad de økonomiske

omkostninger gennemsnitligt beløber sig til i begge

tilfælde.”

Svar:

Jeg vil helt indledningsvis slå fast, at der stilles høje krav til både afgørelse om

anbringelse uden for hjemmet uden samtykke og til indstillinger og afgørelse

om adoption uden samtykke. Jeg vil også understrege, at der kun kan træffes

afgørelse om adoption uden samtykke, hvis betingelserne for anbringelse uden

samtykke er opfyldt, og det desuden er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil

være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, samt at adoption af hen-

syn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være til gavn for bar-

net.

Der kan ikke tages økonomiske hensyn i forbindelse med en afgørelse om

adoption uden samtykke. Jeg vil endvidere fremhæve, at afgørelse om adopti-

on uden samtykke ikke træffes af kommunalbestyrelsen eller af børn- og unge-

udvalget, men af Statsforvaltningen efter indstilling fra børn- og ungeudvalget

og Ankestyrelsen. Afgørelsen kan indbringes for domstolene.

Afgørelser om anbringelser uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver

og den unge, der er fyldt 15 år, træffes i udgangspunktet af børn- og ungeud-

valget. Børn- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om en anbringelse uden

samtykke, hvis der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed

eller udvikling lider alvorlig skade.

Økonomiske konsekvenser ved anbringelse uden samtykke

For så vidt angår de økonomiske omkostninger ved en anbringelse af børn og

unge uden for hjemmet uden samtykke vil der være offentlige udgifter forbun-

det med sagsbehandling i kommunerne, børn og unge-udvalgene samt even-

tuelt udgifter ved klagesagsbehandling i Ankestyrelsen og ved domstolene.

Hertil kommer de offentlig udgifter, der er forbundet med selve anbringelsen og

eventuelle supplerende støtteforanstaltninger. Disse udgifter vil bl.a. afhænge

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om de økonomiske konsekvenser for henholdsvis stat og kommune i en sag, hvor barnet tvangsanbringes, samt i en sammenlignelig sag, hvor barnet tvangsadopteres, til børne- og socialministeren

af, hvor barnet anbringes, om der eksempelvis er tale om en døgninstitution

eller en plejefamilie, og hvor lang tid anbringelsen varer. Det vil imidlertid varie-

re meget fra sag til sag afhængigt af barnets behov for støtte og alder ved an-

bringelsen. Derfor er det også meget svært at fastslå en gennemsnitlig udgift

for en anbringelse uden samtykke generelt.

Børne- og Socialministeriet har i publikationen Socialpolitisk Redegørelse 2018

beregnet de samlede offentlige nettodriftsudgifter i gennemsnit pr. år på lands-

plan for en anbringelse for et givent anbringelsessted. I publikationen fremgår

det eksempelvis, at ministeriet på baggrund af registerdata fra Danmarks Stati-

stik har estimeret, at den gennemsnitlige enhedsudgift for en anbringelse af et

barn i et år i en almindelig plejefamilie er ca. 470.000 kr., mens det er ca.

690.000 kr. årligt for en anbringelse i en kommunal plejefamilie og ca.

1.090.000 kr. årligt for en anbringelse på en døgninstitution. Disse enhedsud-

gifter er alene opgjort på baggrund af kommunernes regnskabstal for kommu-

nale anbringelser og indeholder således ikke alle udgifter til bl.a. sagsbehand-

ling ved børn og unge-udvalgene, Ankestyrelsen og domstolene.

Det bemærkes, at der er tale om gennemsnitsbetragtninger, som er behæftet

med betydelig usikkerhed. Udgifterne kan variere fra kommune til kommune og

fra et anbringelsessted til et andet. Hertil kommer, at det ikke er alle driftsudgif-

ter, som kan kobles til et bestemt anbringelsessted. Det gælder eksempelvis

udgifter til visse former for administration i kommunerne. Disse udgifter er for-

holdsmæssigt fordelt efter, hvor mange børn og unge, der er anbragt på de

forskellige anbringelsessteder.

Staten refunderer i visse tilfælde delvist kommunernes udgifter i forbindelse

med kommunale anbringelser. Kommunernes driftsudgifter vil således i nogle

tilfælde være mindre end de samlede offentlige nettodriftsudgifter. Ministeriet

eftersender en oversigt med opdeling af henholdsvis kommunernes og statens

andel af nettodriftsudgifterne til spørgeren snarest muligt.

Økonomiske konsekvenser ved adoption uden samtykke

For adoptioner uden samtykke vil der på samme måde være offentlige udgifter

forbundet med sagsbehandling i børn og unge-udvalgene samt udgifter ved

behandlingen af sagen i Ankestyrelsen og Statsforvaltningen. Hertil kommer

udgifter til behandling af de sager, der indbringes for domstolene.

Derudover vil der være sædvanlige udgifter til anbringelse under behandlingen

af sagen. Der vil ikke være egentlige driftsomkostninger forbundet med adopti-

oner uden samtykke efter, at afgørelsen om adoption er effektueret.

Regeringen vil fremsætte et lovforslag om kontinuitet og enkle forløb for børn,

der adopteres uden samtykke i februar. Det vil indebære, at udgifterne til an-

bringelsen under en sag om adoption uden samtykke, reduceres væsentligt.

Dog kan der være kommunale udgifter til den faglige støtte til familier, der har

adopteret et barn eller en ung, der tidligere har været anbragt i pleje i familien.

Som det fremgår af min samtidige besvarelse af SOU alm. del

–

spm. 199 har

ministeriet på baggrund af de nuværende erfaringer på området ikke grund til

at tro, at kommunerne uberettiget rejser sager om adoption uden samtykke.

Adoption af børn kan være med til at give børnene en tryg opvækst med stabile

relationer. Det synes jeg er vigtigt, og jeg ser gerne, at det bliver brugt mere.

Med venlig hilsen

Mai Mercado