SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 11/10-18 om, hvorledes ministeren har forsøgt at afdække løsningsmuligheder på problematikken om overvågning, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Besvarelse af SOU samrådsspørgs-

mål A om servicelovens § 95, stk. 3,

om kontant tilskud til ansættelse af

hjælpere og overvågningsproblema-

tikken

11. oktober 2018

Ca. 10 minutter

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Samrådsspørgsmål A stillet af Karina Adsbøl (DF):

”I bemærkningerne til betænkningen over L 150 om revision af

servicelovens voksenbestemmelser (folketingsåret 2016-17) frem-

går det i forbindelse med problematikken omkring kontant tilskud

til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95 og overvåg-

ning, at partierne bag aftalen konstaterer, at ”Børne-

og Socialmi-

nisteriet nu er i færd med at afdække løsningsmuligheder i dialog

med KL, herunder de økonomiske konsekvenser og målgruppeaf-

grænsningen. Dette arbejde skal være afsluttet inden udgangen

af august 2017. Partierne forudsætter herved, at løsningsmulighe-

derne drøftes med partierne bag aftalen om revision af servicelo-

vens voksenbestemmelser”. Vil ministeren redegøre for, hvorle-

des ministeren har forsøgt at afdække løsningsmuligheder på pro-

blematikken om overvågning, herunder hvilke konkrete knaster

der har været i drøftelserne i forhold til at finde løsningsmulighe-

der, og hvordan ministeren fremadrettet har tænkt sig at inddrage

partierne i drøftelserne mhp. at finde en løsning? Spørgsmålet

stilles på baggrund af åbent samråd den 19. juni 2018 om, hvor-

vidt hjemmeboende borgere med funktionsnedsættelse, der har

behov for overvågning, får den hjælp, de har behov for (besva-

relse af samrådsspørgsmål R).”

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 11/10-18 om, hvorledes ministeren har forsøgt at afdække løsningsmuligheder på problematikken om overvågning, til børne- og socialministeren

[Indledning]

Tak for invitationen til endnu et samråd om problemet med, at

kommunerne ikke har hjemmel til at udmåle timer til overvågning i

en ordning efter servicelovens § 95, stk. 3, om kontant tilskud til

ansættelse af hjælpere.

Jeg er meget forstående over for, at man efterspørger en løsning,

men som jeg allerede har redegjort for både i samråd og i skrift-

lige svar, er de løsninger, som indtil nu har været afdækket, me-

get dyre.

I dette samråd bliver jeg spurgt om, hvordan jeg har søgt at af-

dække løsningsmulighederne, hvilke knaster der har været i for-

bindelse med drøftelserne herom, og hvordan jeg fremadrettet har

tænkt mig at inddrage de øvrige partier i drøftelserne med henblik

på at finde en løsning.

Jeg vil først og fremmest gerne understrege, at jeg hele tiden har

taget problematikken om overvågning alvorligt, og jeg vil rigtig

gerne finde en løsning. Jeg har også mødt de familier, som har

børn med handicap, som bor hjemme og har behov for overvåg-

ning.

Jeg anerkender, at der er borgere, der bor hos deres familier,

som har behov for, at der er assistance tilstede, hvis der opstår et

hjælpebehov, som der skal reageres på.

Samtidig er løsningen efter min opfattelse meget vanskelig.

På den ene side er der tale om nogle familier, som hver dag yder

en kæmpe indsats for at passe et nært familiemedlem med bety-

delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som

efter landsretsdommen fra maj 2015 har oplevet at få reduceret

hjælpen væsentligt i den ordning, som vi taler om.

På den anden side konkluderer den undersøgelse, som ministe-

riet foretog i samarbejde med konsulenthuset Deloitte hen over

sommeren sidste år, at en indførelse af hjemmel til at udmåle ti-

mer til overvågning i ordningen vil kræve massiv finansiering. Det

estimeres på baggrund af undersøgelsen, at den billigste løsning

vil koste 80-90 mio. kr., mens den dyreste løsning vil koste 220-

250 mio. kr.

Der er her tale om merudgifter i en størrelsesorden, som ministe-

riet ikke selv råder over, og finansieringen vil skulle tilvejebringes

på anden vis

–

det vil sige fra satspuljen eller på finansloven.

For mig vægter hensynet til de familier, som både kan og vil tage

vare på deres nære, imidlertid så tungt, at jeg fortsat forsøger at

finde en løsning. Men det vil jeg komme nærmere ind på senere.

[Afdækning af løsningsmuligheder]

I forhold til det konkrete spørgsmål om, hvordan jeg har forsøgt at

afdække løsningsmuligheder på overvågningsproblematikken, så

kan jeg oplyse jer om, at vi har arbejdet i to overordnede spor.

Det ene spor har været at sikre en løbende dialog med KL om en

løsning, og det andet spor har været at iværksætte en større un-

dersøgelse af de økonomiske konsekvenser af at indføre hjemmel

til at medtage overvågning i en § 95-ordning.

De to spor er forløbet sideløbende og afhængigt af hinanden,

men for overskuelighedens skyld, vil jeg nu redegøre for de to

spor hver for sig.

For så vidt angår dialogen med KL, så har ministeriet siden for-

året sidste år haft en tæt dialog med KL med henblik på at for-

søge at finde en løsning på overvågningsproblematikken.

Dialogen med KL blev iværksat som opfølgning på de drøftelser

af overvågningsproblematikken, som partierne bag aftalen om en

revision af servicelovens voksenbestemmelser havde allerede i

forbindelse med de forudgående forhandlinger til aftalen.

Jeg noterede mig dengang, at partierne bag aftalen fandt det me-

get vigtigt, at denne problematik blev løst.

Herefter bad jeg ministeriet om at afsøge de økonomiske konse-

kvenser af at indføre hjemmel til at medtage overvågning i en §

95-ordning.

Ministeriet og KL har herefter løbende drøftet forskellige løsnings-

muligheder og de økonomiske konsekvenser

–

både med afsæt i

en skal-bestemmelse og med afsæt i en kan-bestemmelse for på

den måde at gøre det muligt for kommunerne at udmåle timer til

overvågning i en § 95-ordning.

Satspuljeordførerkredsen er løbende blevet orienteret om indhol-

det af drøftelserne.

I drøftelserne med KL har ministeriet også forsøgt at afsøge,

hvorvidt det var muligt at komme tættere på en løsning af proble-

matikken, hvis afgrænsningen til sundhedslovgivningen samt mu-

ligheden for at benytte velfærdsteknologiske løsninger til at

dække borgerens behov blev tydeliggjort.

Det var imidlertid meget vanskeligt at opnå enighed med KL om

konsekvenserne af at indføre overvågning. Derfor fik jeg hen over

sommeren sidste år igangsat en undersøgelse, som skulle sikre

konkret viden om de økonomiske konsekvenser. Undersøgelsen

har dannet grundlag for de videre drøftelser med KL.

Det andet spor har været netop denne undersøgelse, som mini-

steriet fik lavet i samarbejde med konsulenthuset Deloitte.

Undersøgelsen skulle afdække konsekvenserne af to forskellige

varianter af en skal-bestemmelse, som giver borgere mulighed for

at få udmålt timer til overvågning i en § 95-ordning.

Konklusionerne fra undersøgelsen har som bekendt vist, at den

billigste ordning vil medføre årlige offentlige merudgifter på 80-90

mio. kr. [145-155 borgere], mens den dyreste løsning vil medføre

årlige offentlige merudgifter på 220-250 mio. kr. [305-335 borgere]

Det er satspuljeordførerkredsen også orienteret om, ligesom det

blev gjort klart, at der ikke kunne opnås enighed med KL om en

udgiftsneutral løsning.

Der er altså over en lang periode gjort mange tiltag for at forsøge

at løse overvågningsproblematikken. Konklusionen har desværre

bare været, at der ikke vil kunne findes en løsning på overvåg-

ningsproblematikken uden, at det vil betyde store ekstra udgifter

for det offentlige.

Som jeg også nævnte under samrådet i sommer, så vil jeg ikke

lægge skjul på, at jeg synes, at den situation er meget ærgerlig,

men jeg ser mig desværre ikke i stand til at anvise midlerne til at

dække så omfattende udgifter.

[Opståede uenigheder i dialogen med KL]

I forhold til spørgsmålet om hvilke konkrete knaster, der har været

i drøftelserne om løsningsmuligheder, så vil jeg ikke lægge skjul

på, at der undervejs i de løbende drøftelser med KL har været

ganske store uenigheder, som jo altså har resulteret i, at vi ikke

har fundet en løsning.

Hen over efteråret og vinteren sidste år fortsatte ministeriet nem-

lig drøftelserne med KL med afsæt i Deloitte rapportens konklusi-

oner. Og der har i den sammenhæng været uenighed om under-

søgelsens metodiske tilgang, herunder i forhold til datagrundlaget

for undersøgelsen. Samtidig forsøgte begge parter fortsat at nå til

enighed omkring de økonomiske konsekvenser af en kan-bestem-

melse.

KL tilkendegav på dette tidspunkt i processen, at en kan-bestem-

melse efter deres opfattelse ikke vil være udgiftsneutral, men vil

medføre merudgifter i størrelsesordenen 150 mio. kr. årligt.

Ministeriet er ikke umiddelbart enige i denne vurdering, men har

desværre ikke kunnet opnå enighed med KL på det punkt. Derfor

har det heller ikke været muligt at finde en udgiftsneutral løsning

på overvågningsproblematikken.

[Fremadrettet arbejde og inddragelse af partierne]

Og så er jeg nået til den sidste del af samrådsspørgsmålet, som

går på, hvordan jeg fremadrettet har tænkt mig at inddrage parti-

erne i drøftelserne om eventuelle løsningsmuligheder.

Jeg vil jo rigtig gerne finde en løsning.

Derfor har jeg bedt mit ministerium om at undersøge eventuelle

andre løsninger end dem, som I allerede er blevet præsenteret

for.

Jeg kan oplyse jer om, at ministeriet er i dialog med KL. Det er

blandt andet drøftet, om der kan indføres en overgangsordning for

de unge, som har behov for at forberede sig på at overgå til vok-

senlivet.

Derudover drøftes det igen, i hvilket omfang fx velfærdsteknologi

og sundhedslovgivningen kan dække behovene hos de borgere,

som vi taler om i dag.

Nye løsninger kræver selvsagt tilbundsgående juridiske og øko-

nomiske overvejelser, og ministeriet vil derfor i den kommende tid

fortsætte arbejdet med at forsøge at finde en løsning. Det vil dog

forudsætte tæt samarbejde og enighed med KL. Og jeg er ikke

meget optimistisk.

Jeg forstår til fulde ønsket om handling. Det ønske deler jeg. Men

det er nogle vanskelige drøftelser, og vi har derfor behov for mere

tid for at få klarhed over, om der kan findes en løsning.

Det, håber jeg, at I har forståelse for.

Jeg kan betrygge jer ved, at jeg vil inddrage jer, så snart der fore-

ligger afklaring af, om der kan findes en løsning.

[Afrunding]

Opsummerende har vi altså over længere tid gjort meget for at

forsøge at finde en løsning. Vi er fortsat i dialog med KL og håber,

at dialogen vil føre til enighed om en løsning.

Og som jeg har sagt før, så tager jeg overvågningsproblematik-

ken meget alvorligt.

Tak for ordet.