Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 6055
Doknr.
523280
Dato
05-12-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 9. november 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 66 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Ravn (S).
Spørgsmål nr. 66:
”Ministeren bedes redegøre for, om de sager, der
har været med adoption uden sam-
tykke, lever op til hovedformålet i lovgivningen, om at sikre børn, der ellers ville have
været anbragt uden for hjemmet hele deres barndom, kontinuitet og stabilitet i anbrin-
gelsen.”
Svar:
Når en adoption uden samtykke er gennemført, vil barnet ikke længere være anbragt,
men vil som adopteret være et fuldgyldigt medlem af familien. På den baggrund for-
står jeg spørgsmålet sådan, at der spørges ind til kontinuitet og stabilitet i barnets
opvækst.
Formålet med adoption uden samtykke er at give de børn og unge, som må formodes
at skulle være anbragt uden for hjemmet i en længere årrække, fordi deres forældre
ikke kan drage omsorg for dem, en stabil og kontinuerlig opvækst med gennemgåen-
de og varige omsorgspersoner. Dette kan i helt særlige tilfælde skabes ved, at barnet
eller den unge adopteres af personer, der er i stand til at varetage omsorgen for dem
og give dem en tryg opvækst. Hvis forældrene ikke vil give samtykke til, at barnet eller
den unge bortadopteres, er der mulighed for at gennemføre adoptionen uden samtyk-
ke.
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af SOU spørgsmål 64 (alm. del), er der
på nuværende tidspunkt gennemført relativt få adoptioner uden samtykke efter de
lempede regler i 2015. Der er dog flere verserende sager, hvor der i det administrative
system er truffet afgørelse om adoption uden samtykke, men hvor den endelige bevil-
ling til adoption afventer domstolene.
En vurdering af om lovens intentioner kan anses for at være opfyldt, vil derfor kun
kunne ske på et spinkelt grundlag, hvorfor jeg på nuværende tidspunkt vil afstå herfra.
Jeg bemærker dog, at de rejste sager spænder over børn, der på tidspunktet for An-
kestyrelsens frigivelse er mellem to måneder og 15 år, med en markant overvægt af
helt små børn. Således vedrører seks ud af ti sager børn, der er fem måneder eller
yngre på tidspunktet for frigivelsen i Ankestyrelsen. Intentionen med lovændringen var
blandt andet at fjerne de hidtidige barrierer, sådan at adoption uden samtykke kan
overvejes allerede fra fødslen.