Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64
Offentligt
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 6055
Doknr.
523280
Dato
05-12-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 9. november 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 64 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Ravn (S).
Spørgsmål nr. 64:
”Ministeren
bedes redegøre for omfanget af adoptioner uden samtykke siden ændrin-
gen i reglerne med virkning 1. oktober 2015, herunder bedes ministeren redegøre for
de enkelte forløb og tid fra afgørelse om adoption uden samtykke er truffet, og frem til
at barnet er anbragt hos en adoptivfamilie.”
Svar:
Sager om adoption uden samtykke indstilles af kommunernes børn og unge-udvalg til
Ankestyrelsen. Ankestyrelsen tager herefter stilling til, om styrelsen kan samtykke til,
at barnet frigives til adoption uden samtykke fra barnets forældre. På baggrund af
Ankestyrelsens indstilling træffer Statsforvaltningen afgørelse i sagen. Statsforvaltnin-
gens afgørelse kan indbringes for domstolene. Først når sagen er endelig, dvs. ikke
indbragt for domstolene inden for ankefristen eller færdigbehandlet ved domstolene,
kan Statsforvaltningen udfærdige en adoptionsbevilling.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Ankestyrelsen og fra Statsforvalt-
ningen. Det fremgår heraf, at Ankestyrelsen siden 1. oktober 2015 har behandlet sa-
ger efter de nye regler vedrørende 16 børn. I 10 af sagerne har Ankestyrelsen frigivet
barnet til adoption uden samtykke. Statsforvaltningen har herefter truffet afgørelse om
adoption uden samtykke i ni af disse sager, mens en sag fortsat er under behandling.
Der er udstedt bevilling i to sager. Derudover er en sag afgjort ved domstolene i no-
vember måned og afventer udstedelse af bevilling, mens de resterende seks sager
verserer ved domstolene.
Herudover har Ankestyrelsen aktuelt fire verserende sager. Tre af disse sager er ind-
stillet efter lovens § 9, stk. 3, mens en er indstillet efter lovens § 9, stk. 4, jf. nærmere
nedenfor.
Samlet set har kommunernes børn og unge-udvalg siden 1. oktober 2015 i alt indstillet
20 børn til adoption uden samtykke med henblik på den videre proces i systemet.
Jeg kan nærmere om de enkelte sagsforløb oplyse, at de overordnet kan kategorise-
res i 2 typetilfælde:
1. Sager efter adoptionslovens § 9, stk. 3, hvor det skal være sandsynliggjort, at
forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og