Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 2923
Doknr.
57561
Dato
14-01-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 18. december 2018 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 192 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 192:
”Vil ministeren opgøre, hvad den gennemsnitlige mødefrekvens har været for regions-
rådsmedlemmerne i 2018? Ministeren bedes opgøre gennemsnittet
for hver region.”
Svar:
Navnlig af hensyn til muligheden for at sammenligne mødefrekvensen i regionerne har
Økonomi- og Indenrigsministeriet opgjort mødefrekvensen for møder i regionsrådet.
Ikke alle regioner har således samme styreform og dermed samme type af udvalg, og
også regioner med samme styreform har forskelligt antal af udvalg.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Økonomi- og Indenrigsministeriet anmo-
det hver region om at oplyse, hvor mange møder der har været afholdt i regionsrådet i
2018.
På den baggrund kan Økonomi- og Indenrigsministeriet for de enkelte regioner oplyse
følgende:
Region Nordjylland: 11 møder. Mødefrekvensen er således 1 regionsrådsmøde
ca. hver 33. dag.
Region Midtjylland: 11 møder. Mødefrekvensen er således 1 regionsrådsmøde
ca. hver 33. dag.
Region Syddanmark: 12 møder. Mødefrekvensen er således 1 regionsrådsmøde
ca. hver 30. dag.
Region Sjælland: 9 møder. Mødefrekvensen er således 1 regionsrådsmøde ca.
hver 40. dag.
Region Hovedstaden: 12 møder. Mødefrekvensen er således 1 regionsrådsmø-
de ca. hver 30. dag.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille