Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1960040_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018-1576
Doknr.
27009
Dato
30-10-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 19 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr.19:
”I forlængelse af en konkret henvendelse fra en kommune, der angiveligt
er afskåret
fra at bruge de yderligere tildelte udligningsmidler som følge af serviceloftet, bedes
ministeren redegøre for, hvordan forholdet helt præcist er mellem den nye
”Overgangsordning i 2019 og 2020 sfa. opdateret aldersbetinget udgiftsbehov”
og det
kommunale serviceloft i de 85 kommuner, der får andel i udligningsmidlerne. Der
henvises til Økonomi- og Indenrigsministeriets pressemeddelelse af 4. oktober 2018
”Ny overgangsordning for kommuner med udligningstab”.
Svar:
Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de samlede kommunale
nettodriftsudgifter til service. Det kommunale udgiftsloft er udgangspunktet for den
kommunale serviceramme, som aftales mellem regeringen og KL i de årlige
økonomiforhandlinger.
Det kommunale udgiftsloft og serviceramme fastsættes for kommunerne under ét. Det
er således kommunerne, der fordeler rammen mellem sig, som led i den faseopdelte
budgetlæsningsproces.
Det giver den enkelte kommune mulighed for at foretage prioriteringer i forhold til
lokale behov og politiske ønsker under hensyntagen til den samlede aftalte ramme. På
den måde kan den enkelte kommune prioritere ud fra, hvad der skaber størst værdi
lokalt.
Ved de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL sikres kommunerne
desuden fuldt ud finansiering til kommunernes udgiftsrammer.
Som det fremgår af svaret på SOU alm. del
–
spørgsmål 621 vil regeringen
ekstraordinært søge tilslutning til at etablere en 2-årig overgangsordning for de
kommuner, som får tab på en opdatering af fordelingen af udgifter på aldersgrupper i
det aldersbetingede udgiftsbehov i den kommunale udligning. Ordningen er således
parallel med den besluttede overgangsordning vedrørende nye data for udlændinges
medbragte uddannelsesniveau.
Virkningerne af opdateringen af det aldersbetingede udgiftsbehov skyldes
hovedsageligt, at kommunerne fra og med budgetterne fra 2018 opdeler deres udgifter
til ældre og voksne med handicap mere præcist. Dermed bliver kommunernes
udgiftsbehov også opgjort mere retvisende i udligningen. Der er tale om en omfattende
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, hvordan forholdet helt præcist er mellem den nye Overgangsordning i 2019 og 2020 sfa. opdateret aldersbetinget udgiftsbehov og det kommunale serviceloft i de 85 kommuner, der får andel i udligningsmidlerne), til økonomi- og indenrigsministeren
1960040_0002.png
ændring af konteringsreglerne for, hvordan kommunerne budgetterer disse udgifter,
som er aftalt mellem regeringen og KL. Ændringen får gennemslag i den kommunale
udligning fra og med 2019.
Formålet med den påtænkte overgangsordning er at give de kommuner, som taber
udligningsbeløb som følge af denne opdatering, bedre mulighed for at tilpasse sig de
nye vilkår.
Etablering af en overgangsordning for kommuner med udligningstab ved
opdateringen af det aldersbetingede udgiftsbehov indebærer ikke ændringer af de
kommunale udgiftslofter for 2019 og 2020, som fastsættes for kommunerne under ét.
Tilsvarende indebærer den allerede besluttede toårige overgangsordning for
kommuner med udligningstab som følge af revision af uddannelsesstatistikken heller
ikke ændringer af de kommunale udgiftslofter for 2019 og 2020.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
2