Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Christiansborg
31. oktober 2018
Svar på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets spørgsmål nr. 18
(Alm. del) af 11. oktober 2018 stillet efter ønske fra Kirsten
Normann Andersen (SF)
Spørgsmål
Er frivillige sociale foreninger, der modtager driftsstøtte, underlagt
budgetvejledningens afsnit 2.4.9 og dermed at betragte som statsfinansierede
selvejende institutioner?
Svar
Budgetvejledningens pkt.
2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner mv.
(BV
2.4.9) er én af flere bestemmelser i budgetvejledningen, der har til formål at un-
derstøtte god tilskudsforvaltning i staten under hensyn til tilskuddets art og for-
mål.
Frivillige sociale foreninger er ikke at betragte som statsfinansierede selvejende
institutioner i denne sammenhæng. Driftstilskud til foreninger reguleres derfor i
udgangspunktet af BV 2.4.9, der vedrører statslige tilskud til selvejende institutio-
ner mv., der
ikke
på finansloven eller andre bevillingslove er opført under bevil-
lingstypen ’statsfinansieret selvejende institution’.
Bevillingstypen ’statsfinansieret selvejende institution’ anvendes i overvejende
grad ved tilskud til selvejende uddannelsesinstitutioner og reguleres af budgetvej-
ledningens afsnit 2.11.
Det fremgår af BV 2.4.9, at såfremt det statslige tilskud til drift af øvrige selvejen-
de institutioner, fonde, foreninger mv. årligt udgør 1 mio. kr. eller derover, og
vedvarende
forventes at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære
driftsudgifter, skal der stilles en række krav til bl.a. revision, aflæggelse af regn-
skab, løn- og ansættelsesvilkår mv. Disse krav gælder også for frivillige sociale
foreninger, der modtager driftstilskud fra staten, og hvor ovenstående kriterier er
opfyldt.
Det bemærkes, at de enkelte ressortministerier har mulighed for at aftale fravigel-
ser fra et eller flere krav i BV 2.4.9 med Finansministeriet, hvor der er særlige hen-
syn fx vedrørende opfyldelsen af formålet med en tilskudsordning, som begrunder
det.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk