Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6868
Doknr.
647191
Dato
08-02-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 17. december 2018 stil-
let følgende spørgsmål nr. 163 (alm. del) til børne- og socialministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Mark (SF).
Spørgsmål nr. 163:
”Vil ministeren oplyse, hvor meget bevillingerne til dagtilbudsområdet er blevet
øget i forbindelse med de enkelte finanslovsaftaler fra og med 2011, idet det
bedes opgjort som den årlige merbevilling? Det bedes desuden oplyst, hvor
stor en del af disse midler der er målrettet et løft af normeringerne i daginstituti-
onerne.”
Svar:
Lad mig indledningsvis bemærke, at nedenstående oversigt skal ses i lyset af,
at vi i Danmark årligt bruger ca. 31 mia. kr. på dagtilbudsområdet. Dagtilbuds-
området udgør dermed en væsentlig del af kommunernes budgetter.
I nedenstående kan man se, hvad de forskellige regeringer har givet af øgede
bevilliger på dagtilbudsområdet fra og med 2011. Her kan man også konsta-
tere, at de socialdemokratisk ledede regeringer har givet bevillinger, der er delt
ligeligt ud til alle kommuner, mens de borgerlige regeringer har givet bevillinger
til mere pædagogisk personale målrettet de mest udsatte grupper. Senest med
finanslovsaftalen for 2019, hvor der er afsat 760 millioner i 2019-2022 til af løfte
normeringerne i institutioner med mange børn i udsatte positioner. Sammen
med midlerne fra dagtilbudsaftalen Stærke dagtilbud fra 2017 betyder det, at
ca. 15 pct. af alle daginstitutioner vil få mere personale. Det svarer skønsmæs-
sigt til et øget budget for de 550 institutioner under ét på omkring 6-7 pct.
Med aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Soci-
alistisk Folkeparti) og Enhedslisten om finansloven for 2012 (20. november
2011) blev der afsat 500 mio. kr. årligt til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013
og frem. Midlerne er afsat som et særtilskud og fordeles i forhold til det skøn-
nede antal 0-5 årige de enkelte år. Med aftalen om kommunernes økonomi for
2013 blev formålet udvidet, således at midlerne kan anvendes til at styrke kvali-
teten i dagtilbud. Det fremgår af KLs redegørelse vedrørende anvendelse af
midlerne i 2013, at kommunerne under ét har udmøntet 525,4 mio. kr. til kvali-
tetsforbedringer i de kommunale daginstitutioner i 2013, herunder 350,3 mio.
kr. til normeringer,
jf. KOU, alm. del. - svar på spm. 34 af 10. januar 2014.
Der
sker ikke yderligere opfølgning på anvendelsen af midlerne.
1