Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2031527_0001.png
MINISTEREN
Social -, Indenrigs- og Børneudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
18. marts 2019
2018-6778
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Social -, Indenrigs- og Børneudvalget har i brev af 14. december 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (SOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Troels Ravn (S).
Spørgsmål 161:
Vil ministeren på baggrund af sagen om store huslejestigninger på det kommu-
nale plejecenter Frihavnen i Vorbasse oplyse, hvilke forhold omkring lejeforhø-
jelsen, herunder bl.a. kommunens beregning af lejeforhøjelsen som ejer og
kommunens manglende regulering af lejen i en længere periode, der kan ind-
bringes for henholdsvis beboerklagenævnet og boligretten? Der henvises bl.a.
til artiklen fra den 10.
oktober 2018 ”Frihavnen får igen huslejestigning
- der er
ingen vej udenom” fra Jydske Vestkysten.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der oplyser
følgende:
”Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen kan oplyse, at almenlejelovens princip er, at
alle tvister, som udspringer af lejeforholdet, kan indbringes for og afgøres af
boligretten. For visse tvisters vedkommende skal sagen dog først afgøres af
beboerklagenævnet.
Det fremgår således af almenlejelovens § 100, at beboerklagenævnet træffer
afgørelse i de sager, hvor dette er fastsat i lovens kapitler 1-16.
Endvidere fremgår det af § 101, at ud over de i § 100 nævnte sager træffer bebo-
erklagenævnet afgørelse vedrørende følgende spørgsmål:
1.
Tvister om lovligheden af beslutninger truffet af de beboerdemokrati-
ske organer, jf. kapitel 1 og 2 i lov om almene boliger m.v. Beboerklage-
nævnet kan i den forbindelse træffe afgørelse om, at en beslutning er
uden gyldighed, hvis det forhold, der gøres indsigelse imod, er af væ-
sentlig betydning for den trufne beslutning. Nævnet kan ikke træffe af-
gørelse om ugyldighed, hvis den i stk. 2 nævnte frist ikke er overholdt.
 SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om, hvilke forhold omkring lejeforhøjelsen, herunder bl.a. kommunens beregning af lejeforhøjelsen som ejer og kommunens manglende regulering af lejen i en længere periode, der kan indbringes for henholdsvis beboerklagenævnet og boligretten, til transport-, bygnings- og boligministeren
2031527_0002.png
2. Tvister om anvisning af almene familieboliger, jf. § 51, stk. 1, 1. pkt., i
lov om almene boliger m.v., medmindre anvisningen er omfattet af en
kommunal godkendelsesordning efter § 61 i samme lov.
Af § 101, stk. 2, fremgår endvidere, at de i stk. 1 nævnte tvister kan indbringes
for beboerklagenævnet af alle, som har en retlig interesse i sagen. Nævnet kan
træffe afgørelse om, at indbringelsen skal have opsættende virkning. De i stk. 1,
nr. 1, nævnte tvister skal indbringes senest 4 uger efter beslutningen.
Reglerne om lejefastsættelse og lejeregulering findes i almenlejelovens kapitel
3, og § 12 om beboerklagenævnets kompetence fastsætter, at uenighed om,
hvorvidt et varsel om huslejeforhøjelser er i overensstemmelse med gældende
regler, jf. § 10, stk. 1 og 5, afgøres af beboerklagenævnet.
Bestemmelsen indebærer, at beboerklagenævnet alene har kompetence til at
afgøre tvister om udlejerens overholdelse af de formelle regler, det vil sige, om
varslingen er korrekt, om varslingen er skriftlig, om det indeholder de fornødne
oplysninger om årsagen til lejeforhøjelsen, om det indeholder en beregning af
lejeforhøjelsen og om forhøjelsen er opgjort i kr. pr. måned.
I det omfang tvisten vedrører forhold, som ikke falder ind under beboerklage-
nævnets kompetence, vil sagen skulle indbringes for boligretten.
I det omfang der findes at være forhold vedrørende administrationen af de på-
gældende almene boliger mv, som er i strid med lovgivningen, kan kommunal-
bestyrelsen opfordres til at påse forholdet som led i kommunalbestyrelsens
tilsyn med driften af almene plejeboliger.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen