Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2031535_0001.png
Byrådet 09-10-2018
O - Godkendelse af budget 2019 for plejecenter Frihavnen, Vorbasse
Sagsnr.:
18/19471
Anledning
Beboermødet på plejecenter Frihavnen, Vorbasse har nedstemt budgettet for 2019, hvilket nødvendiggør
Byrådets stillingtagen.
Indstilling
Sagen afgøres i Byrådet
Direktøren for Voksenområdet indstiller:
At Voksenudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbe-
faler, at det fremlagte budget for 2019 godkendes.
Beskrivelse af sagen
Administrationen har udarbejdet et budget for 2019 for plejehjemmet Frihavnen, Vorbasse, der indebærer en
huslejestigning på 4,29 %, hvilket svarer til en månedlig stigning før boligstøtte på:
225 kr. for lejemål på 69 m2 – ny leje = 5.478 kr./måned
274 kr. for lejemål på 84 m2 – ny leje = 6.669 kr./måned
Der henvises til vedlagte budget, hvor de enkelte poster fremgår. Opmærksomheden henledes på udgiftspo-
sten ”Almindelig vedligeholdelse”, der kan blive udfordret i løbet af året.
Budgettet er udarbejdet på de realiserede udgifter i 2017 med en prisfremskrivning.
Kopi af regnskaber er ligeledes vedlagt, hvorfra det fremgår, at der har været et underskud på 305.570 kr.,
hvilket indebærer, at den samlede underfinansiering pr. 31. december 2017 udgør 623.146 kr. I oversigts-
form giver det følgende beregning:
Resultatkonto
Saldo primo
Årets afvikling
Årets driftsresultat
Saldo ultimo 2017
500.576
-183.000
305.570
623.146
Underskud pr. 310616
Afviklet 010716-311217
Regnskab 010716-311217 underskud
Underskud pr. 311217
Underskuddet på de 500.576 kr. vedrører perioden under Lejerbos administration. Byrådet har behandlet
muligheden for ekstraordinær afvikling heraf på mødet den 6. marts 2018. Som beskrevet i denne beslutning
skal dette afvikles over maksimalt 10 år.
Der var planlagt afviklet 122.000 kr. årligt, men henset til, at regnskabet vedrører 1 �½ år i forbindelse omlæg-
ning af regnskabsåret, udgør afviklingen af underskuddet 183.000 kr. i det ovennævnte.
I regnskabsperioden har lejeindtægterne ikke været tilstrækkelig til at afholde udgifterne, hvorfor der er op-
stået et yderligere underskud på 305.570 kr. Det bemærkes, at varslingen, som Byrådet tidligere har god-
kendt, først får virkning fra 1. august 2018 for regnskabsår 2018.
Underskuddet for 2017 vil pga. størrelsen ligeledes blive afviklet over 10 år.
På beboermødet den 23. august 2018 deltog to beboere. De ønskede ikke at godkende budgettet, jf. vedlagt
referat af beboermødet.
De henviste til den tidligere klage, som Byrådet har behandlet på mødet den 6. marts 2018 og 3. april 2018.
Klagen er ligeledes vedlagt som bilag og består af følgende:
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren på baggrund af sagen om store huslejestigninger på det kommunale plejecenter Frihavnen i Vorbasse og de generelle spørgsmål, sagen som helhed rejser i forhold til praksis i den almene boligsektor, vil indhente en redegørelse om kommunens syn på sagen, til transport-, bygnings- og boligministeren
2031535_0002.png
Byrådet 09-10-2018
Klagen
På vegne af beboerne har Frihavnens Bruger- og Pårørenderåd påklaget lejestigningen, idet de generelt fin-
der, at den er voldsom og uanstændig.
Der henvises konkret til, at ombygningen ikke er en forbedring, men nærmere er en rettelse af en arkitekto-
nisk fejl, at de nuværende beboere hænger på den tidligere underfinansiering, at der er forvirring om Billund
Kommunes rolle, at ordentlighed for dem vil være at:
Billund kommune tager ansvar for at have bygget et plejehjem med dårlig planløsning.
Der findes en ordning, således at nuværende beboere i Boligforeningen Frihavnen ikke skal betale
den gæld, som foreningen har oparbejdet, længe før de flyttede ind.
Billund Kommune hører på beboerne, når de absolut ikke ser de nye lange gangarealer som ”forbed-
ring af lejeboligen”.
Billund Kommune/Boligforeningen Frihavnen prøver at se hele forløbet udefra og imødekommer vo-
res frustrationer over hele forløbet og den ringe information, vi har oplevet.
Billund kommune imødekommer vores klage med handling, så den voldsomme huslejestigning for
Frihavnens beboere bliver betydelig mindre. Huslejen kunne f.eks. stige gradvis med 5% pr år.
Byrådet behandlede ombygningen, efterslæbet og muligheden for en mindre lejestigning, men konstaterede,
at lovgivningen ikke gav mulighed for huslejenedsættelse.
Administrationen er af den opfattelse, at de samme forhold gør sig gældende som i byrådsbeslutningen af 6.
marts 2018, hvorfor klagen atter må afvises, da beboerne ikke er fremkommet med nye indsigelser vedrø-
rende budgettet for 2019, der kan hindre, at budgettet er i balance.
Økonomi
Økonomien i de almene kommunale ældreboliger er baseret på ”hvile-i-sig-selv”-princippet og balanceleje-
princippet, hvilket indebærer, at der skal være balance mellem udgifter og indtægter (= leje), og at lejeren
skal finansiere udgifterne.
Lovgrundlag
Lov om almene boliger, og lov om leje af almene boliger samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Beslutning Voksenudvalget den 27-09-2018
Indstillingen anbefales godkendt overfor økonomiudvalg og Byråd.
Beslutning Økonomiudvalget den 02-10-2018
Økonomiudvalget anbefaler indstillingen godkendt, idet 6 stemte for og 1 imod (Arne Spangfort Christensen)
Beslutning Byrådet den 09-10-2018
Godkendt, idet 21 stemte for (V, E, B, O og A undtagen Arne Spangfort Christensen) og 2 imod (C og Arne
Spangfort Christensen).
Fraværende:
Jørn Poulsen
 Annette
Lundgaard
BILAG:
1 - 1744015
2 - 1744019
3 - 1744006
Åben
Åben
Åben
Frihavnen, Vorbasse - Budget 2019.pdf
Referat fra afdelingsmødet.
Tidligere klage over huslejestigning
(111415/18)
(111419/18)
(111408/18)
(H)
(H)
(H)
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren på baggrund af sagen om store huslejestigninger på det kommunale plejecenter Frihavnen i Vorbasse og de generelle spørgsmål, sagen som helhed rejser i forhold til praksis i den almene boligsektor, vil indhente en redegørelse om kommunens syn på sagen, til transport-, bygnings- og boligministeren
Byrådet 09-10-2018
4 - 1744018
Åben
Regnskab 010716-311217.pdf
(111418/18)
(H)