Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1998252_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6810
Doknr.
648871
Dato
09-01-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 13. december 2018 stil-
let følgende spørgsmål nr. 158 (alm. del) til børne- og socialministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Ravn (S).
Spørgsmål nr. 158:
Ministeren bedes kommentere den fortrolige henvendelse af 5/12-18 om
tvangsanbringelser af børn, jf. SOU alm. del - bilag 90 (fortroligt bilag).
Svar:
Det ser ud til at være en rigtig trist sag, hvor forældrene ikke er enige i den be-
slutning, der er truffet om anbringelse af deres børn. Jeg har ikke yderligere
kendskab til sagen, end hvad der er fremgået af de henvendelser, jeg har mod-
taget om sagen fra familien. Jeg finder det ikke hensigtsmæssigt at kommen-
tere på en konkret sag, hvis detaljer jeg ikke har kendskab til, og hvis afgørelse
tilfalder andre administrative myndigheder samt domstolene. Jeg kan oplyse, at
familien tidligere har henvendt sig til Børne- og Socialministeriet, og ministeriet
har i den forbindelse vejledt familien om reglerne ved anbringelse uden sam-
tykke samt klage- og underretningsmuligheder.
Generelt er reglerne på området sådan, at når en kommune modtager en un-
derretning eller på anden vis får oplysninger, der betyder, at der er mistanke
om overgreb, skal kommunen altid foretage en faglig vurdering af, hvorvidt der
skal iværksættes foranstaltninger, der kan støtte barnet.
Tvangsanbringelse er uden tvivl en meget indgribende afgørelse for både barn
og forældre. Serviceloven fastsætter derfor også strenge krav til, hvornår der
kan træffes afgørelser uden samtykke fra forældrene.
En afgørelse om anbringelse uden samtykke kan alene træffes af børn og
unge-udvalget, hvor der bl.a. sidder en byretsdommer og to børnesagkyndige.
Afgørelsen kan alene træffes, hvis det vurderes, at der er en
ӌbenbar risiko for
alvorlig skade på barnets eller den unges
sundhed eller udvikling”, jf. servicelo-
ven § 58. Der skal således være tungtvejende grunde til, at børn og unge-ud-
valget træffer afgørelse om anbringelse af et barn uden forældrenes samtykke.
Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse uden samtykke kan påkla-
ges til Ankestyrelsen, og Ankestyrelsens afgørelse kan frit indbringes for dom-
stolene. Det er således muligt som forældre at få en højere instans til at efter-
prøve afgørelsen, ligesom der er adgang til gratis advokatbistand for foræl-
drene under hele sagens behandling.
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om at kommentere den fortrolige henvendelse af 5/12-18 om tvangsanbringelser af børn, til børne- og socialministeren
1998252_0002.png
Børn har som udgangspunkt ret til samvær og kontakt med forældre og net-
værk under anbringelse uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen kan dog i
særlige situationer træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet,
hvor der lægges særlig vægt på hensynet til barnet. Når det er nødvendigt af
hensyn til barnets sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget for en
bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær kun må foregå under tilstede-
værelse af en repræsentant for kommunen eller at samværet skal afbrydes.
Denne afgørelse vil også kunne påklages til Ankestyrelsen.
Det er politiets og retsvæsenets opgave at tage sig af den strafferetlige efter-
forskning og vurdering af strafferetlige forhold i sager om overgreb mod børn
og unge, mens kommunen har pligt til at vurdere, om barnet eller den unge har
behov for særlig støtte. Kommunens vurdering afhænger således ikke af udfal-
det af en eventuel straffesag.
Det er vigtigt, at kommunen altid prioriterer hensynet til barnets tarv højest.
Dette understøttes også af reglerne på området. Tvangsanbringelser er indgri-
bende for hele familien, og det er derfor også godt, at vi har et system, hvor
kommunernes afgørelser kan efterprøves ved Ankestyrelsen og domstolene.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2