Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6751
Doknr.
645095
Dato
17-12-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. december 2018 stil-
let følgende spørgsmål nr. 156 (alm. del) til børne- og socialministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 156:
”Er
ministeren enig i, at der skal ske partshøring af relevante parter i sager om
anbringelser af børn og unge?”
Svar:
Forvaltningslovens regler om partshøring finder anvendelse i sager om særlig
støtte til børn og unge. Reglerne om partshøring indebærer, at den, der er part
i en sag, får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere sagens fakti-
ske grundlag og eksterne faglige vurderinger, inden sagen afgøres. I de til-
fælde, hvor parten ikke ved, at en sag behandles af myndigheden, er formålet
desuden at gøre parten bekendt med sagens eksistens, inden myndigheden
træffer afgørelse.
Reglerne finder anvendelse under hele sagens behandling, dvs. både i forbin-
delse med, at kommunen og evt. Ankestyrelsen påtænker at træffe en afgø-
relse i sagen.
Herudover fastsætter serviceloven særlige regler om inddragelse af barnet eller
den unge og familien. Støtten til et barn eller en ung skal således bygge på
barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges syns-
punkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med bar-
nets eller den unges alder og modenhed, jf. servicelovens § 46, stk. 3.
Ud over de generelle principper om partshøring og inddragelse gælder særlige
regler om afholdelsen af børnesamtaler. Disse reglerne indebærer, at der bl.a.,
at der skal finde en samtale med barnet eller den unge sted, før der træffes af-
gørelse om bl.a. anbringelse uden for hjemmet, ændret anbringelsessted og
samvær, jf. servicelovens § 48. Børnesamtalen kan i helt særlige tilfælde ude-
lades, hvis barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler
imod. I så fald skal barnets eller den unges holdning til den påtænkte afgørelse
søges tilvejebragt på anden vis.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1