Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2023518_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018-2741
Doknr.
73614
Dato
01-03-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. december 2018 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 155 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed
besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 155:
”Vil
ministeren oplyse, hvor meget hver af de 98 kommuner bliver reduceret med i
tilskud årligt fra 2020-2022 og akkumuleret som følge af, at udgiftslofterne for kom-
munerne reduceres med 0,5 mia. kr. årligt?”
Svar:
Udgiftslofterne for de kommunale serviceudgifter i henhold til budgetloven nedsættes
i hvert af årene 2020-2022 med 0,5 mia. kr. årligt. I henhold til budgetloven kan fi-
nansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg i forbindelse med det
årlige aktstykke om fastsættelse af statens bloktilskud til kommuner og regioner mv.
foretage en omfordeling mellem de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regi-
oner.
Der foretages således en årlig justering af det kommunale udgiftsloft i forhold til det
udgiftsniveau, som regeringen og KL har aftalt i forbindelse med de årlige økonomi-
forhandlinger.
Det kommunale bloktilskud fastsættes hvert år, så det sikrer finansiering af det ud-
giftsniveau, som regeringen og KL har aftalt i forbindelse med de årlige økonomifor-
handlinger. Den konkrete størrelse af bloktilskuddet for det enkelte år afhænger såle-
des af kommunernes indtægter fra skat mv. for det pågældende år og det aftalte ud-
giftsniveau for det pågældende år. Bloktilskuddet bliver fastsat, så det sammen med
skatteindtægter mv. kan finansiere det aftalte udgiftsniveau.
Bloktilskuddet fordeles til kommunerne på grundlag af årlige opgørelser af kommu-
nernes udgiftsbehov, skattegrundlag og indbyggertal. Disse opgørelser opdateres årligt
forud for fordelingen af tilskuds- og udligningsbeløb for det pågældende år. Den sene-
ste opgørelse er foretaget i juni 2018 til brug for beregningen af tilskuds- og udlig-
ningsbeløb for kommunerne for 2019.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har således ikke grundlaget for en beregning af
kommunefordelte tilskud i årene 2020-2022.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille