SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om, hvor meget hver af de 98 kommuner vil få i forhøjet tilskud hvert år fra 2020-2022 og akkumuleret, hvis udgiftslofterne følger med det demografiske træk i forhold til, at udgiftslofterne fastholdes på 2019-niveau og udgiftslofterne årlig reduceres med 0,5 mia. kr., til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2018-2741

Doknr.

73609

Dato

01-03-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. december 2018 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 154 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed

besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).

Spørgsmål nr. 154:

”Vil

ministeren oplyse, hvor meget hver af de 98 kommuner vil få i forhøjet tilskud

hvert år fra 2020-2022 og akkumuleret, hvis udgiftslofterne følger med det demografi-

ske træk i forhold til, at udgiftslofterne fastholdes på 2019-niveau og udgiftslofterne

årlig reduceres med 0,5 mia. kr.?”

Svar:

Økonomi- og Indenrigsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra

Finansministeriet. Finansministeriet har oplyst følgende, som jeg skal henholde mig

til:

”Det

er ikke meningsfuldt at foretage en konsekvensberegning for tilskud til hver af de

98 kommuner ved en opregning af det samlede kommunale udgiftsloft med væksten i

det mekanisk beregnede demografiske træk frem til 2022.

Det hænger bl.a. sammen med, at opgørelsesprincipperne for det offentlige forbrug i

nationalregnskabet

–

som ligger til grund for beregningen af det demografiske træk

–

afviger fra opgørelsen af de kommunale serviceudgifter. De kommunale serviceudgif-

ter omfatter således andre af nationalregnskabets udgiftstyper end offentligt forbrug,

herunder indkomstoverførsler, subsidier, investeringer mv., ligesom det offentlige

forbrug i kommunerne bl.a. indeholder visse udgifter på beskæftigelsesområdet, som

ikke indgår i afgrænsningen af de kommunale serviceudgifter.

Derudover bemærkes, at praksis i Danmark er, at rammerne for den kommunale øko-

nomi fastlægges årligt. Siden budgetlovens vedtagelse er der hvert år foretaget en ju-

stering af det kommunale udgiftsloft for det kommende år baseret på det udgiftsni-

veau, som regeringen og KL har aftalt i forbindelse med de årlige økonomiforhandlin-

ger. Det kommunale bloktilskud fastsættes derfor ligeledes årligt, så det sikrer finan-

siering af det udgiftsniveau, som regeringen og KL har aftalt i forbindelse med økono-

miforhandlingerne,

jf. svar på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets spørgsmål nr.

155 (alm. del) af 11. december 2018.

Det skal samtidig understreges, at det demografiske træk ikke opgøres på enkeltkom-

muner, og at den kommunale budgetlægning og koordineringen heraf under KL af

gode grunde ikke følger en mekanisk udgiftsnøgle, hvor hver kommunes serviceudgif-

ter mekanisk fremskrives med en opgørelse af et demografisk træk. Dette hænger bl.a.

sammen med, at det demografiske træk er et mekanisk og beregningsteknisk mål, som

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om, hvor meget hver af de 98 kommuner vil få i forhøjet tilskud hvert år fra 2020-2022 og akkumuleret, hvis udgiftslofterne følger med det demografiske træk i forhold til, at udgiftslofterne fastholdes på 2019-niveau og udgiftslofterne årlig reduceres med 0,5 mia. kr., til økonomi- og indenrigsministeren

ikke tager højde for fx muligheder for bedre ressourceanvendelse og produktivitets-

fremskridt i bl.a. kommunerne, og at der lokalt vil være forskellige politiske priorite-

ringer ud fra lokale ønsker og behov.

Væksten i det demografiske træk er således et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor

meget ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-

dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger

er fastholdt uændret.

Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Det demografi-

ske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsberegning, og

opgørelsen er således ikke tiltænkt til beregninger af fx det konkrete udgiftstræk i de

enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområder eller sektorer, og er heller ikke

udtryk for udgifter, der skal findes konkret finansiering til.

Opgørelsen af det demografiske træk tager som nævnt bl.a. ikke højde for mulige pro-

duktivitetsforbedringer i den offentlige sektor, og at der lokalt vil være forskellige

politiske prioriteringer ud fra lokale ønsker og behov. Det er et politisk valg, hvordan

der prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter eller

andre prioriteringer. Således kan de historiske udgiftsniveauer, som ligger til grund for

beregningen af det demografiske træk, være udtryk for en politisk prioritering, god

såvel som mindre god styring, lokale behov og ønsker mv.”

Det bemærkes i forlængelse heraf, at den konkrete størrelse af bloktilskuddet til kom-

munerne for det enkelte år afhænger af kommunernes indtægter fra skat mv. for det

pågældende år og det aftalte udgiftsniveau for det pågældende år. Bloktilskuddet bli-

ver fastsat, så det sammen med skatteindtægter mv. kan finansiere det aftalte udgifts-

niveau.

Bloktilskuddet fordeles til kommunerne på grundlag af årlige opgørelser af kommu-

nernes udgiftsbehov, skattegrundlag og indbyggertal. Disse opgørelser opdateres årligt

forud for fordelingen af tilskuds- og udligningsbeløb for det pågældende år. Den sene-

ste opgørelse er foretaget i juni 2018 til brug for beregningen af tilskuds- og udlig-

ningsbeløb for kommunerne for 2019.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har således ikke grundlaget for en beregning af

kommunefordelte tilskud i årene 2020-2022.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll-Bille