Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6702
Doknr.
643559
Dato
19-12-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 7. december 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 151 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra MFU Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 151:
”Betegnes en vekseltrykmadras
som standardinventar eller et hjælpemiddel,
når borgeren er sengeliggende 18-22 timer i døgnet? Hvis det er et hjælpemid-
del, er det da betalings-
eller opholdskommunen, der skal betale for dette?”
Svar:
Det er som hovedregel en borgeres opholdskommune, der har pligt til at yde og
finansiere hjælp til borgeren efter den sociale lovgivning. Opholdskommunen er
den kommune, hvor borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1 og 2. Det er herunder som hoved-
regel opholdskommunen, der skal tage stilling til, om en borger har ret til et
hjælpemiddel efter servicelovens § 112, og om f.eks. en vekseltrykmadras ville
kunne bevilges efter hjælpemiddelreglerne.
I nogle situationer er det dog borgerens oprindelige opholdskommune, der har
pligten til at yde hjælp efter serviceloven. Det er tilfældet, når denne kommune
eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren har fået ophold i
en anden kommune i en af de typer af boformer m.v., der er nævnt i retssikker-
hedslovens § 9, stk. 7. Det gælder bl.a. boformer efter §§ 107-110 og 192 i ser-
viceloven.
Det følger af servicelovens § 112, at kommunen skal yde støtte til hjælpemidler
til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpe-
midlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktions-
evne eller lette den daglige tilværelse i hjemmet.
Kommunen er forpligtet til at yde støtte til det bedst egnede og billigste hjælpe-
middel. Det er en betingelse, at borgerens funktionsevne er varigt nedsat, hvil-
ket indebærer, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til
bedring af borgerens funktionsnedsættelse, og at der i lang tid fremover vil
være et behov for at afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen. Det er også
en betingelse, at borgeren har et væsentligt behov for hjælpemidlet.
Kommunen er herefter forpligtet til i hvert enkelt tilfælde at foretage en samlet
vurdering af borgerens konkrete og individuelle behov for f.eks. en vekseltryk-
madras som et hjælpemiddel efter servicelovens § 112.
1