Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6702
Doknr.
643559
Dato
19-12-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 7. december 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 150 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra MFU Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 150:
”Er det korrekt, at hvis en borger
bor på et bosted, er det bostedet, der skal
stille med vekseltrykmadras med eller uden motor?”
Svar:
Det følger af § 8, stk. 1, i bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemid-
ler og forbrugsgoder efter serviceloven (hjælpemiddelbekendtgørelsen), at
hjælpemidler, der er til fælles brug for personer i et botilbud efter servicelovens
kapitel 20 eller i en daginstitution, en klub eller en døgninstitution efter service-
lovens kapitel 7, 8 og 11, stilles til rådighed af botilbuddet, daginstitutionen,
klubben eller døgninstitutionen.
Det følger ydermere af hjælpemiddelbekendtgørelsens § 8, stk. 2, at hjælpe-
midler, som er personlige, idet de alene anvendes af den enkelte beboer og
f.eks. medtages under ophold uden for botilbuddet eller dag- eller døgninstituti-
onen, ikke stilles til rådighed af botilbuddet, daginstitutionen, klubben eller
døgninstitutionen.
Således vil en beboers ønske om en vekseltrykmadras, som er personlig og
alene skal anvendes af den pågældende beboer, blive vurderet efter servicelo-
vens § 112 om hjælpemidler, mens hjælpemidler til fælles brug på et bosted
skal stilles til rådighed af bostedet.
Det er en forudsætning for støtte til en sådan vekseltrykmadras efter servicelo-
vens § 112, at hjælpemidlet ikke kan bevilges efter anden lovgivning, herunder
f.eks. sundhedslovgivningen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1