Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6673
Doknr.
643060
Dato
13-12-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. december 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 145 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 145:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor langt
tilbage en § 50 undersøgelse kan
bruges? Mener ministeren f.eks., at en § 50 undersøgelse, der er 6 år gammel,
kan anvendes igen og vil ministeren begrunde hvorfor/hvorfor ikke?”
Svar:
Det fremgår af servicelovens § 50, at kommunen skal foretage en børnefaglig
undersøgelse, hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig
støtte. Den børnefaglige undersøgelse skal anlægge en helhedsbetragtning og
skal således bl.a. omfatte barnets eller den unges udvikling og adfærd, familie-
forhold, skoleforhold, sundhedsforhold m.v. Formålet er at afdække ressourcer
og problemer hos barnet, familien og netværket. Undersøgelsen skal afsluttes
senest 4 måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en
ung kan have behov for særlig støtte.
Den børnefaglige undersøgelse efter § 50 skal resultere i en begrundet stilling-
tagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræf-
tende fald af hvilken art disse bør være.
Det er ikke nærmere reguleret i serviceloven, hvornår den børnefaglig undersø-
gelse skal være foretaget, før den kan anvendes som oplysningsgrundlag i en
sag. Det vil afhænge af en konkret faglig vurdering i den enkelte sag.
Formålet med den børnefaglige undersøgelse er at oplyse sagen med henblik
på at, at der træffes en afgørelse om støtte, der er begrundet i det pågældende
barns eller den pågældende unges støttebehov. Derfor skal den børnefaglige
undersøgelse omhandle forhold og vurderinger, der er relevante, aktuelle og
retvisende for det konkrete støttebehov.
På denne baggrund har jeg vanskeligt ved at forestille mig en situation, hvor en
børnefaglig undersøgelse, der er 6 år gammel, kan ligge til grund for en afgø-
relse om særlig støtte til et barn eller en ung efter servicelovens bestemmelser.
Som beskrevet ovenfor vil dette afhænge af en konkret faglig vurdering i den
enkelte sag.
1