Folketingets Social-,
Indenrigs og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6629
Doknr.
643563
Dato
20-12-2018
Folketingets Social-, Indenrigs og Børneudvalg har d. 5. december 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 141 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 141:
"Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Muskelsvindsfonden af 14. no-
vember 2018, jf. SOU alm. del - bilag 53? Spørgsmålet stilles som opfølgning
på foretræde ved Torben Mikkelsen den 22. november 2018.”
Svar:
Det er landets kommuner, der er forpligtede til at sikre, at de nødvendige tilbud
efter serviceloven er tilgængelige i den enkelte kommune og til at træffe afgø-
relse om tilbud til kommunens egne borgere.
Den enkelte kommune er i den forbindelse forpligtet til i hvert enkelt tilfælde at
foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov for
hjælp. Faglige og økonomiske hensyn indgår i kommunernes vurdering af
hjælp efter serviceloven, og hensynet til kommunernes økonomi kan derfor al-
drig stå alene. Det betyder, at kommunerne aldrig må undlade at tilbyde den
rigtige hjælp til borgerne under henvisning til kommunens økonomi.
Kommunerne er også forpligtede til at behandle en ansøgning om hjælp efter
serviceloven så hurtigt som muligt. Kommunerne er derimod ikke bundet af no-
gen lovregulering af, hvor korte eller lange disse sagsbehandlingstider må
være, og det er derfor kommunernes opgave at prioritere tid og ressourcer kor-
rekt som led i de lokale prioriteringer.
Borgere med progredierende lidelser bør hurtigst muligt orientere sin kommune
om ændrede forhold, herunder ændringer i borgerens hjælpebehov i en
§96/BPA-ordning, og kommunerne er derefter forpligtede til at revurdere hjæl-
pebehovet så hurtigt som muligt.
Kommunerne skal desuden løbende følge de enkelte sager for at sikre, at hjæl-
pen fortsat opfylder sit formål. Opfølgningsintervallet afhænger af den enkelte
sag, og det kan ved progredierende lidelser, hvor hjælpebehovet meget hurtigt
kan ændre sig, være hensigtsmæssigt at sikre opfølgning med kortere interval-
ler.
Der er således allerede i serviceloven og den sociale retssikkerhedslov i dag
det fornødne grundlag for at sikre, at borgere med progredierende sygdomme
1