SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om redegørelse for servicelovens § 71, stk. 3 om samvær med anbragte børn, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 6616

Doknr.

641575

Dato

13-12-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. december 2018 stillet

følgende spørgsmål nr. 136 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-

med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl(DF).

Spørgsmål nr. 136:

”Plejefamilier,

familier, netværk og anbragte børn oplever ofte, at blive afskåret

fra de mennesker de holder mest af, og har en stor tilknytning til. I forlængelse

heraf bedes ministeren derfor redegøre for servicelovens § 71, stk. 3 og defi-

nere sundhed og udvikling, herunder hvad der ligger i dette, samt i hvilke situa-

tioner paragraffen kan anvendes, og hvornår den ikke kan?

Svar:

Efter servicelovens § 71 har et anbragt barn eller en ung ret til samvær og kon-

takt med sine forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige

familiemedlemmer, venner m.v. under en anbringelse uden for hjemmet.

Kommunalbestyrelsen skal således vurdere, om barnet eller den unge har be-

hov for at skabe eller bevare relationer og kontakt til personer i familien og/eller

netværket. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse lægge vægt på barnets

eller den unges egne ønsker om at bevare tilknytningen til bestemte personer.

Behovet for kontakten til en eller flere personer fra familien eller netværket vil

således ofte kunne afdækkes gennem samtalerne med barnet eller den unge

selv, jf. servicelovens § 48. Barnets eller den unges relationer til personer i fa-

milien og netværket skal være afdækket med den børnefaglige undersøgelse i

forbindelse med, at punkterne om familieforhold og fritidsforhold og venskaber

beskrives, jf. servicelovens § 50. På den måde vil der allerede fra en sags start

være et godt indblik i, hvilke værdifulde relationer, der bør bevares under an-

bringelsen.

Som udgangspunkt skal kommunalbestyrelsen sørge for, at forbindelsen mel-

lem barnet eller den unge og forældrene eller netværket holdes ved lige. Ved

tilrettelæggelsen af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den

unge på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til

forældre og netværket. Kommunalbestyrelsen skal om fornødent træffe afgø-

relse om omfanget og udøvelsen samværet og kontakten og kan i den forbin-

delse fastsætte nærmere vilkår herfor.

Der kan dog være situationer, hvor forholdene ved anbringelsen er af en sådan

art eller senere udvikler sig på en sådan måde, at det - af hensyn til et barn el-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om redegørelse for servicelovens § 71, stk. 3 om samvær med anbragte børn, til børne- og socialministeren

ler en ungs sundhed eller udvikling

–

er nødvendigt at begrænse eller helt at af-

bryde samvær og kontakt for en nærmere bestemt periode. Kommunalbestyrel-

sen vil i sådanne situationer kunne begrænse samværet efter servicelovens §

71, stk. 2. Begrænsning af samvær til mindre end en gang om måneden be-

tragtes som en afbrydelse, som det

–

pga. den indgribende karakter

–

alene er

børn og unge-udvalget, der kan træffe afgørelse om, jf. servicelovens § 71, stk.

Af momenter, der kan begrunde afbrydelse af samvær eller brev-, mail- eller te-

lefonkontakt kan fra Ankestyrelsens praksis nævnes, at barnet eller den unge

har brug for at blive beskyttet mod negativ kontakt fra forældrene eller netvær-

ket, at forældrene eller netværket mangler evnen til at leve sig ind i barnet eller

den unges behov, eller at samvær med forældrene eller netværket gør barnet

eller den unge utryg.

Eksemplerne er dog ikke udtømmende. Det vil således afhænge af en konkret

og individuel vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, hvorvidt ud-

gangspunktet om samvær og kontakt bør fraviges, fordi det vurderes skadeligt

for det omhandlende barn eller unge. Afbrydelsen af forbindelsen kan omfatte

alle former for samvær og kontakt samtidig eller kun visse former for samvær

og kontakt.

Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren skal parthøres forud

for en sådan afgørelse, ligesom barnet eller den unge og forældremyndigheds-

indehaveren, skal have baggrunden for afgørelsen forklaret efterfølgende.

Afgørelse om samvær og kontakt bliver truffet over for indehaveren af forældre-

myndigheden samt den unge, der er fyldt 12 år. Det er derfor alene forældre-

myndighedsindehaveren og en ung, der er fyldt 12 år, der kan klage over afgø-

relsen til Ankestyrelsen. Også selv om den vedrører samvær og kontakt med

øvrige familiemedlemmer og netværk.

I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at der som opfølgning på den nyligt indgå-

ede satspuljeaftale

–

som led i initiativet om ro og stabilitet for udsatte børn og

unge

–

etableres adgang til, at Ankestyrelsen fremover også vil kunne tage af-

gørelser om samvær og evt. afbrydelse heraf op af egen drift. Det betyder, at

Ankestyrelsen pr. 1. januar 2020 af sig selv vil kunne træffe afgørelse om bl.a.

et barn eller en ungs samvær med f.eks. en tidligere plejefamilie eller øvrigt fa-

milie og netværk, som barnet har en tæt tilknytning til.

Som led i samme satspuljeinitiativ udvikles der samtidig nye og bedre redska-

ber i form af opdaterede retningslinjer til brug for kommunerne vurdering af

børns tilknytning til f.eks. plejefamilien eller familie og øvrigt netværk.

Med venlig hilsen

Mai Mercado