SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om at kommentere artiklen Nu er forældrene frikendt: Hjalte var tvangsanbragt i månedsvis bragt den 5. oktober 2018 på Fyens.dk, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018-5388

Doknr.

622211

Dato

31-10-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 8. oktober 2018 stillet

følgende spørgsmål nr. 13 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-

med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 13:

Vil ministeren kommentere artiklen ”Nu er forældrene

frikendt: Hjalte var

tvangsanbragt i månedsvis” bragt den 5. oktober 2018 på Fyens.dk og rede-

gøre for, hvilke konsekvenser det har, når en kommune uberettiget tvangsan-

bringer et barn uden at have undersøgt sagen til bunds?

Svar:

Jeg kan ikke kommentere på den konkrete sag, og jeg har heller ikke kendskab

til sagen, udover hvad der er fremgået af medierne. Men ud fra mediernes be-

skrivelser ser det dog ud som en trist sag, der har haft meget indgribende kon-

sekvenser for hele familien.

Generelt er reglerne på området sådan, at når en kommune modtager en un-

derretning eller på anden vis får oplysninger, der betyder, at der er mistanke

om, at forældrene udøver vold mod et barn, skal kommunen altid foretage en

faglig vurdering af, hvordan der videre skal handles.

Kommunen skal således afgøre, hvor barnet skal opholde sig, mens mistanken

om vold undersøges; enten anbringes barnet uden for hjemmet, og dermed ad-

skilles barn og forældre, ellers bliver barnet boende hos forældrene for at

undgå denne adskillelse.

Der er tale om en meget indgribende afgørelse for både barn og forældre, som

indebærer en dilemmafyldt kommunal vurdering. Serviceloven forudsætter ge-

nerelt, at kommunen i sager om særlig støtte til børn har fokus på både barnets

og familiens samlede situation. Med Overgrebspakken, som trådte i kraft 2014,

blev det understreget, at når der er mistanke om vold og overgreb, skal barnets

sikkerhed altid være hovedfokus. Derfor skal kommunen reagere hurtigt i så-

danne situationer og vægte hensynet til beskyttelsen af barnet højest.

Vurderer en kommune, at det er nødvendigt at anbringe barnet uden for hjem-

met, mens en situation undersøges, vil det ofte ske ved en anbringelse uden

forældrenes samtykke. Kriteriet for, hvornår man kan anbringe et barn uden

forældrenes samtykke, er, at der vurderes at være

”åbenbar risiko for alvorlig

skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling”,

jf. servicelovens §

58. Der skal således være tungtvejende grunde til, at kommunen anbringer et

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om at kommentere artiklen Nu er forældrene frikendt: Hjalte var tvangsanbragt i månedsvis bragt den 5. oktober 2018 på Fyens.dk, til børne- og socialministeren

barn uden forældrenes samtykke, hvilket efterprøves af kommunens børn og

unge-udvalg, som træffer afgørelsen i denne type sager.

Til grund for denne afgørelse ligger blandt andet den børnefaglige undersø-

gelse efter servicelovens § 50. Den skal afsluttes efter senest 4 måneder, dog

skal kommunen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte

undersøgelsen, hvis den undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden for tidsfristen.

Hvis særlige forhold taler for det, kan der ske en akut anbringelse sideløbende

med, at undersøgelsen gennemføres.

Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse uden samtykke kan påkla-

ges til Ankestyrelsen, og Ankestyrelsens afgørelse kan frit indbringes for dom-

stolene. Det er således under hele sagens behandling muligt som forældre at

få en højere instans til at efterprøve afgørelsen, ligesom der er adgang til gratis

advokatbistand for forældrene under hele sagens behandling.

Det er en svær vurdering, som kommunerne skal træffe i sager om mistanke

om vold fra forældrene mod et barn, og der er altid en risiko for, at det efterføl-

gende viser sig, at der ikke var hold i mistanken. Men kommunerne skal altid

prioritere hensynet til barnets bedst højest, hvilket reglerne på området under-

støtter. Det er godt, at kommunernes afgørelser kan efterprøves ved Ankesty-

relsen og domstolene.

Med venlig hilsen

Mai Mercado