Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1993754_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 5082
Doknr.
641303
Dato
20-12-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. december 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 126 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard
Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 126:
”Vil
ministeren på baggrund af punkt 16 i Rigsrevisionens notat af november
2018, jf. SOU alm. del - bilag 74, forklare, om den omtalte svindelsag kunne
have været opdaget tidligere, hvis ministeriet havde haft en systematisk tilgang
til at modtage regnskaber og rapporter fra tilskudsmodtagere? Spørgsmålet
stilles som opfølgning på samrådet den 29. november 2018 om Rigsrevisio-
nens og Statsrevisorernes kritik af forvaltningen af satspuljen, jf. SOU alm. del -
samrådsspørgsmål F.”
Svar:
Sagsbehandling af regnskaber og statusrapporter er et vigtigt redskab i tilsynet
med tilskudsmodtageren. Det skal give vished for, at midlerne bliver brugt efter
hensigten.
Jeg kan se af de svar, ministeriet gennem tiden har givet til Rigsrevisionen, at
der løbende er taget initiativer for at sikre en mere systematisk og rettidig be-
handling af tilskudsmodtagers regnskaber og rapporter. Jeg kan blandt andet
læse af ministeriets svar på ”Tilskudsrevision i Social-
og Integrationsministe-
riet” af marts 2012, at ministeriet prioriterede årsværk til opgaven
og fastsatte
en procedure for opgaven.
Og jeg konstaterer, at Rigsrevisionen i deres beretning til Statsrevisorerne om
revisionen af statsregnskabet for 2014 finder, at der er rettet op på behandlin-
gen af regnskaber og rapporter. Vi må derudover afvente de svar, som de eks-
terne undersøgelser giver.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1