Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1993758_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 5082
Doknr.
641303
Dato
20-12-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. december 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 126 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard
Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 125:
”Vil
ministeren på baggrund af punkt 14 i Rigsrevisionens notat af november
2018, jf. SOU alm. del - bilag 74, redegøre for, hvorfor ministeriet ikke i 2017
havde udarbejdet beskrivelser af arbejdsgange og interne kontroller på en
række områder, og om ministeriet har levet op til god tilskudsforvaltning?
Spørgsmålet stilles som opfølgning på samrådet den 29. november 2018 om
Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik af forvaltningen af satspuljen, jf.
SOU alm. del - samrådsspørgsmål F.”
Svar:
Kritikken i Rigsrevisionens notat af november 2018, punkt 14 vedrørende 2017
går på de generelle risici, der er ved ikke at have opdaterede skriftlige procedu-
rer på det generelle økonomiadministrative område i Socialstyrelsen. Jeg har
derfor indhentet bidrag fra Socialstyrelsen til besvarelsen.
Socialstyrelsen oplyser, at styrelsens regnskabsinstruks er opdateret i forbin-
delse med, at Socialstyrelsen overtog tilskudsadministrationen i august 2015.
Siden medio 2016 har styrelsens processer undergået store omlægninger, som
har betydet, at der løbende er implementeret ny praksis. De mange ændringer i
praksis har medført behov for udarbejdelse af en ny regnskabsinstruks med til-
hørende procesbeskrivelser og vejledninger. Den nye regnskabsinstruks blev
godkendt i april 2018. Regnskabsinstruksen er senest opdateret i oktober
2018, og Socialstyrelsen vil fremadrettet opdatere instruksen løbende.
I forhold til, hvorvidt ministeriet har levet op til god tilskudsforvaltning, henviser
jeg til min samtidige besvarelse af SOU alm. del - spørgsmål 135.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1