Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2020856_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 5082
Doknr.
640244
Dato
26-02-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 30. november 2018 stil-
let følgende spørgsmål nr. 121 (alm. del) til børne- og socialministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 121:
Vil ministeren
evt. med bidrag fra andre ministerier
redegøre for, om de
aktuelle sager om svindel med tilskudsmidler på socialområdet har givet
regeringen anledning til at overveje, om tilskudsadministrationen på andre om-
råder end socialområdet bør kigges nærmere efter i sømmene? Spørgsmålet
stilles på baggrund af samrådet den 29. november 2018 om Rigsrevisionens
og Statsrevisorernes kritik af forvaltningen af satspuljen, jf. SOU alm. del
Samrådsspørgsmål F.”
Svar:
Regeringen arbejder løbende med at optimere administrationen af de statslige
tilskudsmidler.
Som en del af sammenhængsreformen har regeringen i august 2018 nedsat en
tværministeriel arbejdsgruppe, som skal levere forslag til optimering af den
statslige puljeadministration. Moderniseringsstyrelsen står i spidsen for dette
arbejde, og de oplyser om arbejdet, at ”formålet
er, at det skal være enklere at
modtage og administrere tilskudsmidler fra staten. Samtidig skal arbejdet un-
derstøtte mulighederne for at føre kontrol med midlerne, f.eks. som en del af
udviklingen af et nyt fællesstatsligt system. Arbejdsgruppen skal afrapportere til
regeringen primo 2019. Endelig er Moderniseringsstyrelsen på vej med en ny
vejledning om intern kontrol.”
For at få et dækkende billede af, om de aktuelle sager om svindel med tilskuds-
midler har givet anledning til, at andre ministerier med tilskudsforvaltning har
gennemgået deres forretningsgange og systemunderstøttelse, har jeg indhen-
tet bidrag fra de ministerier, som indgår i arbejdsgruppen.
Beskæftigelsesministeriet oplyser:
”Beskæftigelsesministeriet valgte på foran-
ledning af sagen om svindel med tilskudsmidler på socialområdet at orientere
forligskredsen ved efterårets politiske forhandlinger om udmøntning af satspul-
jen for 2019 om den nuværende tilrettelæggelse af tilskudsadministrationen. Det
skete i form af et notat om Tilskudsforvaltning af satspuljemidler i Beskæftigel-
sesministeriet, der beskriver tilskudsadministrationen i Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering. Notatet gennemgår kort det formelle grundlag med beskri-
velse af regler og retningslinjer, den valgte organisering af tilskudsadministratio-
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om de aktuelle sager om svindel med tilskudsmidler på socialområdet har givet regeringen anledning til at overveje, om tilskudsadministrationen på andre områder end socialområdet bør kigges nærmere efter i sømmene, til børne- og socialministeren
2020856_0002.png
nen med en skarp funktionsadskillelse mellem fagkontorer og tilskudsadministra-
tionen, de valgte kontroller for at sikre mod snyd og fejludbetalinger samt igang-
satte nye tiltag som opfølgning på svindelsagen.
Beskæftigelsesministeriet valgte umiddelbart efter offentliggørelsen af sagen om
svindel med tilskudsmidler at iværksætte en intern kortlægning af tilrettelæggel-
sen af tilskudsadministrationen i ministeriets enheder. Med kortlægningen har
ministeriet tilvejebragt et overblik over de nuværende forretningsgange vedrø-
rende administration af tilskud. Kortlægningen viser, at ministeriet følger Moder-
niseringsstyrelsens vejledning og har derfor ikke givet anledning til væsentlige
ændringer. Dog har kortlægningen givet anledning til en begrænsning af system-
administratorrettighederne, der er mere vidtgående end det anbefalede omfang.
Ministeriet vil fortsætte det eksisterende fokus på god tilskudsadministration. Fx
vil ministeriet afdække om it-understøtningen kan udvides med endnu flere au-
tomatiske kontroller, mv.”
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet oplyser:
”På
baggrund af svindelssa-
gen i Socialstyrelsen har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets foretaget en
generel risikovurdering af ministeriets økonomiske transaktioner.
Risikovurderingen foranlediget af svindelssagen i Socialstyrelsen har for nuvæ-
rende ikke givet anledning til ændringer. Uafhængigt af den aktuelle svindels-
sag på socialområdet blev der i juni 2018 igangsat en særskilt risikovurdering
af Energistyrelsens PSO-relaterede myndighedsopgaver. Opgaverne blev
overført den 1. januar 2018 til Energistyrelsen. Denne særskilte risikovurdering
har givet anledning til, at der implementeres yderligere interne kontroller relate-
ret til sagsbehandling og afregning af tilskud til produktion af vedvarende
energi.”
Erhvervsministeriet oplyser:
”Ministeriets
tilskudsadministration varetages pri-
mært af Erhvervsstyrelsen, som har gennemgået de nuværende sikkerheds-
procedurer og arbejdsgange i tilskudsadministrationen og i det tilskudsadmini-
strative system TAS.
Det vurderes, at den eksisterende kontrol og sikkerhed overordnet set er på et
tilfredsstillende niveau. Det tilskrives især anvendelsen af tofaktorgodkendelse,
som betyder, at der i forbindelse med økonomiposteringer på en konkret til-
skudssag kræves godkendelse af to forskellige medarbejdere, førend det er
muligt at oprette tilsagn om tilskud på nye projekter såvel som at udbetale til-
skud. Dermed har medarbejderne begrænsede rettigheder i forbindelse med
økonomiposteringer, og risikoen for fejl og svig i forbindelse med udmøntnin-
gen af de tilskudsbevillinger, som styrelsen administrerer, mindskes.
Gennemgangen af nuværende sikkerhedsprocedure og arbejdsgange har dog
identificeret enkelte problemstillinger fra projektoprettelse til -afslutning, som
kan udgøre en potentiel risiko. Det drejer sig om procedurer ifht. ændring af op-
lysninger vedr. tilskudsmodtagere, bemyndigelser og rettigheder i TAS samt
bortfald og tilbageløb af tilskudsmidler. Derfor er der udarbejdet konkrete tiltag,
der her og nu kan imødekomme og minimere de identificerede risici, samt til-
tag, som implementeres på lidt længere sigt, dvs. i 2019, da f.eks. styrelsens
leverandør af TAS skal inddrages. Der vil endvidere i 2019 skulle foretages til-
svarende gennemgang på de få af styrelsens ordninger, som administreres i
samarbejde med et andet ministerområde.”
2
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om de aktuelle sager om svindel med tilskudsmidler på socialområdet har givet regeringen anledning til at overveje, om tilskudsadministrationen på andre områder end socialområdet bør kigges nærmere efter i sømmene, til børne- og socialministeren
2020856_0003.png
Finansministeriet oplyser: ”Finansministeriet
har løbende fokus på forretnings-
gange, kontroller og rettighedsstyring vedr. udbetalinger generelt. Af hensyn til
at etablere det bedst mulige grundlag for vurderingen af implikationer på FMs
område afventes resultatet af PWC ’s gennemgang af Socialstyrelsens sag.”
Kulturministeriet oplyser:
”Kulturministeriet har i november og december 2018
gennemgået forretningsgangene for udbetaling af tilskud i Kulturministeriets
departement, Dansk Filminstitut og Slots- og Kulturstyrelsen. Gennemgangen
omfattede en gennemgang af processerne i forbindelse med udbetaling af til-
skud og gennemgang af vejledningsmaterialer. Efter gennemgangen konklude-
res, at forretningsgangene for tilskudsudbetalinger vurderes generelt at være
betryggende. Der er enkelte områder, hvor Kulturministeriet i løbet af foråret
2019 nærmere vil analysere muligheder for yderligere forbedring af sikkerhe-
den i tilskudsudbetalingerne.
Miljø- og Fødevareministeriet oplyser:
”Miljø-
og Fødevareministeriet har igang-
sat en intern kortlægning af systemhåndtering og sikkerhed i administrationen
af tilskudsmidler. På baggrund af kortlægningen vil der blive taget stilling til, om
der er behov for yderligere foranstaltninger.”
Undervisningsministeriet oplyser:
”Departementet,
Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet (STUK) og Styrelsen for it og læring (STIL) har udarbejdet særskilte
redegørelser for de udbetalinger, der foretages med fokus på risiko for svig.
På Undervisningsministeriets område er det primært STUK, der administrerer
og udbetaler tilskud, herunder udlodningsmidler.
Ministeriet har umiddelbart vurderet, at det kontrolmiljø, der er etableret i de-
partementet, STIL og STUK er tilfredsstillende. Det kan supplerende bemær-
kes, at Rigsrevisionen senest har revideret puljeområdet i STUK i efteråret/ vin-
teren 2018 og i den forbindelse konstateret, at revisionen ikke gav anledning til
væsentlige bemærkninger.
Ministeriet har herudover besluttet at få et eksternt revisionsfirma til at gen-
nemgå departementets,
STIL’s og STUK’s interne kontrolfunktioner på ud-
valgte områder med henblik på en vurdering af, om de etablerede interne kon-
troller følges og er tilstrækkelige. Dette sker ud fra et ønske om af få afdækket,
om der måtte være sårbare områder, som ministeriet ikke selv har været op-
mærksom på, eller om der måtte være bedre måder at organisere eller system-
understøtte udbetalingsadministrationen på.
Af hensyn til at etablere det bedst mulige grundlag for dette arbejde afventer
igangsætningen resultatet af PWC
’s gennemgang på Socialstyrelsens område
samt Moderniseringsstyrelsen udsendelsen af en annonceret vejledning om in-
tern kontrol og risikostyring.”
Sundheds- og Ældreministeriet oplyser:
”Puljesagen på socialområdet har givet
Sundheds- og Ældreministeriet anledning til at gennemgå ministeriets puljeom-
råde, som omfatter såvel puljer på sundhedsområdet som på ældreområdet,
hvor ministeriet som led i ressortomlægningen i 2015 fik overført en del puljer
fra det nuværende Børne- og Socialministerium, som alle vedrørte ældreområ-
det. Ministeriet har særligt fokus på de puljer, der er overtaget fra Børne- og
Socialområdet, mens der ift. puljerne på sundhedsområdet anvendes stikprø-
vekontrol. Sundheds- og Ældreministeriet har endvidere sørget for fuldstændig
funktionsadskillelse på hele puljeområdet i den systemmæssige opsætning i
3
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om de aktuelle sager om svindel med tilskudsmidler på socialområdet har givet regeringen anledning til at overveje, om tilskudsadministrationen på andre områder end socialområdet bør kigges nærmere efter i sømmene, til børne- og socialministeren
2020856_0004.png
IndFak, således at der er fuldstændig funktionsadskillelse mellem varemodta-
ger og godkender”.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyser:
”Ministeriet igangsatte som
opfølgning på svindelsagen i Børne- og Socialministeriet en generel gennem-
gang af udbetalingsprocedurer og rettighedsstyring på ministerområdet. Gen-
nemgangen havde ikke et særskilt fokus på tilskudsadministration, men dæk-
kede alle forretningsgange og interne kontroller vedrørende udbetalinger. Gen-
nemgangen har ikke givet anledning til væsentlige ændringer.”
Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser:
”Ministeriet har ultimo 2018
gennemgået interne processer og tilknyttede kontrolmekanismer mv. i relation
til administration og udbetaling af tilskudsmidler. Gennemgangen omfatter
blandt andet områderne SU, driftstilskud og momsrefusion til videregående ud-
dannelsesinstitutioner, tilskudsordninger vedr. uddannelse, forskning og inno-
vation samt tilskud vedrørende internationale uddannelsesprogrammer. På
baggrund af den gennemgang og en konkret risikovurdering set i lyset af erfa-
ringerne fra sagen om svindel med tilskudsmidler på socialområdet vurderer
ministeriet pt. om der er behov for at implementere yderligere forebyggende til-
tag på enkelte processer.”
Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser:
”Det kan indledningsvis oply-
ses, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) varetager
udmøntning og forvaltning af tilskud på Udlændinge- og Integrationsministeriets
område.
På baggrund af den omtalte sag fra Socialstyrelsen, har SIRI med bistand fra
et eksternt konsulentfirma igangsat en vurdering af styrelsens procedurer for
udbetalinger på tilskudsområdet samt taget initiativ til en nærmere undersø-
gelse af arbejdsgange og sikkerhed ved økonomiske transaktioner på tilskuds-
området.
I forbindelse med konsulentundersøgelsen er bl.a. medarbejderes it-adgange
og roller i forhold til økonomiske transaktioner blevet gennemgået.”
Med venlig hilsen
Mai Mercado
4