SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: MFU spm. om at kommentere artiklen Socialpædagoger kræver 300.000 kr. af handicappet for at kaste bøger efter en pædagog bragt i Berlingske Tidende den 8. oktober 2018, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

05-10-2018

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

08-02-2018

Christel Kirkeby (Sagsbehandler, Ministersekretariatet)

Karina Adsbøl ([email protected])

SOU alm. del - svar på spm. 173 - 182

548097

Christel Kirkeby

Aktdokument

SOU alm. del - svar på spm. 173

SOU alm. del - svar på spm. 174

SOU alm. del - svar på spm. 175

SOU alm. del - svar på spm. 176

SOU alm. del - svar på spm. 177

SOU alm. del - svar på spm. 178

SOU alm. del - svar på spm. 179

SOU alm. del - svar på spm. 180

SOU alm. del - svar på spm. 181

SOU alm. del - svar på spm. 182

Dokumenter uden PDF-version (ikke vedlagt)

Udskrevet

05-10-2018

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: MFU spm. om at kommentere artiklen Socialpædagoger kræver 300.000 kr. af handicappet for at kaste bøger efter en pædagog bragt i Berlingske Tidende den 8. oktober 2018, til børne- og socialministeren

-- AKT 548097 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --

Karina Adsbøl ([email protected])

Til:

Fra:

Christel Kirkeby ([email protected])

Titel:

SOU alm. del - svar på spm. 173 - 182

Sendt:

08-02-2018 16:46:06

Bilag:

SOU alm. del - svar på spm. 173.docx; SOU alm. del - svar på spm. 174.docx; SOU alm. del - svar på spm.

175.docx; SOU alm. del - svar på spm. 176.docx; SOU alm. del - svar på spm. 177.docx; SOU alm. del - svar på

spm. 178.docx; SOU alm. del - svar på spm. 179.docx; SOU alm. del - svar på spm. 180.docx; SOU alm. del - svar

på spm. 181.docx; SOU alm. del - svar på spm. 182.docx;

Med venlig hilsen

Christel Kirkeby

Sekretær for ministeren

Departementet, Ministersekretariatet

Direkte telefon: +45 41 85 14 84

Mail:

[email protected]

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.socialministeriet.dk

Følg os på Twitter / Følg os på LinkedIn

-- AKT 548097 -- BILAG 2 -- [ SOU alm. del - svar på spm. 173 ] --

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 313

Doknr.

539495

Dato

08-02-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. januar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 173 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 173:

Hvad er ministerens holdning til, at faglige organisationer på vegne af deres medlem-

mer anlægger civile søgsmål mod personer med psykiske funktionsnedsættelser? Der

henvises til artiklen ”Pædagog stævner handicappet” bragt i Nordjyske Stiftstidende

den 24. december 2017.

Svar:

Jeg forstår godt, at de faglige organisationer som led i varetagelsen af deres med-

lemmers interesser bistår medlemmerne med at få erstatning, hvis medlemmerne har

pådraget sig en skade på arbejde, f.eks. som følge af udfald eller overfald fra en be-

boer, som de passer.

Omvendt kan jeg også sætte mig ind i, at egentlige sagsanlæg mod en beboer kan

opleves som uetiske af borgerne med funktionsnedsættelse og deres pårørende. Der

er jo her tale om en gruppe borgere, som på grund af deres psykiske funktionsned-

sættelse ikke nødvendigvis er i stand til at handle fornuftsmæssigt, og som derfor -

uden at ville det - kommer til at forvolde skade på det personale, der er ansat til at

varetage omsorgen for de pågældende borgere. Desuden kan det også have store

økonomiske konsekvenser for den enkelte borger, hvis han eller hun pålægges at

udrede en erstatning i de tilfælde, hvor der af den ene eller den anden årsag ikke er

tegnet en forsikring, der dækker kravet.

Jeg går naturligvis ud fra, at de faglige organisationer inddrager sådanne etiske over-

vejelser i deres rådgivning af deres medlemmer i forhold til eventuelle sagsanlæg. Jeg

går også ud fra, at de faglige organisationer er opmærksomme på og vejleder deres

medlemmer om muligheden for at sagsøge kommunen, hvis kommunen som arbejds-

giver ikke har sørget for, at medarbejderne arbejder under betryggende sikkerheds-

mæssige forhold.

Med venlig hilsen

Mai Mercado

-- AKT 548097 -- BILAG 3 -- [ SOU alm. del - svar på spm. 174 ] --

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 313

Doknr.

539495

Dato

08-02-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. januar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 174 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 174:

Ministeren bedes redegøre for antallet af civile søgsmål de seneste 5 år mod personer

med psykiske funktionsnedsættelser på baggrund af episoder, hvor en beboer gør

udfald mod eller overfalder personale på et bosted.

Svar:

Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som har

oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen

har på Justitsministeriets forespørgsel oplyst, at domstolene ikke

registrerer, om et civilt søgsmål vedrører personer med psykiske funktionsnedsættel-

ser, der opholder sig på bosteder. Domstolene registrerer heller ikke, om et civilt

søgsmål vedrører sager, hvor en sådan person gør udfald mod eller overfalder perso-

nalet på et bosted.

Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst, at man for at kunne svare på spørgsmålet, vil

skulle foretage en manuel gennemgang af de civile sager, som styrelsen ikke på det

foreliggende grundlag og med den givne tidsfrist har haft mulighed for at iværksætte.”

Med venlig hilsen

Mai Mercado

-- AKT 548097 -- BILAG 4 -- [ SOU alm. del - svar på spm. 175 ] --

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 313

Doknr.

539495

Dato

08-02-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. januar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 175 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 175:

Ministeren bedes forholde sig til udsagnet om, at socialpædagoger ikke har andet valg

end at stævne skadevolderen for at få erstatning for svie og smerte samt tabt arbejds-

fortjeneste. Der henvises til artiklen ”Socialpædagoger: Vi har ikke andet valg” bragt i

Nordjyske Stiftstidende den 24. december 2017.

Svar:

Det er korrekt, at hvis man vil forsøge at opnå godtgørelse for svie og smerte eller

erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for en skade forvoldt i arbejdstiden, skal dette ske

ved sagsanlæg ved domstolene. Disse poster er således ikke omfattet af arbejdsska-

desikringsloven, men er derimod reguleret i erstatningsansvarsloven, hvis tabsposter

skal gøres gældende ved sagsanlæg. Det skal dog bemærkes, at der - udover sags-

anlæg mod den beboer, der har forvoldt skaden - også kan anlægges sag mod kom-

munen som arbejdsgiver, hvis kommunen ikke har sørget for, at medarbejderne ar-

bejder under betryggende sikkerhedsmæssige forhold.

I forlængelse heraf har Beskæftigelsesministeriet oplyst, at beskæftigelsesministeren i

foråret 2018 indleder politiske forhandlinger om et mere moderne arbejdsskadesy-

stem, og at spørgsmålet om forholdet mellem arbejdsskadesikringsloven og erstat-

ningsansvarsloven forventes drøftet i den forbindelse.

Med venlig hilsen

Mai Mercado

-- AKT 548097 -- BILAG 5 -- [ SOU alm. del - svar på spm. 176 ] --

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 313

Doknr.

539495

Dato

08-02-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. januar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 176 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 176:

Ministeren bedes redegøre for, hvilken rolle de faglige organisationer spiller over for

deres medlemmer, som rejser krav om erstatning for svie og smerte samt tabt ar-

bejdsfortjeneste efter episoder, hvor en beboer gør udfald mod eller overfalder perso-

nale på et bosted?

Svar:

Jeg antager, at de faglige organisationer i en situation som den i spørgsmålet be-

skrevne som led i varetagelsen af deres medlemmers interesser bistår medlemmerne

med at få erstatning, hvis medlemmerne har pådraget sig en skade på arbejde, f.eks.

som følge af udfald eller overfald fra en beboer, som de passer.

Samtidig antager jeg også, at de faglige organisationer inddrager etiske overvejelser i

deres rådgivning af deres medlemmer i forhold til eventuelle sagsanlæg. Jeg går også

ud fra, at de faglige organisationer er opmærksomme på og vejleder deres medlem-

mer om muligheden for at sagsøge kommunen, hvis kommunen som arbejdsgiver ikke

har sørget for, at medarbejderne arbejder under betryggende sikkerhedsmæssige

forhold. Der henvises herved til besvarelsen af spørgsmål nr. 173 (SOU alm. del) da-

teret dags dato.

Med venlig hilsen

Mai Mercado

-- AKT 548097 -- BILAG 6 -- [ SOU alm. del - svar på spm. 177 ] --

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 313

Doknr.

539495

Dato

08-02-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. januar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 177 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 177:

Ministeren bedes redegøre for forholdet mellem anmeldelse af en arbejdsskade og

anlæggelse af et civilt søgsmål på baggrund af episoder, hvor en beboer gør udfald

mod eller overfalder personale på et bosted.

Svar:

Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet,

som har oplyst følgende:

”Arbejdsulykker

skal anmeldes af arbejdsgiveren, og erhvervssygdomme skal anmel-

des af læge eller tandlæge. Når en arbejdsskade er anmeldt, tager Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring stilling til, om den anmeldte ulykke eller den anmeldte erhvervssyg-

dom kan anerkendes som en arbejdsskade.

For de anerkendte arbejdsskader skal der tillige tages stilling til, om tilskadekomne har

pådraget sig et varigt mén, der kan berettige til godtgørelse eller et tab af erhvervsev-

ne, der kan berettige til erstatning. Hertil kommer muligheden for at få betalt udgifter til

sygebehandling og hjælpemidler. Det bemærkes, at det ikke er en forudsætning for at

opnå erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, at skadevolderen har handlet an-

svarspådragende.

Derudover kan der rejses sag mod skadevolderen efter dansk rets almindelige regler

om erstatning, hvor godtgørelse og erstatning udmåles efter erstatningsansvarsloven.

Når der er tale om ”vold”, kan kravet rejses efter lov om erstatning fra staten til ofre for

forbrydelser.

Arbejdsskadesikringsloven er primær. Det vil sige, at tilskadekomne skal rejse sit krav

og have det afgjort efter arbejdsskadesikringsloven, inden der kan rejses krav om

godtgørelse og erstatning efter erstatningsansvarsloven for så vidt angår de erstat-

ningsposter, der er omfattet af begge love, men hvor beregnings- og udbetalingsreg-

lerne er forskellige. Krav på godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt ar-

bejdsfortjeneste, der ikke findes i arbejdsskadesikringsloven, kan dog rejses umiddel-

bart uden at afvente afgørelse i arbejdsskadesagen.

Det kan i øvrigt oplyses, at beskæftigelsesministeren i foråret 2018 indleder politiske

forhandlinger om et mere moderne arbejdsskadesystem, og at spørgsmålet om for-

holdet mellem arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven forventes drøftet

i den forbindelse.”

Med venlig hilsen

Mai Mercado

-- AKT 548097 -- BILAG 7 -- [ SOU alm. del - svar på spm. 178 ] --

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 313

Doknr.

539495

Dato

08-02-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. januar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 178 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 178:

Ministeren bedes redegøre for kommunens ansvar i sager, hvor en beboer gør udfald

mod eller overfalder personale på et bosted, og personalet efterfølgende rejser krav

om erstatning for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste.

Svar:

Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som har

oplyst følgende:

”En kommune kan efter omstændighederne være erstatningsansvarlig over for sine

medarbejdere i sager, hvor medarbejderne rejser krav om godtgørelser for svie og

smerte og tabt arbejdsfortjeneste som følge af hændelser, der er foregået som led i

arbejdets udførelse.

Det følger af erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1, at den, der er erstatningsansvarlig

for personskade bl.a. skal betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 2, og godt-

gørelse for svie og smerte, jf. § 3. Ved vurderingen af, om en kommune som ar-

bejdsgiver er erstatningsansvarlig, finder dansk rets almindelige erstatningsretlige

regler anvendelse.

Efter disse regler forudsætter et erstatningskrav, at der er sket en skade, som har

medført et økonomisk tab. Der skal også være et ansvarsgrundlag.

I dansk ret er det almindelige ansvarsgrundlag culpa. Det betyder, at der indtræder

ansvar for skade, som er forvoldt ved forsætlig eller uagtsom adfærd.

Det er i retspraksis antaget, at der påhviler arbejdsgivere et strengt erstatningsansvar,

idet det påhviler en arbejdsgiver at sørge for, at dennes medarbejdere arbejder under

betryggende sikkerhedsmæssige forhold. Derudover forudsætter et erstatningsansvar,

at der er årsagsforbindelse mellem skadevolderens adfærd og skaden, og at skaden

er en påregnelig følge af skadevolderens adfærd. Den skadevoldende adfærd skal

altså have forøget risikoen for skadens indtræden. Skader, der er helt atypiske eller

tilfældige i forhold til den risiko, som skadevolders adfærd har fremkaldt, falder der-

med

normalt uden for erstatningspligten.”

Med venlig hilsen

Mai Mercado

-- AKT 548097 -- BILAG 8 -- [ SOU alm. del - svar på spm. 179 ] --

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 313

Doknr.

539495

Dato

08-02-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. januar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 179 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 179:

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt kommunerne er forpligtet til at tegne en forsik-

ring, som dækker i forbindelse med episoder, hvor en beboer gør udfald mod eller

overfalder personalet på et bosted.

Svar:

Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet,

som har oplyst følgende:

”Kommunerne

er som arbejdsgivere forpligtet til at sikre de ansatte efter arbejdsska-

desikringsloven. I forhold til sikring ved erhvervssygdomme har kommunerne pligt til at

tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. For så vidt angår ulykker har kommu-

nerne mulighed for at tegne forsikring i et forsikringsselskab, der udbyder arbejdsulyk-

kesforsikring, eller at være selvforsikrede.

Tilskadekomnes ret til godtgørelse og erstatning er uafhængig af, om kommunen har

tegnet forsikring eller er selvforsikret.”

I forlængelse af ovenstående kan det oplyses, at der efter den sociale lovgivning ikke

gælder en pligt for kommuner til at tegne forsikringer som beskrevet i spørgsmålet.

Med venlig hilsen

Mai Mercado

-- AKT 548097 -- BILAG 9 -- [ SOU alm. del - svar på spm. 180 ] --

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 313

Doknr.

539495

Dato

08-02-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. januar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 180 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 180:

Ministeren bedes redegøre for den relevante lovgivning i sager, hvor en beboer gør

udfald mod eller overfalder personale på et bosted, og personalet efterfølgende rejser

krav om erstatning for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste.

Svar:

Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som har

oplyst følgende om de almindelige erstatningsretlige regler:

”For så vidt angår erstatningskrav, der støttes på almindelige erstatningsretlige regler,

henvises til svaret på spørgsmål nr. 178 (SOU alm. del) dateret dags dato. De heri

nævnte principper gør sig både gældende for så vidt angår erstatningskrav mod be-

boeren og arbejdsgiveren (f.eks. en kommune).

Uddybende bemærkes, at man ved vurderingen af, om der er handlet culpøst, lægger

vægt på, om skadevolderen har handlet på en måde, der adskiller sig fra et på hand-

lingstidspunktet anerkendt adfærdsmønster.

Det følger af erstatningsansvarslovens § 24 b, stk. 1, 1. pkt., at en person, der pga.

sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling eller lignende har manglet evnen til at handle

fornuftsmæssig, som udgangspunkt er erstatningsansvarlig for sine handlinger på lige

fod med andre.

Dette betyder, at personer med psykiske funktionsnedsættelser som udgangspunkt

også kan ifalde erstatningsansvar, hvis de har handlet på en måde, der adskiller sig

fra, hvad der er et anerkendt adfærdsmønster for personer uden psykiske funktions-

nedsættelser.

Det følger dog samtidig af § 24 b, stk. 1, 2. pkt., at erstatningsansvaret kan lempes,

hvis skadevolder var ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, og det efter omstæn-

dighederne findes rimeligt, herunder pga. skadevolderens sindstilstand, handlingens

beskaffenhed og muligheden for at få tabet erstattet hos andre, f.eks. via en forsikring

eller hos medskadevoldere.

Det bemærkes endvidere, at den skadelidte har mulighed for at rejse et erstatnings-

krav i forbindelse med en eventuel straffesag som følge af et overfald. Kravet rejses

som udgangspunkt over for gerningsmanden.

Efter offererstatningslovens § 1 yder staten erstatning og godtgørelse for personska-

de, der forvoldes ved overtrædelse af bl.a. straffeloven, i det omfang skaden ikke

godtgøres af skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser eller andre ydelser, der

har karakter af virkelig skadeserstatning.

Erstatning kan ydes, uanset om skadevolderen er under 15 år eller utilregnelig.

Som udgangspunkt er erstatning efter offererstatningsloven endvidere betinget af, at

lovovertrædelsen, der har medført skaden, er anmeldt til politiet inden 72 timer, og at

skadelidte under en eventuel straffesag nedlægger påstand om erstatning.

Udmålingen af erstatning og godtgørelse for personskade foretages efter bestemmel-

serne i erstatningsansvarsloven.

Afgørelse om erstatning efter offererstatningsloven træffes af Erstatningsnævnet.

Hvis staten udbetaler erstatning, vil skadevolder som udgangs-punkt efterfølgende

blive mødt med et regreskrav fra staten.”

Med venlig hilsen

Mai Mercado

-- AKT 548097 -- BILAG 10 -- [ SOU alm. del - svar på spm. 181 ] --

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 313

Doknr.

539495

Dato

08-02-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. januar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 181 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 181:

Ministeren bedes redegøre for de gældende forældelsesfrister i sager om erstatning

for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste på baggrund af episoder, hvor en be-

boer gør udfald mod eller overfalder personale på et bosted.

Svar:

Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som har

oplyst følgende:

”Erstatningskrav, der rejses efter dansk rets almindelige erstatningsretlige principper,

forældes som udgangspunkt efter 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Forældelses-

fristen regnes fra tidspunktet for skadens indtræden, jf. § 2, stk. 4.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 2, at hvis skadelidte var ubekendt med for-

dringen eller skyldneren, regnes fristen først fra den dag, hvor skadelidte fik eller bur-

de have fået kendskab hertil. Den 3-årige forældelsesfrist suspenderes således i disse

tilfælde.

Det følger endvidere af § 3, stk. 3, nr. 1, at forældelse af fordringer på erstatning eller

godtgørelse i anledning af personskade senest indtræder 30 år efter den skadevol-

dende handlings ophør. Personskade omfatter enhver form for helbredsforringelse,

både fysisk og psykisk, som kan berettige til erstatning eller godtgørelse, herunder

bl.a. godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

For så vidt angår erstatningskrav, der rejses i forbindelse med en straffesag, fremgår

det af forældelseslovens § 13, at udløb af forældelsesfristen ikke er til hinder for, at

det under en straffesag, hvor tiltalte findes skyldig, kan pålægges tiltalte at betale er-

statning eller godtgørelse til forurettede i anledning af det strafbare forhold. En sådan

fordring kan også gøres gældende under et særskilt søgsmål, der anlægges inden 1

år efter endelig afgørelse i en straffesag, hvor tiltalte er fundet skyldig, eller inden 1 år

efter skyldnerens vedtagelse af bøde eller anden strafferetlig

sanktion.”

Med venlig hilsen

Mai Mercado

-- AKT 548097 -- BILAG 11 -- [ SOU alm. del - svar på spm. 182 ] --

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 313

Doknr.

539495

Dato

08-02-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. januar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 182 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 182:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke rettigheder personer med psykiske funktions-

nedsættelser har, såfremt der anlægges civile søgsmål mod dem på baggrund af epi-

soder med overfald eller udfald mod personalet på et bosted.

Svar:

Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som har

oplyst følgende:

”Personer med psykiske funktionsnedsættelser kan på lige fod med andre søge om fri

proces til dækning af bl.a. udgifter til advokatbistand og eventuelle sagsomkostninger.

Reglerne om fri proces findes i retsplejelovens kapitel 31. Det fremgår bl.a. heraf, at

en ansøger, som opfylder de økonomiske betingelser, kan få fri proces, hvis den på-

gældende skønnes at have rimelig grund til at føre proces. I vurderingen af, om an-

søgeren har rimelig grund til at føre proces, indgår bl.a. sagens betydning for ansøge-

ren og udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen.

Der gælder ikke særlige retsplejemæssige regler for personer med psykiske funkti-

onsnedsættelser i forbindelse med, at de sagsøges under et civilt søgsmål.”

Med venlig hilsen

Mai Mercado