SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/11-18 om forvaltningen af satspuljemidler, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Besvarelse af SOU alm. del

–

sam-

rådsspm. F om Rigsrevisionens kritik

af tilskudsforvaltningen

29. november 2018, kl. 13.00 -14.00

17:00 [120 ord = ca. 1 min.]

Vær. S-092 på Christiansborg

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/11-18 om forvaltningen af satspuljemidler, til børne- og socialministeren

–

Indledning]

Tak for invitationen til dette samråd.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvad Børne- og So-

cialministeriet har gjort for at følge op på Rigsrevisionens

kritik af tilskudsforvaltningen. Derefter at vurdere om svindel

kunne være undgået eller opdaget tidligere ved at imøde-

komme Rigsrevisionens kritikpunkter. Og endelig at redegø-

re for, hvilke initiativer jeg vil sætte i søen for at forhindre

svindelsager i fremtiden.

Lad mig først sige, at det også for mig er ubegribeligt, at en

medarbejder angiveligt igennem så mange år og i en så

massiv størrelsesorden har begået bedrageri. Jeg har helt

sikkert stillet de samme spørgsmål som alle andre og hertil

kommer, at sagen er opdaget på min vagt på mit ministerom-

råde. Og det gør særligt ondt at tænke på, at pengene kunne

være anvendt til nogle af de mest udsatte i vores samfund.

Det er måske også derfor, at denne sag optager rigtig man-

ge mennesker. Derfor har det også været vigtigt for mig at

være så åben som muligt. Det har været en selvstændig pri-

oritet at holde udvalget tæt orienteret, og jeg vil i den forbin-

delse gerne takke for jeres fortrolighed. Jeg har også løben-

de informeret offentligheden, som jeg synes man har krav på

i sådan en sag.

Sagen handler om systematisk svindel, der angiveligt har

fundet sted i mindst 20 år

–

hvor forvaltningen af tilskud har

ligget i forskellige styrelser og i departementet.

Ministeriet ved allerede meget. Men der er brug for et samlet

overblik, før der for alvor kan svares på de mange spørgs-

mål, som jeg også selv har.

Jeg har sat eksterne undersøgelser i gang. Et revisionsfirma

skal blandt andet afklare det økonomiske omfang af under-

slæbet, afdække hændelsesforløbet og pege på evt. æn-

dringer af tilskudsadministrationen fremadrettet. Mens Kam-

meradvokaten svarer på, om der kan placeres et ansvar. Det

har været meget vigtigt for mig, at alt bliver belyst nu - at vi

vender hver en sten.

Vi er derfor alle klogere, når resultaterne af disse undersø-

gelser foreligger. Og når jeg har dem, vil jeg gerne stille op

og besvare de spørgsmål, udvalget måtte have i den forbin-

delse.

Lad mig understrege, at der på baggrund af de eksterne un-

dersøgelser vil blive truffet de nødvendige beslutninger.

Svindlen har foregået gennem mange år, men er blevet op-

daget på min vagt. Derfor påtager jeg mig fuldt ud arbejdet

med at få ryddet helt op.

Mens vi venter på de eksterne undersøgelser, vil jeg forhol-

de mig til den kritik, Rigsrevisionen løbende har fremført ved-

rørende forvaltningen af tilskud. Rigsrevisionen har påpeget

mange forhold siden 2002. Jeg kommer ikke til at gennemgå

hvert eneste kritikpunkt og ministeriets håndtering heraf i

dag. Det vil både være meget teknisk og tage alt for lang tid.

Jeg vil i stedet gøre nogle nedslagspunkter. Der hvor kritik-

ken har været mest markant og kan være særlig relevant for

denne sag. Det drejer sig bl.a. om kontrol med udbetalinger

og it-rettigheder samt om manglende funktionsadskillelse.

–

Hvad har ministeriet gjort for at følge op på Rigsre-

visionens kritik?]

[Nuancer i Rigsrevisionens kritik]

Når man læser sig igennem kritikpunkterne i Rigsrevisionens

notat til Statsrevisorerne. Eller man følger med i medierne,

kan man let få det indtryk, at ministre og embedsmænd gen-

nem tiden har lukket øjne og ører for højlydte alarmklokker.

Men Rigsrevisionen gennemfører hvert eneste år en årsrevi-

sion. Og de reviderer udvalgte områder løbende. Siden 2002

er det blevet til rigtig mange revisioner, rapporter og notater

–

og det er også blevet til meget kritik. Noget af kritikken har

Rigsrevisionen gentaget ad flere omgange, når de ikke har

fundet ministeriets opfølgning tilfredsstillende.

Rigsrevisionen har i deres notat til Statsrevisorerne fra no-

vember 2018 redegjort for relevante revisioner foretaget si-

den 2002. I den redegørelse er der mange gode og vigtige

pointer. Dem tager jeg selvfølgelig med mig i det videre ar-

bejde.

Jeg kan samtidig konstatere, at Rigsrevisionen hvert år i pe-

rioden 2002 -2017 i statsregnskabet for Børne- og Socialmi-

nisteriets paragraf, har konkluderet, at regnskabet i alle væ-

sentlige henseender er rigtigt. Det betyder, at regnskabet er

udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslove og sta-

tens regnskabsregler.

I Rigsrevisionens revisioner kan den overordnede konklusion

godt være tilfredsstillende. Men der kan dog stadig være for-

hold, som Rigsrevisionen

ikke

synes er helt tilfredsstillende.

Det er forhold, der ikke vurderes som så væsentlige i den

givne revision, at de ændrer den overordnede konklusion.

Men det er alligevel forhold, som et ministerium skal være

opmærksom på. Og det kan også sagtens være forhold, som

viser sig at være væsentlige for det mistænkte underslæb.

[Eksempler]

Lad mig give et par eksempler, der både illustrerer nuancer-

ne i Rigsrevisionens kritik, og illustrerer, at de har været op-

mærksomme på relevante forhold. Forhold som kan have

givet den tidligere medarbejder mulighed for at begå under-

slæb.

Efter Rigsrevisionens besøg i Tilskudskontoret i Sikringssty-

relsen i 2008 var deres overordnede konklusion, at kontorets

forvaltning af tilskud samlet set var tilfredsstillende.

[Kontrol med udbetalinger]

Men læser man videre, findes også ikke helt tilfredsstillende

forhold. Lad mig læse op fra deres revision:

”Tilskudskonto-

ret oplyste, at der ikke bliver foretaget kontrol af andre beta-

linger end førstegangsbetalinger, bortset fra hvis bankkonto-

nummeret ændres.”

Og de skriver videre:

”Vi konstaterede, at kontrollanten ikke

havde modtaget alle meddelte ændringer af bankkontonum-

re. Det er således vores opfattelse, at der ikke er sket kontrol

af alle ændrede bankkontonumre. Dette finder vi ikke helt

tilfredsstillende. Vi anbefaler i øvrigt, at Tilskudskontoret fo-

retager en stikprøvevis gennemgang af andre udbetalinger

end førstegangsudbetalinger”.

Jeg vil rigtig gerne kunne fortælle jer, at ministeriet siden

Rigsrevisionens besøg i 2008 stikprøvevist har kontrolleret

alle typer udbetalinger. Men det har jeg ikke dokumentation

for. I 2012 svarer ministeriet Rigsrevisionen, at der har været

en kontinuerlig kontrol af udbetalingslister. Men at kontrollen

ikke er dokumenteret. Fra januar 2012 bliver kontrollen do-

kumenteret. Men jeg må konstatere, at kontrollen ikke kan

have været tilstrækkelig, siden underslæbet fortsat kunne

finde sted.

Ud over kontrol med kontonumre til udbetalinger, har Rigsre-

visionen løbende kigget på funktionsadskillelse, brugerret-

tigheder og en række åbne regnskaber.

[Funktionsadskillelse]

Funktionsadskillelse betyder, at opgaverne vedrørende op-

rettelse, bogføring, udbetaling og godkendelse af regnskab

er fordelt på forskellige medarbejdere. På den måde er der

en indbygget kontrol, hvor den næste medarbejder i rækken

sikrer, at den forriges arbejde er korrekt.

[Beskrivelse af arbejdsgange]

Rigsrevisionen har også anbefalet, at beskrivelsen af an-

svars- og opgavefordelingen i tilskudsforvaltningen blev

samlet og uddybet i de interne instrukser. Ministeriet oplyste

i 2008, at de relevante oplysninger ville blive samlet i en vej-

ledning. Men da Rigsrevisionen besøgte tilskudsforvaltnin-

gen i 2011, gentog de anbefalingen.

[Tildeling af roller]

Funktionsadskillelse hænger også tæt sammen med de ret-

tigheder medarbejderne har i it-systemet. Her er det vigtigt,

at medarbejdernes roller i it-systemet alene er afgrænset til

de opgaver, de skal håndtere.

Rigsrevisionen har flere gange bemærket, at flere medarbej-

dere i tilskudsforvaltningen havde administratorrettigheder

og bl.a. kunne oprette og tildele roller i tilskudssystemet. I

2008 anbefalede de, at alene én medarbejder, som ikke

kunne udbetale penge i tilskudssystemet, skulle tildele roller.

Desuden påpegede Rigsrevisionen, at der ikke var doku-

mentation for, hvem der havde oprettet hvilke roller.

Året efter orienterede ministeriet Rigsrevisionen om, at Til-

skudskontoret havde revurderet antallet af medarbejdere

med administratorrettigheder. Og der var indført kvartalsvis

gennemgang af adgangsrettigheder til tilskudssystemet.

Rigsrevisionen noterede i forbindelse med den efterfølgende

revision, at de fandt de iværksatte tiltag tilfredsstillende.

[Manglende lukning af regnskaber]

Over en længere periode fra 2008 til 2013 påpegede Rigsre-

visionen, at ministeriet ikke havde overblik over de tilskuds-

modtagere, der ikke havde indsendt regnskaber og rapporter

til tiden.

Jeg er oplyst om, at der i 2014 blev lagt en plan for at afvikle

sagspuklen, og i efteråret 2015 konstaterer Rigsrevisionen,

at ministeriet var kommet til bunds og havde fået indhentet

og lukket alle regnskaber.

[Det er VORES ansvar]

Lad mig pointere, at uanset hvad Rigsrevisionen har be-

mærket gennem tiden. Og hvad der er svaret og gjort på den

baggrund. Så er det altid ministeriets ansvar at sikre en an-

svarlig forvaltning af tilskud. Herunder at sørge for ordentlige

kontroller, at man som medarbejder ikke har flere funktioner,

end nødvendigt, og at der bliver fulgt op, som der skal.

Rigsrevisionen er Folketingets kontrolinstans. De

reviderer

løbende, om ministerierne administrerer efter de gældende

love og retningslinjer. Det er derimod ministrenes og admini-

strationens ansvar at overholde de gældende love og ret-

ningslinjer.

Uden at foregribe de igangværende undersøgelser, så tyder

meget på, at der ikke er blevet holdt godt nok øje med til-

skudsområdet. Det giver de eksterne undersøgelser forhå-

bentlig et svar på.

–

Kunne svindlen være undgået?]

Kunne svindlen være undgået eller opdaget tidligere ved at

imødekomme kritikpunkterne fra Rigsrevisionen?

Sagen er den, at vi har mistanke om, at én medarbejder i

mere end 20 år har begået underslæb for rigtig mange milli-

oner.

Efter min opfattelse, så må det simpelthen være muligt at

indrette et system og lave forretningsgange, der gør det

nærmest umuligt at svindle for så mange penge over så

mange år. Et system, hvor sandsynligheden for at blive op-

daget i de interne kontroller er stor.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen løbende har sat finge-

ren på forhold, som kan have givet den tidligere medarbejder

mulighed for at begå underslæb. Og det er min klare hold-

ning, at det burde være opdaget tidligere.

Hvordan underslæbet præcist har fundet sted, vil de ekster-

ne undersøgelser give svar på. Og med viden om, hvordan

det er gjort, så har vi et godt udgangspunkt for at iværksætte

det, som skal til for at undgå lignende underslæb.

Det er ikke første gang, at tilskudsforvaltningen på socialom-

rådet er i vælten. For ca. fem år siden havde vi Zornig-

sagen. Den handlede om manglende armslængde mellem

det politiske og administrative niveau på tilskudsområdet.

Derfor stillede Folketinget krav om, at der skulle mere styr på

kriterierne for at få penge fra satspuljen.

På baggrund af Zornig-sagen blev forvaltningen af tilskud

også flyttet til Socialstyrelsen. Og de har de sidste tre år gjort

et stort arbejde med at rydde op i tilskudsforvaltningen.

Den økonomiske profil på det formodede underslæb tyder da

også på, at det er blevet vanskeligere at svindle gennem ti-

den.

Det er umuligt at gardere sig fuldstændigt mod nogen, der

har til hensigt at svindle og stjæle. Men det fraskriver os ikke

ansvaret: Både vi politikere og administrationen skal hele

tiden holde et vågent øje med de midler, vi administrerer.

–

Hvad vil jeg gøre ved det?]

Til sidst spørger udvalget, hvad jeg har i sinde at gøre.

Vi venter selvfølgelig ikke med at arbejde med processer og

kontrolmiljø. Vi er allerede i gang. Efter sagen blev kendt,

har Socialstyrelsen sammen med et revisionsfirma gennem-

gået flere processer i tilskudsforvaltningen. Og der er på nu-

værende tidspunkt implementeret nye roller og rettigheder i

tilskudssystemet.

Det betyder ifølge styrelsen blandt andet, at de administrati-

ve medarbejdere i tilskudsforvaltningen nu

enten

kan foreta-

ge udbetalinger i systemet

eller

godkende regnskaber. Funk-

tionen med at oprette og tildele nye roller i systemet er flyttet

ud af tilskudsforvaltningen og til it-afdelingen. Og der kan

alene oprettes nye roller, hvis to ledere har godkendt dette

skriftligt.

I takt med at vi ændrer forretningsgangene, sikrer vi, at alle

processer revideres.

Og vi kommer naturligvis til at se, om der er ting, som skal

ændres eller strammes op, når vi kender resultatet af de eks-

terne undersøgelser.

–

Afslutning]

Nu har jeg talt meget om kontrol og stramninger. Når det så

er sagt, så er jeg også minister for de mange små frivillige

organisationer. De yder dagligt et kæmpe stykke arbejde for

og med samfundets mest udsatte. De skal ikke kvæles i ad-

ministration herfra. Det skal også være muligt at lave et styk-

ke frivilligt arbejde i fremtiden!

Vi skal med andre ord finde den rigtige balance. Det skal

være så svært at snyde som muligt. Så jeg er selvsagt opta-

get af, at vi har et system med nogle indbyggede kontroller.

Men altså også af, at vi ikke får skabt et bureaukratisk mon-

ster, som bliver en barriere for, at midlerne til de udsatte rent

faktisk kommer ud at arbejde der, hvor de gør gavn.

Balancen mellem kontrol og unødigt bureaukrati skal de eks-

terne undersøgelser også hjælpe os med. Det synspunkt om

en nødvendig balance

–

det tror og håber jeg

–

at vi deler på

tværs af Folketingets partier.

Som minister for socialområdet er jeg utrolig ked af, at denne

svindel har fundet sted i et ministerium, som tager sig af

samfundets mest udsatte. Det er penge, der er taget fra de

allermest udsatte borgere i vores land. Det er helt igennem

forfærdeligt.

Og lad mig igen understrege, at jeg simpelthen ikke kan be-

gribe, hvordan det har kunne finde sted over så mange år.

Og være så stort et beløb. Derfor ser jeg også frem til, at de

eksterne undersøgelser giver mig de svar, jeg efterspørger,

og som sikkert efterspørges af de fleste.