Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1985106_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6273
Doknr.
635831
Dato
10-12-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 16. november 2018 stil-
let følgende spørgsmål nr. 104 (alm. del) til børne- og socialministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Ravn (S).
Spørgsmål nr. 104:
”Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse
af spørgsmål nr. 69 (folketings-
året 2017-18) give en status på, hvilke konkrete initiativer hun har igangsat
med henblik på at styrke selvejende institutioners mulighed for at udvikle deres
botilbud til gavn for udsatte borgere?
Der henvises til artiklen "Autister risikerer udsmidning af bosted på grund af
fondslovgivning" bragt på Altinget.dk den 15. november 2018.”
Svar:
Problemstillingen vedrører situationer, hvor selvejende institutioner, der er op-
rettet som fonde, og som driver tilbud efter serviceloven, i nogle tilfælde ople-
ver, at de ikke kan få tilladelse til at ændre formålet i deres fondsvedtægter.
Som jeg tidligere har oplyst, er det meget vigtigt for mig, at vi til stadighed er
opmærksomme på, at de sociale tilbud, herunder de selvejende institutioner,
så vidt muligt kan vedligeholde og udvikle deres tilbud i forhold til udsatte bor-
geres behov. Derfor har jeg også sat gang i et arbejde sammen med de andre
relevante ministerier. Problemstillingen rejser nemlig spørgsmål om forholdet til
grundlæggende fondsretlige principper og kræver således grundige overvejel-
ser.
Børne- og Socialministeriet har på den baggrund sammen med Justitsministe-
riet arbejdet for at finde en løsning, som samtidig vil kunne passe ind i det
fondsretlige system. Erhvervsministeriet er desuden blevet inddraget i forhold
til eventuelle snitflader til Erhvervsministeriets regler for erhvervsdrivende
fonde.
Jeg håber på den baggrund, at jeg inden længe kan komme med et forslag til
en løsning på problemstillingen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1