SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om, hvorvidt det er realistisk, at man kan ansætte en handicaphjælper, som er på arbejde i 1 ½ time af gangen – fordelt over døgnets timer, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 6266

Doknr.

638989

Dato

10-12-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 16. november 2018 stil-

let følgende spørgsmål nr. 102 (alm. del) til børne- og socialministeren, som

hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann An-

dersen (SF).

Spørgsmål nr. 102:

”Ministeren bedes på baggrund af artiklen ”ALS-ramte

Torben fra Skovby i de-

sperat kamp for mere hjælp” fra Uge-bladet Skanderborg den 13. november

2018 forholde sig til, hvorvidt det er realistisk, at man kan ansætte en handi-

caphjælper, som er på arbejde i 1 �½ time af gangen - fordelt over døgnets ti-

mer. Hvordan tænker ministeren, at man kan få nogen til at arbejde i 16 timer -

fra 7-23 - og så kun give dem løn for 10 timer?

Svar:

Når kommunen visiterer sine borgere til en hjælpeordning efter servicelovens §

96, skal kommunen udmåle et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere på bag-

grund af det antal timer af hjælp, som kommunen vurderer, at borgeren har be-

hov for.

Jeg forventer selvfølgelig, at kommunen overholder den lovgivning, der gælder

på området. Således er kommunen altid forpligtet til at foretage en konkret og

individuel vurdering af borgerens samlede behov for pleje, overvågning og led-

sagelse i en § 96/BPA-ordning.

Afgørende er, at borgeren tilbydes en fleksibel ordning, der tager udgangs-

punkt i borgerens selvbestemmelse, så borgeren kan fastholde eller opbygge

et selvstændigt liv.

I en § 96/BPA-ordning er hjælpebehovet ofte meget omfattende og sammensat

og vil derfor omfatte både større og mindre opgaver spredt over hele døgnet,

hvor det ikke nødvendigvis er forudsigeligt, hvornår hjælpen skal leveres og

konkret til hvilke opgaver. Udmålingen må derfor ikke være så snæver, at der

kun udmåles timer til hjælp på helt bestemte tidspunkter eller til bestemte akti-

viteter, da det vil mindske den fleksibilitet og selvbestemmelse, der er forudsat i

ordningen.

Ved fastsættelse af timeantallet skal kommunen f.eks. konkret tage stilling til,

hvilket hjælpebehov der skal dækkes, i hvor mange timer og på hvilke tids-

punkter hjælpebehovet kan opstå, samt om hjælpen ydes i eller uden for hjem-

met.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om, hvorvidt det er realistisk, at man kan ansætte en handicaphjælper, som er på arbejde i 1 ½ time af gangen – fordelt over døgnets timer, til børne- og socialministeren

Der skal også tages hensyn til, om der er en rask ægtefælle i hjemmet, som er

i stand til at varetage huslige opgaver i hjemmet, da dette som udgangspunkt

er en fælles opgave. Dette følger af principafgørelse 49-13. Der kan derfor ikke

til sådanne opgaver udmåles timer således, at opgaven forudsættes varetaget

fuldt ud af hjælpere. Omvendt skal ægtefællen have mulighed for at få hvile og

fritid i tilstrækkeligt omfang til at kunne klare sin egen daglige tilværelse med

f.eks. beskæftigelse og fritidsinteresser.

Kommunen har desuden mulighed for i helt særlige tilfælde at udmåle et tilskud

til dækning af rådighedstimer til borgeren ved udmåling af hjælpernes løn. Ved

rådighedstimer forstås timer, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun und-

tagelsesvis udføres aktiviteter for borgeren, herunder i forbindelse med delt tje-

neste eller ved et mere spredt hjælpebehov.

Det kontante tilskud fastsættes en gang årligt, men reguleres løbende ved æn-

dringer i grundlaget for udmålingen på baggrund af en konkret og individuel

vurdering af borgerens eventuelt ændrede behov.

Det er borgeren, som har ansvaret for at administrere ordningen ved at tilrette-

lægge hjælpen og påtage sig det ledelsesmæssige ansvar over for hjælperne i

forhold til f.eks. tilrettelæggelse af arbejdstid m.v. inden for de rammer, kommu-

nen har fastlagt.

Hvis man som borger er utilfreds med det antal timer, som kommunen har truf-

fet afgørelse om, må man benytte sig af sin klageadgang til Ankestyrelsen.

Jeg skal til slut bemærke, at såfremt en borger har behov for en sundhedsfaglig

indsats, f.eks. respiratorbehandling i hjemmet, så er det sundhedslovgivningen,

der er relevant. Det er derfor også sundhedslovgivningens regler, der bestem-

mer, om en borger har ret til f.eks. overvågning af et sundhedsfagligt personale

i hjemmet.

Med venlig hilsen

Mai Mercado