SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministeren vil tage initiativ til en model med et anerkendt organ, der kan fjerne usikkerheden, i forhold til om tatovører er momsfritaget eller ej m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

11. december 2018

J.nr. 2018 - 7634

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 97 af 13. november 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministeren vil tage initiativ til en model med et anerkendt organ, der kan fjerne usikkerheden, i forhold til om tatovører er momsfritaget eller ej m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Momsloven har en momsfritagelse for ”forfatter-

og komponistvirksomhed samt anden

kunstnerisk virksomhed”. I mange år har praksis været, at tatovører, der tegnede i fri-

hånd, var momsfritaget efter denne bestemmelse, mens tatovører, der tegnede efter ska-

belon, var omfattet af momspligt. I dag er tatovører fritaget for moms, hvis man kan

”sandsynliggøre den håndværksmæssige og billedmæssige kvalitet af de leverede ydelser,

eller at de leverede ydelser er resultatet af kunstnerisk virksomhed.”

Denne afgørelse har

ifølge De Professionelle Uafhængige Tatovører skabt stor usikkerhed blandt tatovørerne,

da der ikke er et anerkendt organ, som kan bistå med en vurdering af værker. Ministeren

bedes redegøre for, hvorfor tatovører har dette dokumentationskrav i modsætning til an-

dre grupper af kunstnere, herunder om ministeren vil tage initiativ til en model med et an-

erkendt organ, der kan fjerne usikkerheden, i forhold til om tatovører er momsfritaget el-

ler ej. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvorvidt det er muligt at vende

tilbage til tidligere praksis, hvor vurderingen går på, om tatovøren arbejder i frihånd eller

tegner efter skabelon.

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen i relation til

styrelsens praksis:

”Landsskatteretten

har i SKM2006.573.LSR og 2017.573.LSR fortolket Højesteretsdom,

U1985, 122H, således, at tatovørbranchens ydelser ikke generelt anses for omfattet af fri-

tagelsen for kunstnerisk virksomhed, men at den enkelte tatovørs ydelser efter en konkret

vurdering kan anses som kunstnerisk virksomhed omfattet af momsfritagelsen.

Ved Landsskatterettens fortolkning blev der særligt henset til følgende præmis i Højeste-

retsdommen: ”Undtagelsesbestemmelsen i momslovens

§ 2, stk. 3, punkt 1, må i overens-

stemmelse med lovens almindelige formål fortolkes indskrænkende. Efter det forelig-

gende kan i hvert fald kun en mindre del af den virksomhed, der udøves af tatovører her i

landet, anses for omfattet af denne bestemmelse. Der findes herefter ikke at være grund-

lag for at tilsidesætte den afgørelse, som nævnet vedrørende merværdiafgift har truffet ef-

ter en generel vurdering

af erhvervsudøvelsen.”

Af Landsskatterettens afgørelser fremgår, at der ved vurderingen af, hvorvidt tatovører-

nes arbejder kan anses som et resultat af kunstnerisk virksomhed, skal henses til bl.a. tato-

vørens arbejdsmetode og kvaliteten af de udførte arbejder, herunder om de udførte arbej-

der ud fra en kunstfaglig vurdering kan anses som et resultat af kunstnerisk virksomhed.

Kravet om, at tatovører skal kunne dokumentere

–

eller i hvert fald sandsynliggøre

–

deres ydelser kan anses som kunstnerisk virksomhed, følger således af Landsskatterettens

praksis.

Landsskatteretten er landets øverste administrative klageinstans på skatteområdet. Som

følge af den styringsfunktion, som ligger i rekurssystemer, er landsskatterettens afgørelser

Side 2 af 3

i klagesager og den praksis, der kan udledes heraf bindende for Skattestyrelsen. En æn-

dring af gældende administrativ praksis forudsætter derfor, at Landsskatteretten eller

domstolene ændrer gældende praksis, eller at betingelserne for momsfritagelse fx fastsæt-

tes ved lov.”

I relation til spørgsmålet om, hvorvidt jeg vil tage initiativ til en model med et anerkendt

organ, der kan fjerne usikkerheden i forhold til, om tatovører er momsfritaget eller ej, har

jeg spurgt Kulturministeriet, om der inden for Kulturministeriets ressort allerede er et så-

dant organ, der foretager vurderinger af, om noget kan anses som kunst eller ej. Jeg har

ligeledes spurgt, om Kulturministeriet finder, at det er en god idé, at der inden for Kultur-

ministeriets ressort nedsættes et anerkendt organ, der på et fagligt grundlag kan vurdere,

om en ydelse udgør kunstnerisk virksomhed.

Jeg kan henholde mig til følgende svar, som jeg har modtaget fra Kulturministeriet:

”På

Kulturministeriets område findes Statens Kunstfond, som foretager kunstfaglige vur-

deringer.

Der findes mange områder, som ligger i grænsefeltet mellem traditionelle kunstformer og

erhverv. Statens Kunstfond vurderer bl.a. i forbindelse med konkrete ansøgninger, om

der kan gives støtte til konkrete værker eller kunstprojekter. Statens Kunstfond vurderer

ikke generelt, om udsmykning el. lign. pr. definition kan anses som kunst, men i stedet ni-

veauet for kunstnerisk kvalitet. Det kan ikke på forhånd konstateres eller udelukkes, om

en konkret tatovering eller et projekt af en tatovør, ville kunne få støtte.

Der findes med andre ord ikke på Kulturministeriets område et organ, der foretager vur-

deringer af, om noget som sådan kan anses som kunst eller ej.

Dertil finder Kulturministeriet det heller ikke hensigtsmæssigt, at der fremadrettet på Kul-

turministeriets område skulle være et sådant organ, som vurderer, om en ydelse udgør

kunstnerisk virksomhed.

Det er ikke hensigten i lov om Statens Kunstfonds Virksomhed, at Statens Kunstfond

skal foretage sådanne vurderinger, og en ændring ville derfor forudsætte lovændring og

godkendelse i forligskredsen bag lov om Statens Kunstfond.”

På denne baggrund vil jeg ikke tage initiativ til oprettelse af et anerkendt organ, der kan

bedømme, om en tatoveringsydelse udgør kunstnerisk virksomhed, og jeg kan umiddel-

bart ikke se en anledning til at ændre på den praksis, domstolene og den administrative

rekursmyndighed har fastlagt.

Side 3 af 3