Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1984437_0001.png
7. december 2018
J.nr. 2018 - 7565
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 95 af 9. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 95: MFU spm. om at redegøre for reglerne bag skattefradraget til gæstestuderende og rigsfællesskabsfradraget for gæstestuderende fra Grønland og Færøerne, til skatteministeren
1984437_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for reglerne bag skattefradraget til gæstestuderende og rigsfæl-
lesskabsfradraget for gæstestuderende fra Grønland og Færøerne. Spørgeren er orienteret
om, at grønlandske studerende kan anvende skattefradragene på alle indtægter, dvs. SU-
ydelse, arbejdsvederlag, vederlag for tjenesteydelser m.v., der er nødvendige for den stu-
derendes ophold, jf. den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, art. 18, stk. 2. Der-
imod kan færøske studerende ikke anvende fradragene til SU-indkomst, men alene veder-
lag for tjenesteydelser og arbejdsvederlag. Ministeren bedes derfor:
1. redegøre for baggrunden for denne forskel i fradragsmulighederne for studerende in-
denfor rigsfællesskabet, herunder for hvori forskellene rent juridisk består.
Såfremt der findes tal herfor bedes ministeren endvidere oplyse,
2. hvor mange færøske studerende i Danmark der gør brug af skattefradraget og hvor
mange af disse henholdsvis a. overskrider beløbsgrænsen for det samlede fradrag inklusiv
det almindelig personfradrag b. overskrider beløbsgrænsen for skattefradraget for gæste-
studerende inklusiv det almindelige personfradrag, men holder sig under beløbsgrænsen
for rigsfællesskabsfradraget.
Derudover bedes ministeren oplyse
3. et skøn over antallet i 2.a og 2.b., såfremt der indlægges en forudsætning om, at færøske
studerende blev beskattet efter den samme model som de grønlandske studerende.
Endelig bedes ministeren oplyse
4. hvor høj den årlige indtægt for en udeboende grønlandsk studerende (uden børn, fast
ejendom og værdipapirer) skal være, inden der er blevet betalt det samme beløb i ind-
komstskat som en tilsvarende færøske studerende, der alene modtager SU-ydelse, betaler i
indkomstskat af SU.
Svar
Det følger af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO), at studerende fra
Færøerne er fritaget for beskatning af arbejdsvederlag, som er nødvendige for opholdet i
Danmark. Det beløb, der er nødvendigt for en studerendes underhold i Danmark, er fast-
sat til 46.000 kr. i 2018, og betegnes ofte som gæstestuderendefradrag. Fritagelsen gælder,
uanset om arbejdsvederlaget er indtjent i Danmark eller i udlandet.
Det følger af DBO’en mellem Danmark og Grønland, at studerende fra Grønland er fri-
taget for beskatning af beløb, som den studerende modtager til underhold, studium eller
uddannelse, mens vedkommende opholder sig i Danmark i studie- eller uddannelsesøje-
med. Fritagelsen gælder ikke kun for lønindkomst, men også for fx uddannelsesstøtte, og
er underlagt grænsen for gæstestuderendefradrag, som udgør 46.000 kr. i 2018.
De indtægter, som er omfattet af skattefritagelsen for studerende fra hhv. Færøerne og
Grønland, er bestemt i de respektive
DBO’er. Forskellen
skyldes derfor, at der er tale om
forskellige dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået med forskellige aftalepar-
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 95: MFU spm. om at redegøre for reglerne bag skattefradraget til gæstestuderende og rigsfællesskabsfradraget for gæstestuderende fra Grønland og Færøerne, til skatteministeren
1984437_0003.png
ter på forskellige tidspunkter. Reglerne for studerende fra Grønland udspringer af en af-
tale fra 1979. Aftalen om reglerne for studerende fra Færøerne blev indgået i 1996 som en
del af den nordiske DBO, der som udgangspunkt giver studerende fra Island samme skat-
tefritagelse som studerende fra Færøerne. Reglerne for beskatning af gæstestuderende er
generelt blevet mere restriktive med tiden.
Studerende fra både Færøerne og Grønland, som er berettiget til skattefritagelsen efter
DBO’erne,
kan yderligere fratrække 36.000 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst
ofte kaldet rigsfællesskabsfradrag. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, som
først gives efter udnyttelse af
skattefritagelsen i DBO’erne,
og som ikke kan vælges i ste-
det for denne.
Fradraget for studerende fra Færøerne kan alene kan anvendes ved indtægter, som er
nødvendige for den studerendes ophold. Dette indebærer i praksis, at fradraget kun gives
i lønindkomst. Fradraget for studerende fra Grønland er ikke begrænset til lønindkomst,
men kan også anvendes ved fx uddannelsesstøtte. Forskellen i de omfattede indtægter
skyldes, at rigsfællesskabsfradraget gives med de begrænsninger, som følger af dobbeltbe-
skatningsaftalerne, jf. ovenfor.
Spørgeren har under pkt. 2 og 3 anmodet om oplysninger, som bl.a. vedrører antallet af
færøske studerende i Danmark, som gør brug af gæstestuderendefradraget og rigsfælles-
skabsfradraget. I den forbindelse har Skattestyrelsen oplyst, at det desværre ikke er muligt
at udsøge de grønlandske og færøske studerende, da der ikke er en entydig statsborger-
skabskode i Skatteforvaltningens dataware house, som definerer tilhørsforhold til enten
Grønland eller Færøerne. De ønskede oplysninger er derfor ikke umiddelbart tilgængelige.
Endelig spørges der til, hvor høj den årlige indtægt for en udeboende, grønlandsk stude-
rende (uden børn, fast ejendom og værdipapirer) skal være, førend skattebetalingen er den
samme som for en færøsk studerende, som alene modtager SU.
En færøsk studerende, der alene modtager SU, og som er berettiget til gæstestuderende-
fradrag, kan i kalenderåret 2018 maksimalt modtage 73.080 kr. i SU. Det overstiger per-
sonfradraget med 27.080 kr., som beskattes som skattepligtig indkomst. Hvis den stude-
rende er bosiddende i København, vil det udløse en indkomstskat efter grøn check på ca.
8.900 kr. Fradrag for gæstestuderende på 46.000 kr. og rigsfællesskabsfradrag på 36.000
kr. kan ikke udnyttes, da indkomsten alene består af SU.
En grønlandsk studerende, som er bosiddende i København og får SU på 73.080 kr., skal
betale ca. 8.900 kr. i indkomstskat efter grøn check, når den studerende har en supple-
rende lønindtægt på ca. 75.070 kr.
Det kan supplerende oplyses, at en færøsk studerende med SU på 73.080 kr. og en løn-
indkomst på ca. 75.070 kr. skal betale ca. 11.160 kr. i indkomstskat efter grøn check
el-
ler ca. 2.260 kr. mere end den grønlandske studerende.
Side 3 af 3