Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1979611_0001.png
30. november 2018
J.nr. 2018 - 7840
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 90 af 9. november 2018 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om at oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt provenuet efter tilbageløb og adfærd af at sidestille landbrug, gartneri m.v. med øvrige erhverv, hvad angår muligheden for at fradrage afgifter af olie, flaskegas, naturgas, bygas og kul, til skatteministeren
1979611_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb samt prove-
nuet efter tilbageløb og adfærd af at sidestille landbrug, gartneri mv. med øvrige erhverv,
hvad angår muligheden for at fradrage afgifter af olie, flaskegas, naturgas, bygas og kul,
således at den del af energiafgiften, der trækkes fra, sænkes fra 98,2 pct. til 91,9 pct.
Svar
Energiafgiften på fossile brændsler til rumvarme udgør 55,5 kr./GJ i 2018. Den generelle
energiafgift af fossile brændsler til proces udgør 4,5 kr./GJ. Det svarer til en godtgørelses-
procent på ca. 91,9 pct. i 2018 af energiafgiften for rumvarme.
For landbrug, skovbrug og gartnerier
1
er satserne lavere end den generelle procesafgift.
For hovedparten gælder en særlig lempet sats på ca. 1 kr./GJ af brændsler anvendt til sta-
tionær proces og ca. 1,4 kr./GJ af diesel til traktorer mv. Det svarer til en godtgørelses-
procent på 98,2 pct. i 2018. Landbruget betaler endvidere den fulde CO
2-
afgift på ca. 13
kr./GJ, hvorfor en reduktion i landbrugets anvendelse af fossile brændsler giver anled-
ning til et afledt afgiftstab udover selve energiafgiften, der ændres.
En ligestilling af energiafgiften for landbrug mv. med øvrige erhverv vil indebære en af-
giftsforhøjelse med godt 3 kr./GJ. Det skønnes med usikkerhed at medføre et umiddel-
bart merprovenu på ca. 40 mio. kr. og et merprovenu efter adfærd og tilbageløb på ca. 10
mio. kr. i 2025 (2018-niveau),
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenuvirkning ved ligestilling af energiafgifter for landbrug, skovbrug og gartnerier med
almindelige proceserhverv til 4,5 kr./GJ.
Mio. kr., 2018-niveau
Umiddelbar provenuvirkning
Provenuvirkning efter tilbageløb
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd
2025
40
20
10
Anm.: Provenuvirkningen er angivet i år 2025, hvor det beregningsteknisk er antaget, at adfærdseffekten er fuldt indfaset.
Ved en særskilt afgiftsforhøjelse for landbruget øges branchens relative afgiftsbelastning, hvilket påvirker jordpriser og af-
ledte skattebetalinger. Dette er indregnet i tilbageløbet. Ved opgørelsen af adfærdseffekterne, som er i form af bedre ener-
gieffektivitet, skift til VE-brændsel samt ændring i erhvervsstruktur, er der anvendt samme elasticiteter som i Afgifts- og til-
skudsanalysens delanalyse 4.
Kilde: Egne beregninger.
Det skal understreges, at forslaget vil stride mod skattestoppet og gøre det dyrere at drive
virksomhed i Danmark. Regeringen har derfor ingen intention om at gennemføre afgifts-
forhøjelser for det økonomisk trængte landbrug.
1
Gartnerier (væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2, hvor der ikke foregår detailsalg) betaler energiafgift for
brændsler til opvarmning efter en anden fremgangsmåde. For disse anvendes
EU’s faktiske
minimumsafgift for hver type
brændsel.
Side 2 af 2