Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1983506_0001.png
27. november 2018
J.nr. 2018-6814
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes supplerende svar på spørgsmål nr. 597 af 28. september 2018 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach Mortensen
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om at skønne over effekten over en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2020 m.v., til skatteministeren
1983506_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over effekten af at fordoble henholdsvis procentsatsen og det mak-
simale beløb for beskæftigelsesfradraget for personer over 64 år fra 2019 og frem? Svaret
bedes indeholde en tabel med provenueffekten opgjort i umiddelbar virkning, efter tilba-
geløb, efter tilbageløb og adfærd samt arbejdsudbudseffekten frem mod 2030.
Svar
I besvarelsen af SAU spm. 597 af 28. september 2018, som blev oversendt til Folketinget
d. 26. oktober 2018, var der ikke skønnet over forslagets afledte virkninger på arbejdsud-
buddet. Der er nu fastlagt en metode til at skønne konkret over arbejdsudbudsvirkningen
blandt personer over den formelle pensionsalder, som er konsistent med metoden til at
skønne over arbejdsbudsvirkninger ved ændrede personskatter målrettet hele befolknin-
gen, jf. nærmere dokumentation på
https://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/finansministe-
riets-regnemetoder.
På den baggrund oversendes hermed som lovet et supplerende svar,
som også omfatter afledte virkninger på arbejdsudbuddet.
Folkepensionsalderen er 65 år i 2018, og forhøjes gradvist til 67 år i perioden 2019-2022
og reguleres yderligere til 68 år i 2030,
jf. tabel 1.
I besvarelsen lægges det til grund, at for-
højelsen af beskæftigelsesfradraget er målrettet personer, der er over den formelle pensi-
onsalder.
Tabel 1. Forhøjelse af folkepensionsalderen frem til 2030
2018
Folkepensionsalder
Gældende for per-
soner født efter
65
2019
65�½
1. jan
1954
2020
66
1. jul
1954
2021 2022-2029
66�½
1. jan
1955
67
1. jul
1955
2030
68
1. jan
1963
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
https://star.dk/ydelser-og-ferie/pension-og-efterloen/folkepension-og-
foertidspension/folkepension/folkepensionsalderen-nu-og-fremover/
Med gældende regler udgør beskæftigelsesfradraget 10,10 pct. af arbejdsindkomsten dog
maksimalt 37.200 kr. i 2019. Frem mod 2022 forhøjes beskæftigelsesfradraget til 10,65
pct. dog maksimalt 39.300 kr.,
jf. tabel 2.
I besvarelsen er det lagt til grund, at satsen og
maksimum for beskæftigelsesfradraget fordobles i alle årene i perioden frem til 2022.
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om at skønne over effekten over en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2020 m.v., til skatteministeren
1983506_0003.png
Tabel 2. Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag for alderstrin højere end folkepensionsalderen
2019-niveau
Gld. satser
Procent
Maksimum, kroner
Forslag til forhøjelse
Procent
Maksimum, kroner
Kilde: Skatteministeriet.
2019
2020
2021
2022-
10,1
37.200
10,5
38.500
10,6
38.800
10,65
39.300
20,2
74.400
21,0
77.000
21,2
77.600
21,3
78.600
En sådan målrettet forhøjelse af beskæftigelsesfradraget skønnes at indebære et umiddel-
bart mindreprovenu på ca. 700 mio. kr. i 2019, svarende til 530 mio. kr. efter tilbageløb
og 410 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 3.
Det umiddelbare mindreprovenu
skønnes at udgøre ca. 590-710 mio. kr. i årene frem til 2031, svarende til ca. 330-410 mio.
kr. efter tilbageløb og adfærd.
Det skal bemærkes, at skønnet for det umiddelbare mindreprovenu i 2019 er opjusteret
med 100 mio. kr. i forhold til den første besvarelse af SAU spm. 597. Ændringen skyldes,
at der nu er indregnet virkningen af personer, der fylder 65�½ år i løbet af 2019 (svarende
til virkningen af en �½ årgang). Endvidere har en generel konsolidering af regnestykket gi-
vet anledning til en lille opjustering af mindreprovenuet med 10 mio. kr. i 2022 og 2023.
Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser af fordobling af beskæftigelsesfradraget, mio. kr.
2019-niveau
Provenumæssige konse-
kvenser
Umiddelbar virkning
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
Arbejdsudbudsvirkninger
Antal personer i alt
Heraf timeeffekt
Heraf deltagelse
500
200
300
500
200
300
500
200
300
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2030
2031
Mio. kr.
-700
-530
-410
-660
-500
-380
-620
-470
-360
-590
-440
-340
-650
-490
-370
-680
-520
-380
-710
-540
-400
-600
-450
-330
-690
-520
-410
Fuldtidspersoner
450
200
250
550
200
350
600
200
400
600
200
400
500
200
350
500
200
300
Anm.: Der er forudsat en tilbageløbsfaktor på 24,5 pct., svarende til den normalt anvendte tilbageløbsfaktor ved generelle
personskattelempelser målrettet hele befolkningen. Tilbageløbsfaktoren angiver det mekaniske merprovenu som følge af
indtægter fra moms og afgifter mv., såfremt fremgangen i de disponible indkomster omsættes til en tilsvarende proportional
stigning i henholdsvis forbrug og opsparing. Idet en indkomstfremgang blandt ældre ikke kan forventes at føre til en tilsva-
rende stigning i opsparingen, og dermed ikke i samme grad som for erhvervsaktive fører til øgede kapitalindkomstskatter
som følge af større opsparing, indebærer den anvendte metode en vis overvurdering af tilbageløbet og dermed en vis un-
dervurdering af mindreprovenuet efter tilbageløb. Arbejdsudbudseffekter i antal fuldtidspersoner er afrundet til nærmeste
hele 50.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2015.
De beregnede provenuvirkninger tager højde for den demografiske udvikling samt de
vedtagne forhøjelser af folkepensionsalderen, som giver anledning til en vis fluktuation i
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om at skønne over effekten over en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2020 m.v., til skatteministeren
1983506_0004.png
antallet af personer, der vil være omfattet af forslaget i de enkelte år
1
. Udviklingen i pro-
venuet fra 2025 til 2030 afspejler, at der
–
som følge af forhøjelsen af den formelle pensi-
onsalder i 2030
–
ikke tilgår en ny årgang af folkepensionister før 2031. Det betyder også,
at provenuet i 2031 stiger i forhold til 2030, fordi skattelempelsen igen tilfalder en årgang
af 1.-årspensionister (dvs. de 68-årige), der typisk er dem med de højeste arbejdsindkom-
ster.
En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget øger den økonomiske gevinst ved beskæftigelse
–
og øger dermed tilskyndelsen til senere tilbagetrækning. Derfor vil en forhøjelse af be-
skæftigelsesfradraget målrettet folkepensionister føre til et øget arbejdsudbud og dermed
en afledt positiv dynamisk provenuvirkning. Det skønnes, at arbejdsudbuddet øges med i
størrelsesordenen 450-600 fuldtidspersoner,
jf. tabel 3.
Heraf kan størstedelen henføres til
en øget deltagelse på arbejdsmarkedet.
1
Der er anvendt samme principper som ved beregningen af erhvervsfrekvensen i befolkningsregnskabet. For de enkelte
kohorter lægges det til grund, at kohortens erhvervsfrekvens svarer til den kohorte, som i dataåret havde den samme af-
stand til egen folkepensionsalder. Det indebærer fx, at erhvervsfrekvensen for 67-årige i 2025 (hvis folkepensionsalder er
67 år) forudsættes at svare til erhvervsfrekvensen for 65-årige i 2015 (hvis folkepensionsalder var 65 år).
Side 4 af 4