Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1983505_0001.png
6. december 2018
J.nr. 2018-7756
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach Mortensen
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om at skønne over effekten over en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2020 m.v., til skatteministeren
1983505_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over effekten af nedenstående 3 ændringer, når alle nuværende æn-
dringer er fuldt indfasede i 2023. Punkt 1 og 2 bedes regnet som en samlet pakke. Punkt 3
som et selvstændigt initiativ.
I svaret bedes for hvert år i perioden 2020-2030 oplyst umiddelbart provenu, provenu ef-
ter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd, marginalskat, arbejdsudbudseffekter opdelt på
deltagelseseffekt og timeeffekt samt fordelingseffekten målt ved Gini-koefficienten.
1) En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2020 fra 10,65 pct. til 20,65 pct., for ind-
komster i intervallet 0-420.000, men hvor pct. satsen falder kontinuerligt med et halv pct.
point for hver 20.000 kr. ekstra i årlig indkomst, se vedlagte tabel 1. For alle indkomster
over 420.000 kr. skal beskæftigelsesfradraget være 10.65 pct. Endvidere forhøjes loftet til
1 mio. kr. og maksbeløbet sættes derefter.
2) Jobfradraget forhøjes til 10 pct., samtidig med at det maksimale fradrag forhøjes til
12.000 kr.
3) Det maksimale beløb for beskæftigelsesfradraget fordobles og procentsatsen for perso-
ner over folkepensionsalderen fordobles. Der henvises endvidere til vedlagte tabel 2, hvor
forslag til finansiering af ovenstående ændringer fremgår.
Svar
I besvarelsen analyseres virkningerne af de foreslåede lempelser af beskæftigelsesfradraget
og jobfradraget, jf. punkt 1-3, hvor punkt 1 og 2 benævnes som model 1, og punkt 3 be-
nævnes som model 2. Der er ikke foretaget en konsolidering af de konkrete forslag til fi-
nansiering,
jf. bilagstabel 2,
der gengiver den til spørgsmålet vedlagte finansieringstabel.
Med gældende regler udgør beskæftigelsesfradraget 10,5 pct. af arbejdsindkomsten dog
maksimalt 38.500 kr. i 2020. Frem mod 2022 forhøjes beskæftigelsesfradraget til 10,65
pct. dog maksimalt 39.300 kr.,
jf. tabel 1.
Jobfradraget udgør fra 2020 4,5 pct. af den del af
arbejdsindkomsten, der overstiger 191.700 kr., dog maksimalt 2.500 kr.
Model 1 forudsættes at indebære følgende:
Det lægges til grund, at modellen omfatter alle personer i beskæftigelse, herunder
personer over den formelle pensionsalder med arbejdsindkomst.
Beskæftigelsesfradragsprocenten øges med 10 pct.-point med virkning fra 2020,
så den højeste mulige fradragsprocent er 20,5 pct. i 2020, stigende til 20,65 pct. i
2022, når de allerede vedtagne forhøjelser er fuldt indfaset.
Forhøjelsen af fradragsprocenten aftrappes kontinuert i indkomstintervallet
20.000-420.000 kr., så den laveste fradragsprocent (svarende til den nugældende
sats i året) opnås ved en arbejdsindkomst på 420.000 kr.,
jf. bilagstabel 1,
der gengi-
ver den til spørgsmålet vedlagte tabel for aftrapningen af beskæftigelsesfradraget
Loftet over beskæftigelsesfradraget sættes, så det maksimale beskæftigelsesfra-
drag opnås ved en arbejdsindkomst på 1 mio. kr. i alle årene. Det indebærer, at
loftet er 105.000 kr. i 2020, og 106.500 kr. i 2022 og fremover.
Side 2 af 9
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om at skønne over effekten over en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2020 m.v., til skatteministeren
1983505_0003.png
Jobfradraget forhøjes med 5�½ pct.-point, så procenten fra 2020 udgør 10 pct.
Det maksimale fradrag sættes til 12.000 kr. Hermed opnås det maksimale jobfra-
drag ved en indkomst på 311.700 kr. i alle årene.
Model 2 forudsættes at indebære følgende:
Beskæftigelsesfradragsprocenten og det maksimale beskæftigelsesfradrag fordob-
les for personer, der er over egen formelle pensionsalder. I 2020 er fradragspro-
centen 21 pct. og loftet 77.000 kr., stigende til 21,3 pct. og 78.600 kr. i 2022. Her-
med opnås det maksimale beskæftigelsesfradrag ved samme indkomstniveau som
ved gældende regler. Modellen svarer dermed til det forslag, der er belyst i besva-
relsen af
Skatteudvalgets spørgsmål nr. 597 af 28. september 2018.
Tabel 1. Oversigt over gældende regler samt satser og beløbsgrænse i model 1 og model 2
2019-niveau
2020
Gældende regler
Beskæftigelsesfradrag
Procent
Maksimum, kr.
Maks. indkomst
Jobfradrag
Procent
Maksimum, kr.
Maks. indkomst
4,5
2.500
247.260
4,5
2.500
247.260
4,5
2.500
247.260
10,5
38.500
366.670
10,6
38.800
366.040
10,65
39.300
369.010
2021
2022-2030
Model 1
–
Højere beskæftigelsesfradrag og jobfradrag
Beskæftigelsesfradrag
Højeste fradragsprocent
Laveste fradragsprocent
Maksimum, kr.
Maks. indkomst
Jobfradrag
Procent
Maksimum, kr.
Maks. indkomst, kr.
10,0
12.000
311.700
10,0
12.000
311.700
10,0
12.000
311.700
20,5
10,5
105.000
1.000.000
20,6
10,6
106.000
1.000.000
20,65
10,65
106.500
1.000.000
Model 2
–
Højere beskæftigelsesfradrag for personer over pensionsalderen
Beskæftigelsesfradrag
Procent
Maksimum, kr.
Maks. indkomst, kr.
Kilde: Skatteministeriet.
21,0
77.000
366.670
21,2
77.600
366.040
21,3
78.600
369.010
Model 1 skønnes samlet set at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 16,6 mia. kr.
svarende til 10,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2020,
jf. tabel 2.
Provenuet er omtrent
det samme i alle årene. Det bemærkes, at der i finansieringstabellen, jf. bilagstabel 2, er
Side 3 af 9
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om at skønne over effekten over en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2020 m.v., til skatteministeren
1983505_0004.png
angivet finansiering for i alt 9 mia. kr. i 2025. Således er den angivne finansiering ikke til-
strækkelig til at finansiere model 1.
Model 2 skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 0,7 mia. kr., svarende til
0,4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2020. Provenuvirkningerne i årene frem til 2030
afspejler den demografiske udvikling og de vedtagne forhøjelser af folkepensionsalderen,
jf. Supplerende svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 597 af 28. september 2018.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af model 1 og model 2, mia. kroner
2019-niveau
2020
2021
2022
2025
2030
Model 1 - Højere beskæftigelsesfradrag og jobfradrag
Beskæftigelsesfradrag (A)
Umiddelbart provenu
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
Jobfradrag (B)
Umiddelbart provenu
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
Samlet model 1 (A)+(B)
Umiddelbart provenu
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
-16,6
-12,6
-10,8
-16,8
-12,6
-10,9
-16,7
-12,6
-10,8
-16,7
-12,6
-10,8
-16,7
-12,6
-10,8
-5,1
-3,9
-3,6
-5,1
-3,9
-3,6
-5,1
-3,9
-3,6
-5,1
-3,9
-3,6
-5,1
-3,9
-3,6
-11,5
-8,7
-7,2
-11,6
-8,8
-7,3
-11,5
-8,7
-7,2
-11,5
-8,7
-7,2
-11,5
-8,7
-7,2
Model 2 - Højere beskæftigelsesfradrag for personer over pensionsalderen
Umiddelbart provenu
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
-0,7
-0,5
-0,4
-0,6
-0,5
-0,4
-0,6
-0,4
-0,3
-0,7
-0,5
-0,4
-0,6
-0,5
-0,3
Kilde: Supplerende svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 597 af 28. september 2018 og Lovmodelberegninger på en stik-
prøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2015-data fremskrevet til 2019 med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august
2018.
Arbejdsudbuds- og fordelingsvirkninger
Begge modeller skønnes at øge arbejdsudbuddet og bidrage med et positivt dynamisk
provenu, der reducerer det umiddelbare finansieringsbehov forbundet med skattelempel-
serne.
Model 1 skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til 7.300 fuldtidspersoner i 2025,
jf. ta-
bel 3.
Heraf kan 5.000 henføres til timeeffekten, mens 2.300 kan henføres til deltagelsesef-
fekten. Model 2 skønnes at øge arbejdsudbuddet med 600 fuldtidspersoner i 2025, hvoraf
400 kan henføres til deltagelseseffekten.
Model 1 skønnes at øge indkomstforskellene med i alt 0,19 pct.-point målt ved Gini-koef-
ficienten,
jf. tabel 3.
Det skal ses i lyset af, at forslaget er målrettet personer i beskæftigelse,
Side 4 af 9
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om at skønne over effekten over en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2020 m.v., til skatteministeren
1983505_0005.png
der typisk er placeret i den øvre del af indkomstfordelingen. Model 2 skønnes at øge ind-
komstforskellene med 0,02 pct.-point.
Tabel 3. Arbejdsudbuds- og fordelingsvirkninger, 2025-skatteregler
Arbejdsudbud i
alt
Timeeffekt
Fuldtidspersoner
Model 1
Beskæftigelsesfra-
drag
Jobfradrag
Model 2
7.300
5.900
1.400
600
5.000
4.700
300
200
2.300
1.200
1.100
400
Deltagelsesef-
fekt
Gini-virkning
Pct.-point
0,19
0,16
0,03
0,02
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2015-data fremskrevet til 2019 med forudsætnin-
gerne i Økonomisk Redegørelse, august 2018.
Det bemærkes, at de opgjorte arbejdsudbuds- og fordelingsvirkninger ikke kan ses isoleret
fra virkningerne af de angivne finansieringsforslag, jf. bilagstabel 2. Flere af de konkrete
forslag vil isoleret set have negative virkninger på arbejdsudbuddet. Fx vil en øget ind-
komstaftrapning af børne- og ungeydelsen, der vil skulle tilvejebringe 1 mia. kr. i merpro-
venu, forudsætte, at indkomstgrænsen for aftrapningen nedsættes, og/eller at aftrapnings-
procenten øges. Begge dele vil virke på samme måde som en øget marginalskat for de be-
rørte personer.
Marginalskattevirkninger
Beskæftigelsesfradraget og jobfradraget bidrager til en lavere marginalskat for personer
med indkomster i optjeningsintervallet for fradragene. Med gældende 2022-skatteregler vil
en ekstra arbejdsindkomst på 100 kr. give et ekstra beskæftigelsesfradrag på 10,65 kr. Med
udgangspunkt i en gennemsnitlig kommuneskat på 25 pct. er skatteværdien af beskæfti-
gelsesfradraget 2,7 kr. Dermed indebærer beskæftigelsesfradraget, at marginalskatten re-
duceres med 2,7 pct.-point (svarende til 2,7/100) for personer med arbejdsindkomster op
til 369.010 kr.,
jf. figur 1.
Når det maksimale beskæftigelsesfradrag er opnået, bidrager be-
skæftigelsesfradraget ikke til en lavere marginalskat, da ekstra arbejdsindkomst ikke giver
yderligere fradrag.
På samme vis bidrager jobfradraget til at reducere marginalskatten med 1,1 pct.-point for
personer med arbejdsindkomster i optjeningsintervallet, svarende til 191.700-247.260 kr. I
dette indkomstinterval bidrager de to fradrag med en samlet reduktion af marginalskatten
med 3,8 pct.-point.
Side 5 af 9
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om at skønne over effekten over en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2020 m.v., til skatteministeren
1983505_0006.png
Figur 1. Beskæftigelsesfradrag og jobfrag - bidrag til reduktion af marginalskatten, gld. 2022-skatte-
regler
Kilde: Egen illustration.
Model 1 har ganske komplicerede virkninger på marginalskatten,
jf. figur 2.
Forhøjelsen af
beskæftigelsesfradraget og jobfradraget reducerer overordnet set marginalskatten over et
bredt spektrum af indkomster (svarende til de
skråt skraverede arealer i figur 2).
Indkomstaf-
trapningen af det forhøjede beskæftigelsesfradrag op til 420.000 kr. indebærer dog, at per-
soner med indkomster i intervallet 311.700-369.100 kr. får en øget marginalskat (svarende
til det
vandret skraverede areal i figur 2),
jf. nærmere omtale nedenfor.
Figur 2. Model 1
–
bidrag til reduktion i marginalskatten, 2022-skatteregler
Kilde: Egen illustration.
Side 6 af 9
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om at skønne over effekten over en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2020 m.v., til skatteministeren
1983505_0007.png
For personer med indkomster op til 20.000 kr.
1
indebærer forhøjelsen af satsen for be-
skæftigelsesfradraget en reduktion af marginalskatten med 2,5 pct.-point (til 5,2 pct.-po-
int). I takt med at forhøjelsen reduceres som følge af aftrapningen af procentsatsen, redu-
ceres bidraget til reduktionen i marginalskatten. Ved en indkomst på 420.000 kr. er hele
det ekstra beskæftigelsesfradrag aftrappet (og marginalskatten er dermed uændret). For
indkomster over 420.000 og op til 1 mio. kr. reduceres marginalskatten med 2,7 pct.-point
som følge af forhøjelsen af loftet over det maksimale beskæftigelsesfradrag (som betyder,
at det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en arbejdsindkomst på 1 mio. kr.).
Forhøjelsen af satsen for jobfradraget indebærer isoleret set en reduktion af marginalskat-
ten med til 2,5 pct.-point for personer med arbejdsindkomster i optjeningsintervallet
191.700-311.700 kr. (som er forlænget på grund af forhøjelsen af maksimum for jobfra-
draget).
Som nævnt indebærer modellen en marginalskattestigning for personer med indkomster i
intervallet 311.700-369.010 kr. (det
vandret skraverede areal i figur 2).
Den nedre indkomst-
grænse i dette indkomstinterval er den indkomst, hvor det maksimale (forhøjede) jobfra-
drag i model 1 opnås, og den øvre grænse er den indkomst, hvor det maksimale beskæfti-
gelsesfradrag med gældende regler opnås. Den stigende marginalskat skyldes, at aftrapnin-
gen af det forhøjede beskæftigelsesfradrag isoleret set indebærer en marginalskattestigning
i forhold til gældende regler fra en indkomst på ca. 212.000 kr. Forhøjelsen af jobfradra-
get kompenserer imidlertid for denne stigning op til det indkomstniveau, hvor det maksi-
male jobfradrag opnås, dvs. ved en indkomst på 311.700 kr.
Som et konkret regneeksempel vil en person med en indkomst på fx 312.000 kr., der øger
arbejdsindkomsten med 100 kr., med gældende (2022)regler få en forøgelse af beskæfti-
gelsesfradraget 10,65 kr., svarende til en isoleret reduktion i marginalskatten med 2,7 pct.-
point. Med model 1 vil samme person kun få en forøgelse af beskæftigelsesfradraget med
5,5 kr., hvilket svarer til en isoleret reduktion i marginalskatten med 1,4 pct.-point. For-
skellen på 1,3 pct.-point afspejler stigningen i marginalskatten ved dette indkomstniveau.
Model 2 indebærer en reduktion i marginalskatten med 2,7 pct.-point til i alt 5,4 pct.-point
for alle personer i aldersgruppen over egen formelle pensionsalder, der har lønindkomster
i optjeningsintervallet, dvs. op til 369.010 kr.
Afslutningsvis bemærkes det, at model 1 vil bidrage til at komplicere skattesystemet væ-
sentligt og gøre det vanskeligt for borgerne at beregne deres eget beskæftigelsesfradrag og
dermed den endelige skattebetaling.
1
Denne del af marginalskattelempelsen har i praksis kun betydning for personer, der har en samlet indkomst inkl. overførs-
ler over personfradraget.
Side 7 af 9
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om at skønne over effekten over en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2020 m.v., til skatteministeren
1983505_0008.png
Bilag 1: Bilagstabel 1 og 2
Bilagstabel 1. Oversigt over beskæftigelsesfradrag, jf. den til spørgsmålet vedlagte bilagstabel
Indkomst (kr.)
20.000
40.000
60.000
80.000
100.000
120.000
140.000
160.000
180.000
200.000
220.000
240.000
260.000
280.000
300.000
320.000
340.000
360.000
380.000
400.000
420.000
Kilde: Vedlagt til Skatteudvalgets spørgsmål nr. 88 af 6. november 2018.
Pct.sats
20,65
20,15
19,65
19,15
18,65
18,15
17,65
17,15
16,65
16,15
15,65
15,15
14,65
14,15
13,65
13,15
12,65
12,15
11,65
11,15
10,65
Beskæftigelsesfradrag, kroner
4.130
8.060
11.790
15.320
18.650
21.780
24.710
27.440
29.970
32.300
34.430
36.360
38.090
39.620
40.950
42.080
43.010
43.740
44.270
44.600
44.730
Side 8 af 9
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om at skønne over effekten over en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2020 m.v., til skatteministeren
1983505_0009.png
Bilagstabel 2. Oversigt over finansieringsinitiativer, jf. den til spørgsmålet vedlagte tabel
Mia. kr., 2018-priser
Vægtbaseret emballageafgift
Genindføre/forhøje NOx-afgiftens
gamle satser
Forhøjelse af spil- og kasinoafgiften
Hårdere indkomstregulering af
børne- ungeydelser
Tilbagerulle lempelser i registre-
ringsafgiften FL16
Tilbagerulle lempelser i registre-
ringsafgiften FL17
Omlægning af bilafgifterne FL18
Reduktion af rentefradrag
Afskaffelse af skattestop for punkt-
afgifter
Sanere erhvervsstøtteordninger in-
den 2025
Sum
2020
0,3
0,4
0,2
1,0
0,3
0,2
0,6
0,0
0,2
1,5
4,7
2021
0,3
0,4
0,2
1,0
0,3
0,2
0,6
0,5
0,3
1,5
5,3
2022
0,3
0,4
0,2
1,0
0,3
0,2
0,5
1,3
0,5
1,5
6,2
2023
0,3
0,4
0,2
1,0
0,3
0,2
0,4
2,2
0,8
1,5
7,3
2024
0,3
0,3
0,2
1,0
0,3
0,2
0,4
3,2
0,8
1,5
8,2
2025
0,3
0,3
0,2
1,0
0,3
0,2
0,3
4,0
0,8
1,5
9,0
2030
0,3
0,2
0,2
1,0
0,2
0,2
0,2
4,0
1,0
1,5
8,9
Kilde: Vedlagt til Skatteudvalgets spørgsmål nr. 88 af 6. november 2018.
Side 9 af 9