SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om at skønne over effekten af en fordobling af jobfradraget fra 4,5 pct. og maksimalt 2.500 kr. til 9 pct. og maksimalt 5.000 kr., og hvor bundgrænsen for beregningsgrundlag ikke ændres, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

27. november 2018

J.nr. 2018 - 7250

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 1. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om at skønne over effekten af en fordobling af jobfradraget fra 4,5 pct. og maksimalt 2.500 kr. til 9 pct. og maksimalt 5.000 kr., og hvor bundgrænsen for beregningsgrundlag ikke ændres, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren skønne over effekten af en fordobling af jobfradraget fra 4,5 pct. og maksi-

malt 2.500 kr. til 9 pct. og maksimalt 5.000 kr., og hvor bundgrænsen for beregnings-

grundlag ikke ændres? Svaret bedes indeholde en tabel med de umiddelbare provenumæs-

sige konsekvenser, samt efter tilbageløb og adfærd. Desuden ønskes en opgørelse af ar-

bejdsudbudseffekterne samt en beskrivelse af grundlaget for, hvordan disse arbejdsud-

budseffekter opstår.

Svar

En fordobling af jobfradraget fra 4,5 pct. til 9 pct. samt en fordobling af det maksimale

fradrag fra 2.500 kr. til 5.000 kr. skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på

1,4 mia. kr. og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 1,0 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenuvirkninger af at fordoble sats og maksimumbeløb for jobfradraget (2025-regler)

Umiddelbar

virkning

Efter tilbage-

løb

Mia. kr.

Fordobling af jobfradragets sats samt maksi-

mumbeløb

Anm.: Tabellens tal er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2015 opregnet til 2019-niveau.

Efter tilbageløb

og adfærd

-1,4

-1,1

-1,0

Forslaget skønnes isoleret set at øge arbejdsudbuddet svarende til 350 fuldtidspersoner,

helt overvejende som følge af deltagelseseffekten.

Tabel 2. Arbejdsudbudsvirkning af at fordoble sats og maksimumbeløb for jobfradraget (2025-regler)

Arbejdsudbud

Timeeffekt

Indkomst- Substitutions-

effekt (1)

effekt (2)

Fordobling af jobfradragets sats

samt maksimumbeløb

Samlet

(3)=(1)+(2)

Deltagelse

(4)

I alt

(3)+(4)

Antal fuldtidspersoner

-290

270

-20

370

350

Anm.: Tabellens tal er afrundet til nærmeste 10 fuldtidspersoner.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2015 opregnet i 2019-niveau.

Den samlede virkning på arbejdsudbuddet ved en skattenedsættelse, som fx det aktuelle

forslag, er overordnet sammensat af to effekter: en timeeffekt og en deltagelseseffekt.

Timeeffekten

angiver ændringen i antallet af arbejdstimer for personer, som allerede er i be-

skæftigelse, når skatten på arbejde nedsættes.

Deltagelseseffekten

angiver ændringen i antallet

af personer, som er i beskæftigelse, når den økonomiske gevinst ved at være i beskæfti-

gelse frem for at være på overførselsindkomst øges.

Timeeffekten består af to modsatrettede effekter: indkomsteffekten og substitutionseffek-

ten.

Indkomsteffekten

afspejler virkningen af, at stigningen i sats og maksimumbeløb for

Side 2 af 3

jobfradraget umiddelbart forøger den disponible indkomst og dermed forbrugsmulighe-

derne ved en uændret arbejdsindsats. Indkomsteffekten trækker derfor isoleret set i ret-

ning af, at de berørte personer vil vælge at arbejde mindre (og dermed allokerer mere tid

til fritid). Indkomsteffekten af det konkrete forslag skønnes isoleret set at reducere ar-

bejdsudbuddet med 290 fuldtidspersoner,

jf. tabel 2.

Substitutionseffekten

afspejler virkningen af, at indkomstskatter

ændrer ”bytteforholdet”

mellem forbrug og fritid. Forøgelsen af satsen for jobfradraget med 4,5 pct. reducerer

marginalskatten for personer med arbejdsindkomst i optjeningsintervallet

med godt 1

pct.-point

. For disse personer indebærer en ekstra times arbejde en større forøgelse af

forbrugsmulighederne end før, mens fritid fortsat er ubeskattet, og substitutionseffekten

trækker således isoleret set i retning af, at personer, som får en lavere marginalskat, vil

vælge at arbejde mere og holde mindre fri. Substitutionseffekten af det konkrete forslag

skønnes isoleret set at forøge arbejdsudbuddet med 270 fuldtidspersoner,

jf. tabel 2.

Net-

tovirkningen på timeeffekten skønnes således at svare til en lille isoleret reduktion af ar-

bejdsudbuddet med ca. 20 fuldtidspersoner.

Mens timeeffekten afspejler de marginale ændringer i arbejdsindsatsen for personer, der

allerede er i beskæftigelse, afspejler deltagelseseffekten virkningen af et mere grundlæg-

gende valg mellem enten at være i (fuld) beskæftigelse eller slet ikke at være i beskæfti-

gelse. Det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse antages at kunne måles ved

nettokompensationsgraden, der angiver forholdet

–

målt i procent

–

mellem den dispo-

nible indkomst henholdsvis som overførselsmodtager og som beskæftiget. Fordoblingen

af jobfradraget vil reducere nettokompensationsgraden og vil dermed isoleret set øge ar-

bejdsudbuddet gennem deltagelseseffekten, som konkret skønnes til ca. 370 personer,

jf.

tabel 2.

Dermed skønnes forslaget samlet set at øge arbejdsudbuddet svarende til 350 fuld-

tidspersoner.

For en nærmere gennemgang af de afledte arbejdsudbudsvirkninger af skatteændringer

henvises til kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2017.

Optjeningen af jobfradraget starter i 2019 ved en erhvervsindkomst på 191.700 kr. og er fuldt indfaset ved en indkomst på

247.255 kr. Alle med indkomster herover opnår det maksimale (fordoblede) jobfradrag på 5.000 kr.

Skatteværdien af jobfradraget, som er et ligningsmæssigt fradrag, forudsættes med 2025-regler at modsvare den gennem-

snitlige kommunale skattesats på 24,91 pct. (når der ses bort fra kirkeskat). En forøgelse af satsen for jobfradraget med 4,5

pct.-point indebærer derfor en reduktion af marginalskatten med ca. 1,12 pct.-point (=4,5*0,2491).

Side 3 af 3