SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om at redegøre for, hvad baggrunden er for det forventede mindreprovenu på 700 mio. kr., til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

27. november 2018

J.nr. 2018-7833

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 75 af 1. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om at redegøre for, hvad baggrunden er for det forventede mindreprovenu på 700 mio. kr., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvad baggrunden er for det forventede mindreprovenu på

700 mio. kr. Ministeren bedes redegøre for, hvad mindreprovenuet vil blive, hvis projek-

tet bliver henholdsvis �½ år, 1 år, 1�½ år og 2 år yderligere forsinket.

Svar

Skatteministeren har den 20. november 2018 fremsat lovforslag, der indebærer, at der ud-

sendes nye ejendomsvurderinger for ejerboliger i 2020, samt at de eksisterende vurderin-

ger videreføres som beskatningsgrundlag med 2 år. Skatteministeriet skønner med betyde-

lig usikkerhed, at dette medfører et varigt mindreprovenu på ca. 0,7 mia. kr. efter tilbage-

løb (2019-niveau) i forhold til det forudsatte ved indgåelse af boligforliget,

jf. tabel 1.

Det

afspejler en tilsvarende lempelse i beskatningen for både boligejere og lejere.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved en videreførelse af de nuværende beskatningsgrund-

lag med 2 år opgjort ift. boligforliget, efter tilbageløb (virkning på strukturel saldo)

Varig

virkning

-0,3

-1,0

-0,7

Mia. kr. (2019-niveau)

1. Boligforlig, oprindelig tids-

plan

2. Boligforlig, justeret tidsplan

3. Konsekvenser ved justeret

tidsplan ift. oprindeligt boligfor-

lig (2-1)

2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

-0,1

-0,0

0,1

-0,7

-0,1

0,6

-1,2

-1,1

0,1

-4,3

-4,0

0,3

-4,1

-4,8

-0,7

-3,7

-4,5

-0,8

-3,4

-4,2

-0,8

-3

-3,8

-0,8

Anm.: De provenumæssige konsekvenser er beregnet ift. 2025-grundforløbet. I 2025-grundforløbet udsendes nye vurderin-

ger i 2018/2019 efter SKATs oprindelige vurderingsmetoder, og provenuet fastholdes i pct. af BNP fra 2020. Det oprinde-

lige boligforlig (række 1) er opgjort med daværende fremskrivningsforudsætninger, mens boligforliget med justeret tidsplan

(række 2) er opgjort med seneste fremskrivningsforudsætninger fra Økonomisk Redegørelse, august 2018. En del af den

isolerede forbedring af de offentlige finanser i 2018 til 2021 ved den justerede tidsplan (række 3) vil medføre en tilsvarende

forøgelse af tilbagebetalingsordningen.

Kilde: Skatteministeriet.

De videreførte vurderinger medfører umiddelbart et merprovenu i 2018 til 2021 i forhold

til boligforliget. Det skyldes hovedsageligt, at boligejere, der før stod til at få sat boligskat-

ten ned fra 2018 eller 2019, med de videreførte vurderinger får skattenedsættelsen 2 år se-

nere. Disse boligejere kompenseres for den for meget betalte boligskat via tilbagebeta-

lingsordningen inkl. et tillæg. Tilbagebetalingen udgør en engangsudgift og påvirker ikke

den strukturelle offentlige saldo, hvorfor den heller ikke fremgår af tabel 1. Dermed bør

merprovenuet i 2018, 2019 og 2020 betragtes som en teknikalitet, idet beløbene efterføl-

gende i vid udstrækning vil blive tilbagebetalt.

Videreførelsen af vurderingerne vil have tre forskellige virkninger for den enkelte bolig-

ejers grundskyldsbetaling:



For boligejere, der betaler grundskyld af et stigningsbegrænset grundlag, og hvor den

nye vurdering er højere end den gældende, vil videreførelsen af vurderingerne umid-

delbart ikke have betydning for grundskylden, da grundskylden ikke kan stige med

mere end 7 pct. årligt, hvilket typisk allerede er tilfældet med gældende vurderinger.

Stigningen i grundskyld indefryses.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om at redegøre for, hvad baggrunden er for det forventede mindreprovenu på 700 mio. kr., til skatteministeren



For boligejere, der aktuelt betaler grundskyld af den gældende vurdering (dvs. grundla-

get ikke er stigningsbegrænset), og hvor den nye vurdering er højere end den gæl-

dende, vil videreførelsen af vurderingerne indebære en lempelse. Det skyldes, grund-

skylden med videreførelsen først begynder at stige fra 2021 i stedet for fra 2019 som

forudsat ved boligforliget. Når grundskylden indtil 2021 højst må stige med 7 pct. år-

ligt, vil disse boligejere i 2021 betale mindre i grundskyld end forudsat med boligforli-

get.



For boligejere, der aktuelt betaler grundskyld af den gældende vurdering, og hvor den

nye vurdering er lavere end den gældende vurdering, vil skatten blive sat ned to år se-

nere end forudsat ved boligforliget. Disse boligejere vil blive kompenseret herfor inkl.

et tillæg med tilbagebetalingsordningen.

Dermed vil grundskyldsprovenuet i 2021 være lidt mindre end forudsat med indgåelse af

boligforliget. Dette mindreprovenu i 2021 vil med boligforliget sætte sig i et varigt min-

dreprovenu. Det skyldes, at grundskyldspromillerne fastsættes, så grundskyldsprovenuet i

hver enkelt kommune i 2021 med nye promiller på nye grundvurderinger svarer til grund-

skyldsprovenuet ved gældende skatteregler. Videreførelsen af vurderingerne har ikke be-

tydning for ejendomsværdiskatten i 2021.

Dermed vil grundskyldspromillerne i 2021 blive lidt mindre end ellers. Dermed kommer

lempelserne som udgangspunkt

–

før skatterabat

–

alle boligejere og lejere til gode. Lem-

pelsen varierer mellem kommuner og vil være i de kommuner, hvor den typiske boligejer

i dag betaler grundskyld af den aktuelle vurdering (ikke er stigningsbegrænset), og hvor de

kommende vurderinger er højere end de nuværende, jf. ovenfor.

Virkning af yderligere forlængelse af de eksisterende vurderinger

Såfremt de nuværende vurderinger

–

rent hypotetisk

–

vil blive videreført i længere tid,

end hvad der indgår i lovforslaget, vil det varige mindreprovenu blive større.

Det skønnes med betydelig usikkerhed og på det foreliggende grundlag, at en yderligere

videreførelse af vurderingerne med 1 år vil medføre et varigt mindreprovenu på ca. [0,3]

mia. kr. i forhold til det fremsatte lovforslag. En yderligere videreførelse med 2 år skøn-

nes med betydelig usikkerhed og på det foreliggende grundlag at medføre et varigt min-

dreprovenu på ca. [0,7] mia. kr. i forhold til det fremsatte lovforslag. Det er ved beregnin-

gerne forudsat, at skatteomlægningen, der i henhold til boligforliget sker i 2021, udskydes

til 2022 hhv. 2023.

Da beskatningsgrundlaget for boligbeskatningen er det samme for et fuldt kalenderår, er

de beskatningsmæssige konsekvenser ved en �½-årig yderligere videreførelse af vurderin-

gerne de samme, som ved en 1-årig videreførelse. Ligeledes er de beskatningsmæssige

konsekvenser ved en 1�½-årig yderligere videreførelse de samme, som ved en 2-årig vide-

reførelse.

Side 3 af 3