Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1975656_0001.png
26. november 2018
J.nr. 2018 - 7638
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 66 af 29. oktober 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om at redegøre for provenuet ved at ændre i registreringsafgiften efter 2 forskellige modeller, til skatteministeren
1975656_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for provenuet ved at ændre i registreringsafgiften efter 2 for-
skellige modeller.
Model 1, hvor den højeste sats hæves til 180 pct., den laveste sats hæves til 105 pct.,
skalaknækket sænkes således, at ændringen i knækket isoleret bidrager med 1,5 mia.
kr. efter tilbageløb.
Model 2, hvor den lave sats på 85 pct. bibeholdes til og med 130.000 kr., satsen på
150 pct. bibeholdes op til og med 250.000 kr., den tidligere højeste sats på 180 pct. gen-
indføres for biler over 250.000.
I begge modeller skal elbiler holdes ude, således, at de ikke pålægges stigningerne i regi-
streringsafgiften. For begge modeller bedes ministeren redegøre for provenuet i umiddel-
bar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd. Ministeren bedes for adfærd opgive prove-
nuet henholdsvis inklusiv og eksklusiv arbejdsudbud.
Svar
Registreringsafgiften udgør 85 pct. af beløbet op til 189.200 kr. (2018-niveau) af bilens af-
giftspligtige værdi og 150 pct. derover for personbiler, mens den for motorcykler udgør
85 pct. af beløbet mellem 9.800-59.700 kr. (2018-niveau) af motorcyklens afgiftspligtige
værdi og 150 pct. over 59.700 kr.
Model 1, hvor registreringsafgiftens laveste og højeste sats forhøjes til hhv. 105 og 180
pct., skønnes med stor usikkerhed at medføre et varigt umiddelbart merprovenu på ca.
3,9 mia. kr., svarende til et merprovenu efter tilbageløb og adfærd inkl. arbejdsudbud på
ca. 1,5 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Hvis skalaknækket samtidig sænkes, vil merprovenuet stige yder-
ligere.
Model 2, hvor den lave sats på 85 pct. bibeholdes til og med 130.000 kr., satsen på
150 pct. bibeholdes op til og med 250.000 kr., og den tidligere højeste sats på 180 pct.
genindføres for biler over 250.000 kr., skønnes med stor usikkerhed at medføre et varigt
umiddelbart merprovenu på ca. 1,1 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd inkl. arbejdsudbud
skønnes det varige merprovenu at udgøre ca. 0,3 mia. kr.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved ændringer af registreringsafgiften
Varig virkning,
mia. kr. (2019-
niveau)
Model 1
Model 2
Umiddelbart provenu
3,9
1,1
Provenu efter tilbageløb
og adfærd ekskl. ar-
bejdsudbud
2,0
0,5
Provenu efter tilbageløb
og adfærd inkl. arbejds-
udbud
1,5
0,3
Anm: Der er taget udgangspunkt i et strukturelt niveau for bil- og motorcykelsalget, svarende til at bestanden af personbiler
og motorcykler udskiftes på hhv. 15 og 30 år. Det er forudsat, at afgiftslempelserne har samme reale gennemslag i alle
årene. Det er beregningsteknisk forudsat, at det umiddelbare provenu vokser med væksten i BNP efter 2020. Provenu fra
leasingkøretøjer, hvor registreringsafgiften betales forholdsmæssigt, er indregnet i det år, hvor køretøjet købes. Beregnin-
gerne omfatter ikke elbiler. Inkluderes elbiler i beregningerne, skønnes det dog ikke at give anledning til ændringer.
Kilde: Egne beregninger
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om at redegøre for provenuet ved at ændre i registreringsafgiften efter 2 forskellige modeller, til skatteministeren
1975656_0003.png
Det bemærkes, at både model 1 og model 2 udgør væsentlige forhøjelser i registreringsaf-
giften i forhold til gældende regler. I gennemsnit medfører model 1 og model 2 en afgifts-
stigning på hhv. ca. 23.200 kr. pr. bil og ca. 6.800 kr. pr. bil. Sådanne stigninger vil således
være i strid med regeringens skattestop.
Dertil kommer, at det nuværende niveau for bilafgifterne overstiger de eksterne omkost-
ninger forbundet med kørsel, og dermed ligger afgiftsniveauet udover, hvad der er sam-
fundsøkonomisk optimalt, jf. kapitel 3 i Skatteøkonomiske Redegørelse 2018. I det per-
spektiv vil de forslåede forhøjelser af registreringsafgiften ikke være samfundsøkonomisk
hensigtsmæssige.
Side 3 af 3