SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om at kommentere notatet udarbejdet af Enhedslisten i december 2017 Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

22. november 2018

J.nr. 2018-7319

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 59 af 26. oktober 2018 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om at kommentere notatet udarbejdet af Enhedslisten i december 2017 Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd, til skatteministeren

Spørgsmål

Skatteministeren bedes kommentere notatet udarbejdet af Enhedslisten i december 2017

”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd” –

herunder beregningen, antagelserne

bag denne beregning samt udvælgelsen af de konkrete kontrolprojekter

–

der viser, at en

ansættelse af 395 ekstra kontrolmedarbejde i specifikke kontrolprojekter årligt kan ind-

bringe et ekstra kontrolprovenu på 3,6 mia. kr. Der refereres til:

https://enhedsli-

sten.dk/wp-content/uploads/2017/12/Enhedslisten_udspil_1000_ekstra_an-

satte_i_skat.pdf

Svar

Hovedfokus i Enhedslistens notat

”Bedre

kontrol i SKAT

– Flere penge til velfærd”

er at argu-

mentere for en sammenhæng mellem ansættelse af ekstra kontrolmedarbejdere og de of-

fentlige skatteindtægter. Omdrejningspunktet i notatet er en beregning, der ifølge En-

hedslisten peger på, at der ved ansættelse af 395 ekstra kontrolmedarbejdere i skattefor-

valtningen vil kunne genereres et merprovenu på ca. 3,6 mia. kr., som kan anvendes til fi-

nansiering af øgede offentlige udgifter.

Merprovenuet i notatet er fremkommet ved at tage

halvdelen

af det såkaldte

nettoprovenu pr.

medarbejder (nettoreguleringer minus personaleomkostning)

fra seks historiske, konkrete kontrol-

projekter og gange tallet med 395 ekstra medarbejdere. Ifølge notatet skulle antagelsen

om, at nye medarbejdere ”kun” kan generere halvdelen af

nettoprovenuet pr. medarbej-

der fra eksisterende kontrolprojekter sikre, at effekten af en ekstra indsatsmedarbejder

ikke overvurderes, idet en større kontrol vil øge den løbende regelefterlevelse mv.

Skatteministeriet bemærker hertil indledningsvist, at øgede ressourcer til skatteforvaltnin-

gen umiddelbart må forventes at medføre flere skatteindtægter. Der er imidlertid også

forhold, der trækker mod lavere skatteprovenu, da flere skatteindtægter og dermed et øget

skattetryk kan reducere den økonomiske aktivitet i samfundet,

jf. Skatteministeriets rapport,

Skattegab og offentlige finanser, april 2018.

Samlet set vurderer Skatteministeriet, at der ikke er et tilstrækkeligt sikkert vidensgrundlag

til på

forhånd

at skønne over den strukturelle effekt på de offentlige finanser ved tilførsel

af ekstra ressourcer til skatteforvaltningen. Dvs. effekten på de offentlige finanser af en

ekstra skattekontrolmedarbejder kan ikke kvantificeres eksakt på forhånd.

Det er normal praksis, at der ved gennemførelse af initiativer, hvor der

ikke

findes et til-

strækkelig sikkert vidensgrundlag for effekterne, først disponeres over et eventuelt for-

øget finanspolitisk råderum, når det viser sig.

Enhedslisten har i deres notat

”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd”

kvantificeret

den varige effekt af øget kontrol på det strukturelle skattegab. Endvidere er det forudsat,

at en reduktion af det strukturelle skattegab vil øge det finanspolitisk råderum. Disse to

præmisser findes der

ikke

sikker evidens for, og derfor vurderes beregningerne ikke at

være retvisende,

jf. nedenfor.

Side 2 af 4

Begrænset varige effekter af øget kontrolindsats

Enhedslisten baserer sine beregninger på resultaterne fra seks specifikke indsatsprojekter.

Resultaterne i de seks projekter er udtryk for et

umiddelbart

provenu pr. medarbejder.

Dette provenu er således

ikke

et udtryk for den varige/permanente effekt på de struktu-

relle skatteindtægter. Ved beregning af den varige effekt, bør man i stedet have fokus på

det

faktiske

nettoprovenu pr. medarbejder og alternativomkostningen ved at ansætte eks-

tra medarbejdere,

jf. Skatteministeriets rapport om Skattegab og offentlige finanser.

Forskellen mellem det

umiddelbare

faktiske

nettoprovenu kan potentielt være betydelig

–

særligt

i projekter rettet specifikt mod svindelvirksomheder (fx i projektet ”Organiseret

kædesvig”, som

indgår i Enhedslistens beregning), hvor de virksomheder, der bliver fan-

get, ofte er oprettet mhp. at begå svig. Ofte vil virksomhederne således erklære sig kon-

kurs, når skatteforvaltningen finder grundlag for at foretage reguleringer.

Samtidig skal det bemærkes, at skatteforvaltningens kontrolindsats allerede er målrettet

efter væsentlighed og risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gen-

nemsnit finder fejl i samme omfang som de eksisterende medarbejdere og dermed kan

indbringe det samme høje provenu. Det bemærkes, at Enhedslisten forsøger at tage højde

for dette forhold ved at forudsætte, at effekten ved at ansætte en ekstra medarbejder ud-

gør halvdelen af effekten ved de nuværende medarbejdere. Denne antagelse er der imid-

lertid heller ikke et sikkert empirisk belæg for.

Derfor vil det

umiddelbare

nettoprovenu pr. medarbejder være en overvurdering af den va-

rige effekt på det strukturelle skattegab.

Endvidere vil flere ressourcer til skatteforvaltningen blandt andet medføre, at der er færre

ressourcer til rådighed for andre vigtige (og måske mere produktive) offentlige eller pri-

vate aktiviteter i samfundet. Denne

alternative

omkostning indgår

ikke

i opgørelsen af

umid-

delbart

provenu pr. medarbejder. Derfor vil det

umiddelbare

provenu pr. medarbejder som

udgangspunkt altid overvurdere den varige effekt på de strukturelle skatteindtægter.

På trods af, at nogle projekter kan have meget store nettoprovenuer pr. medarbejder, be-

tyder det ikke nødvendigvis, at kontrol er den mest effektive måde til at sikre regelefterle-

velsen. Fx er der på personskatteområdet sikret en meget høj regelefterlevelse ved at låse

felter på selvangivelsen og i meget højere grad bruge tredjepartsindberetninger, hvilket re-

ducerer behovet for kontrol.

Øget skattetryk påvirker de offentlige finanser direkte og indirekte

I Enhedslistens beregninger forudsættes, at reduktioner i det målte skattegab vil øge skat-

teindtægterne strukturelt. Skatteministeriet er ikke bekendt med empiriske undersøgelser,

der kvantificerer effekten mellem skattegab og de strukturelle skatteindtægter på danske

data, og der vurderes ikke at være sikker evidens for, at denne sammenhæng er positiv.

Det skyldes blandt andet, at styrket kontrol vil øge det faktiske skattetryk. En sådan skat-

testigning kan reducere aktiviteten i samfundet, og derfor er det ikke nødvendigvis sik-

kert, at en reduktion af skattegabet vil øge de strukturelle skatteindtægter.

Side 3 af 4

En eventuelt målt ændring i skattegabet er udtryk for den såkaldte

umiddelbare provenueffekt.

Den umiddelbare provenueffekt angiver initiativets umiddelbare provenuvirkning på de

offentlige finanser, men effekten svarer ikke nødvendigvis til initiativets finansierings-

evne. Initiativets finansieringsevne kan beregnes ved at opgøre

provenuet efter tilbageløb og ad-

færd,

som afspejler, hvordan initiativets samlet set påvirker de offentlige finanser, og der-

med det finanspolitiske råderum.

Der findes ikke empiriske undersøgelser, der understøtter en kvantificering af denne ad-

færdseffekt. I beregningen forudsættes det implicit, at styrket kontrol og dermed øget

skattetryk har en neutral virkning på de offentlige finanser. Det kan ikke afvises, at virk-

ningen er neutral, men som udgangspunkt vil skattestigninger have negative effekter på

arbejdsudbud og investeringsniveau, og dermed mindske de samlede skatteindtægter.

Derfor vurderes beregningen entydigt at overvurdere effekten på de offentlige finanser.

Massive investeringer i skatteforvaltningen

Enhedslisten påpeger i notatet, at antallet af medarbejdere på indsatsområdet er faldet

markant i perioden 2009-2016, og at der er behov for at prioritere flere årsværk til områ-

det.

Regeringen har, siden den tiltrådte, haft fokus på at opbygge en skatteforvaltning, som

borgere og virksomhederne kan have tillid til. Konkret har regeringen afsat 10,5 mia. kr.

til skatteforvaltningen på finanslovene for 2017 og 2018, mens regeringen med finanslov-

forslaget for 2019 foreslår at investere yderligere 2,1 mia. kr. Dermed løber de samlede

investeringer op på knap 13 mia. kr. frem mod 2022.

En stor del af disse midler er anvendt til særlige forretningskritiske it-projekter på inddri-

velses-, told- og ejendomsområdet, der er en vigtig forudsætning for, at skatteforvaltnin-

gen på disse områder kan varetage sine opgaver. Af den samlede prioritering er der snæ-

vert set afsat 480 mio. kr. til

Aftale om styrket kontrol og vejledning,

hvoraf 80 mio. kr. er afsat

til registrering af virksomheder i Erhvervsstyrelsen. Det er vigtigt at understrege, at de af-

satte midler skal ses i sammenhæng med det samlede løft af skattevæsnet, da det er

hele

skatteforvaltningens indsats, der sikrer regelefterlevelen og samlede årlige indtægter fra

skatter og afgifter på ca. 1.000 mia. kr.

I den nye Skattestyrelse er arbejdet med at sikre korrekt skattebetaling organiseret efter

segmenter: Person, Erhverv, Selskaber og Særlig Kontrol, fremfor hvilke værktøjer der

arbejdes med. Afhængigt af de udfordringer, der knytter sig til de enkelte segmenter, kan

Skatteforvaltningen anvende en række forskellige aktiviteter og værktøjer til at øge regel-

efterlevelsen. Det kan fx være regelforenkling eller øget digitalisering, bedre vejledning el-

ler kontrol. Kontrol er således blot et af en række greb til at sikre regelefterlevelsen, og

det vil typisk være et mix af de forskellige værktøjer, der sikrer en effektiv skatteafregning.

Skatteforvaltningen som helhed

–

ikke kun medarbejdere i den tidligere indsatsafdeling i

SKAT

–

beskæftiger sig således med at sikre skattebetalingen og høj regelefterlevelse.

Side 4 af 4