Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1973535_0001.png
22. november 2018
J.nr. 2018-7319
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 59 af 26. oktober 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om at kommentere notatet udarbejdet af Enhedslisten i december 2017 Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd, til skatteministeren
1973535_0002.png
Spørgsmål
Skatteministeren bedes kommentere notatet udarbejdet af Enhedslisten i december 2017
”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd” –
herunder beregningen, antagelserne
bag denne beregning samt udvælgelsen af de konkrete kontrolprojekter
der viser, at en
ansættelse af 395 ekstra kontrolmedarbejde i specifikke kontrolprojekter årligt kan ind-
bringe et ekstra kontrolprovenu på 3,6 mia. kr. Der refereres til:
https://enhedsli-
sten.dk/wp-content/uploads/2017/12/Enhedslisten_udspil_1000_ekstra_an-
satte_i_skat.pdf
Svar
Hovedfokus i Enhedslistens notat
”Bedre
kontrol i SKAT
– Flere penge til velfærd”
er at argu-
mentere for en sammenhæng mellem ansættelse af ekstra kontrolmedarbejdere og de of-
fentlige skatteindtægter. Omdrejningspunktet i notatet er en beregning, der ifølge En-
hedslisten peger på, at der ved ansættelse af 395 ekstra kontrolmedarbejdere i skattefor-
valtningen vil kunne genereres et merprovenu på ca. 3,6 mia. kr., som kan anvendes til fi-
nansiering af øgede offentlige udgifter.
Merprovenuet i notatet er fremkommet ved at tage
halvdelen
af det såkaldte
nettoprovenu pr.
medarbejder (nettoreguleringer minus personaleomkostning)
fra seks historiske, konkrete kontrol-
projekter og gange tallet med 395 ekstra medarbejdere. Ifølge notatet skulle antagelsen
om, at nye medarbejdere ”kun” kan generere halvdelen af
nettoprovenuet pr. medarbej-
der fra eksisterende kontrolprojekter sikre, at effekten af en ekstra indsatsmedarbejder
ikke overvurderes, idet en større kontrol vil øge den løbende regelefterlevelse mv.
Skatteministeriet bemærker hertil indledningsvist, at øgede ressourcer til skatteforvaltnin-
gen umiddelbart må forventes at medføre flere skatteindtægter. Der er imidlertid også
forhold, der trækker mod lavere skatteprovenu, da flere skatteindtægter og dermed et øget
skattetryk kan reducere den økonomiske aktivitet i samfundet,
jf. Skatteministeriets rapport,
Skattegab og offentlige finanser, april 2018.
Samlet set vurderer Skatteministeriet, at der ikke er et tilstrækkeligt sikkert vidensgrundlag
til på
forhånd
at skønne over den strukturelle effekt på de offentlige finanser ved tilførsel
af ekstra ressourcer til skatteforvaltningen. Dvs. effekten på de offentlige finanser af en
ekstra skattekontrolmedarbejder kan ikke kvantificeres eksakt på forhånd.
Det er normal praksis, at der ved gennemførelse af initiativer, hvor der
ikke
findes et til-
strækkelig sikkert vidensgrundlag for effekterne, først disponeres over et eventuelt for-
øget finanspolitisk råderum, når det viser sig.
Enhedslisten har i deres notat
”Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd”
kvantificeret
den varige effekt af øget kontrol på det strukturelle skattegab. Endvidere er det forudsat,
at en reduktion af det strukturelle skattegab vil øge det finanspolitisk råderum. Disse to
præmisser findes der
ikke
sikker evidens for, og derfor vurderes beregningerne ikke at
være retvisende,
jf. nedenfor.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om at kommentere notatet udarbejdet af Enhedslisten i december 2017 Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd, til skatteministeren
1973535_0003.png
Begrænset varige effekter af øget kontrolindsats
Enhedslisten baserer sine beregninger på resultaterne fra seks specifikke indsatsprojekter.
Resultaterne i de seks projekter er udtryk for et
umiddelbart
provenu pr. medarbejder.
Dette provenu er således
ikke
et udtryk for den varige/permanente effekt på de struktu-
relle skatteindtægter. Ved beregning af den varige effekt, bør man i stedet have fokus på
det
faktiske
nettoprovenu pr. medarbejder og alternativomkostningen ved at ansætte eks-
tra medarbejdere,
jf. Skatteministeriets rapport om Skattegab og offentlige finanser.
Forskellen mellem det
umiddelbare
og
faktiske
nettoprovenu kan potentielt være betydelig
særligt
i projekter rettet specifikt mod svindelvirksomheder (fx i projektet ”Organiseret
kædesvig”, som
indgår i Enhedslistens beregning), hvor de virksomheder, der bliver fan-
get, ofte er oprettet mhp. at begå svig. Ofte vil virksomhederne således erklære sig kon-
kurs, når skatteforvaltningen finder grundlag for at foretage reguleringer.
Samtidig skal det bemærkes, at skatteforvaltningens kontrolindsats allerede er målrettet
efter væsentlighed og risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gen-
nemsnit finder fejl i samme omfang som de eksisterende medarbejdere og dermed kan
indbringe det samme høje provenu. Det bemærkes, at Enhedslisten forsøger at tage højde
for dette forhold ved at forudsætte, at effekten ved at ansætte en ekstra medarbejder ud-
gør halvdelen af effekten ved de nuværende medarbejdere. Denne antagelse er der imid-
lertid heller ikke et sikkert empirisk belæg for.
Derfor vil det
umiddelbare
nettoprovenu pr. medarbejder være en overvurdering af den va-
rige effekt på det strukturelle skattegab.
Endvidere vil flere ressourcer til skatteforvaltningen blandt andet medføre, at der er færre
ressourcer til rådighed for andre vigtige (og måske mere produktive) offentlige eller pri-
vate aktiviteter i samfundet. Denne
alternative
omkostning indgår
ikke
i opgørelsen af
umid-
delbart
provenu pr. medarbejder. Derfor vil det
umiddelbare
provenu pr. medarbejder som
udgangspunkt altid overvurdere den varige effekt på de strukturelle skatteindtægter.
På trods af, at nogle projekter kan have meget store nettoprovenuer pr. medarbejder, be-
tyder det ikke nødvendigvis, at kontrol er den mest effektive måde til at sikre regelefterle-
velsen. Fx er der på personskatteområdet sikret en meget høj regelefterlevelse ved at låse
felter på selvangivelsen og i meget højere grad bruge tredjepartsindberetninger, hvilket re-
ducerer behovet for kontrol.
Øget skattetryk påvirker de offentlige finanser direkte og indirekte
I Enhedslistens beregninger forudsættes, at reduktioner i det målte skattegab vil øge skat-
teindtægterne strukturelt. Skatteministeriet er ikke bekendt med empiriske undersøgelser,
der kvantificerer effekten mellem skattegab og de strukturelle skatteindtægter på danske
data, og der vurderes ikke at være sikker evidens for, at denne sammenhæng er positiv.
Det skyldes blandt andet, at styrket kontrol vil øge det faktiske skattetryk. En sådan skat-
testigning kan reducere aktiviteten i samfundet, og derfor er det ikke nødvendigvis sik-
kert, at en reduktion af skattegabet vil øge de strukturelle skatteindtægter.
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om at kommentere notatet udarbejdet af Enhedslisten i december 2017 Bedre kontrol i SKAT – Flere penge til velfærd, til skatteministeren
1973535_0004.png
En eventuelt målt ændring i skattegabet er udtryk for den såkaldte
umiddelbare provenueffekt.
Den umiddelbare provenueffekt angiver initiativets umiddelbare provenuvirkning på de
offentlige finanser, men effekten svarer ikke nødvendigvis til initiativets finansierings-
evne. Initiativets finansieringsevne kan beregnes ved at opgøre
provenuet efter tilbageløb og ad-
færd,
som afspejler, hvordan initiativets samlet set påvirker de offentlige finanser, og der-
med det finanspolitiske råderum.
Der findes ikke empiriske undersøgelser, der understøtter en kvantificering af denne ad-
færdseffekt. I beregningen forudsættes det implicit, at styrket kontrol og dermed øget
skattetryk har en neutral virkning på de offentlige finanser. Det kan ikke afvises, at virk-
ningen er neutral, men som udgangspunkt vil skattestigninger have negative effekter på
arbejdsudbud og investeringsniveau, og dermed mindske de samlede skatteindtægter.
Derfor vurderes beregningen entydigt at overvurdere effekten på de offentlige finanser.
Massive investeringer i skatteforvaltningen
Enhedslisten påpeger i notatet, at antallet af medarbejdere på indsatsområdet er faldet
markant i perioden 2009-2016, og at der er behov for at prioritere flere årsværk til områ-
det.
Regeringen har, siden den tiltrådte, haft fokus på at opbygge en skatteforvaltning, som
borgere og virksomhederne kan have tillid til. Konkret har regeringen afsat 10,5 mia. kr.
til skatteforvaltningen på finanslovene for 2017 og 2018, mens regeringen med finanslov-
forslaget for 2019 foreslår at investere yderligere 2,1 mia. kr. Dermed løber de samlede
investeringer op på knap 13 mia. kr. frem mod 2022.
En stor del af disse midler er anvendt til særlige forretningskritiske it-projekter på inddri-
velses-, told- og ejendomsområdet, der er en vigtig forudsætning for, at skatteforvaltnin-
gen på disse områder kan varetage sine opgaver. Af den samlede prioritering er der snæ-
vert set afsat 480 mio. kr. til
Aftale om styrket kontrol og vejledning,
hvoraf 80 mio. kr. er afsat
til registrering af virksomheder i Erhvervsstyrelsen. Det er vigtigt at understrege, at de af-
satte midler skal ses i sammenhæng med det samlede løft af skattevæsnet, da det er
hele
skatteforvaltningens indsats, der sikrer regelefterlevelen og samlede årlige indtægter fra
skatter og afgifter på ca. 1.000 mia. kr.
I den nye Skattestyrelse er arbejdet med at sikre korrekt skattebetaling organiseret efter
segmenter: Person, Erhverv, Selskaber og Særlig Kontrol, fremfor hvilke værktøjer der
arbejdes med. Afhængigt af de udfordringer, der knytter sig til de enkelte segmenter, kan
Skatteforvaltningen anvende en række forskellige aktiviteter og værktøjer til at øge regel-
efterlevelsen. Det kan fx være regelforenkling eller øget digitalisering, bedre vejledning el-
ler kontrol. Kontrol er således blot et af en række greb til at sikre regelefterlevelsen, og
det vil typisk være et mix af de forskellige værktøjer, der sikrer en effektiv skatteafregning.
Skatteforvaltningen som helhed
ikke kun medarbejdere i den tidligere indsatsafdeling i
SKAT
beskæftiger sig således med at sikre skattebetalingen og høj regelefterlevelse.
Side 4 af 4