Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1969818_0001.png
15. november 2018
J.nr. 2018 - 7194
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 51 af 25. oktober 2018 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om at kommentere Landsskatterettens afgørelse om ændret praksis i forbindelse med tatovøren kun er fritaget for moms, hvis tatovøren kan sandsynliggøre den håndværksmæssige og billedmæssige kvalitet af de leverede ydelser, eller at de leverede ydelser er resultatet af kunstnerisk virksomhed, til skatteministeren
1969818_0002.png
Spørgsmål
Momsloven har en momsfritagelse for ”forfatter-
og komponistvirksomhed samt anden
kunstnerisk virksomhed”. I mange år har praksis været, at tatovører, der tegnede i fri-
hånd, var momsfritaget efter denne bestemmelse, mens tatovører, der tegnede efter ska-
belon var omfattet af momspligt. Men i en afgørelse fra Landsskatteretten er denne prak-
sis ændret, så tatovøren kun er fritaget for moms, hvis tatovøren kan ”sandsynliggøre den
håndværksmæssige og billedkunstmæssige kvalitet af de leverede ydelser, eller at de leve-
rede ydelser er resultat af kunstnerisk virksomhed. ” Ministeren bedes kommentere lands-
skatterettens afgørelse, herunder redegøre nærmere for, hvorledes denne nye praksis præ-
cis skal fortolkes, samt redegøre for om der i Skatteforvaltningen i dag er regionale for-
skelle i fortolkningen af afgørelsen og gældende praksis.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den i spørgsmålet nævnte landsskatteretsafgørelse,
offentliggjort som SKM2017.573.LSR, ikke ændrer gældende praksis. I afgørelsen var det
afgørende, at tatovøren ikke havde sandsynliggjort, at den håndværksmæssige og billed-
mæssige kvalitet, eller de leverede ydelser var et resultat af kunstnerisk virksomhed.
Betingelserne, for at tatovørydelser kan anses som momsfritaget kunstnerisk virksomhed,
fremgår af SKM2006.463.LSR og SKM2015.275.SR. Af begge afgørelser fremgår, at det
er en betingelse, for at tatovørydelser kan anses som momsfritaget kunstnerisk virksom-
hed, at ydelserne ud fra en faglig vurdering af bl.a. tatovørens arbejdsmetode og kvaliteten
af det udførte arbejde, kan anses som kunstnerisk virksomhed.
At en tatovør arbejder i frihånd og ikke efter skabelon er og har siden Landsskatterettens
kendelse fra 2006 været ét blandt flere elementer, som indgår i den samlede vurdering. At
det ikke er tilstrækkeligt, for at tatovørydelsen kan anses som kunstnerisk virksomhed, er
fremhævet af Skatterådet i det bindende svar fra 2015 og efterfølgende præciseret i et sty-
resignal, som er offentliggjort som SKM2015.555.SKAT.
For at sikre korrekt og ensartet lovfortolkning og praksis i Skatteforvaltningen bliver ret-
ningsgivende afgørelser fra Landsskatteretten og bindende svar fra Skatterådet offentlig-
gjort. Principielle afgørelser, bindende svar og styresignaler mv. bliver endvidere gennem-
gået på instruktioner for medarbejdere i Skattestyrelsen samt indarbejdet i Den juridiske
vejledning, som er fundamentet for sagsbehandlingen i Skattestyrelsen og bindende for
alle styrelsens medarbejderne.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at styrelsens medarbejdere følger den praksis, der er
meldt ud, og styrelsen er ikke bekendt med, at der er forskelle i fortolkningen af gældende
praksis på det pågældende område.”
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om at kommentere Landsskatterettens afgørelse om ændret praksis i forbindelse med tatovøren kun er fritaget for moms, hvis tatovøren kan sandsynliggøre den håndværksmæssige og billedmæssige kvalitet af de leverede ydelser, eller at de leverede ydelser er resultatet af kunstnerisk virksomhed, til skatteministeren
1969818_0003.png
Hvis et medlem af Skatteudvalget er bekendt med en uens praksis på området og har do-
kumentation for dette, ser jeg gerne på dokumentationen, forudsat at den fremsendes til
Skattestyrelsen.
Side 3 af 3