SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om at opdatere tabel 1 og 2 i svar på SAU alm. del

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

1. maj 2019

J.nr. 2019 - 4610

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 400 af 5. april 2019 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rune Lund (S).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om at opdatere tabel 1 og 2 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 289, til skatteministeren

Spørgsmål

I forlængelse af svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 330 bedes ministeren, på trods af at det

ikke er i overensstemmelse med ministeriernes traditionelle regnemetode, som efterspurgt

opdatere tabel 1 og 2 i svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 289, således at beregningerne

fremgår uden antagelser om adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet.

Svar

I denne besvarelse er tabel 1 og tabel 2 i besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 289

af 22. februar 2019 udvidet med en ekstra kolonne, hvor der i udgangspunktet ses bort

fra adfærdsvirkninger, jf. spørgsmålet.

Medielicensen er i nationalregnskabsmæssig forstand en skat og indgår dermed i det op-

gjorte skattetryk. I praksis var næsten alle husstande forpligtede til at betale medielicens i

2018

. Dermed var den aftalte afskaffelse af medielicensen og en forhøjelse af personskat-

terne i forbindelse med

Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen (marts 2018)

udtryk for en skatteomlægning. Netto medfører aftalen en umiddelbar skattelempelse på

knap 400 mio. kr.

Den umiddelbare parallel i indkomstskattesystemet til medielicensen er en nedsættelse af

personfradraget. Det skyldes, at betaling af medielicens har karakter af en såkaldt lump-

sum skat, dvs. en beløbsmæssig ensartet skat, der ikke afhænger af indkomsten. En ned-

sættelse af personfradraget har grundlæggende samme egenskaber. Aftalen om at afskaffe

medielicensen finansieret ved en nedsættelse af personfradraget indebærer dermed en om-

trent neutral virkning på indkomstfordelingen og arbejdsudbuddet.

Når der

hypotetisk ses bort fra besparelsen på DR’s budget, ville finansieringsbehovet

ved afskaffelsen af medielicensen

–

opgjort i 2019-niveau

–

udgøre ca. 5,6 mia. kr. i umid-

delbar virkning, hvilket skønnes at svare til ca. 4,5 mia. kr. opgjort efter tilbageløb og ad-

færd,

jf. tabel 1.

Såfremt dette provenu skal tilvejebringes via højere bundskat, forudsætter det en forhø-

jelse af bundskatten med ca. 6,5 mia. kr. i umiddelbar virkning svarende til en forhøjelse

af bundskattesatsen med 0,54 pct.-point. Dermed indebærer en fuldt finansieret omlæg-

ning fra medielicens til bundskat en skatteforhøjelse på 0,8 mia. kr. i umiddelbar provenu-

virkning,

jf. søjle (1) i tabel 1.

Årsagen til, at det umiddelbare bundskatteprovenu skal forøges mere end den umiddel-

bare provenuvirkning af medielicensen, er, at både afskaffelsen af medielicensen og for-

højelsen af bundskatten hver især reducerer arbejdsudbuddet, hvormed arbejdsudbuddet

samlet reduceres med ca. 3.100 personer,

jf. besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 289 af

22. februar 2019.

Overfor det står, at en omlægning til finansiering via lavere personfradrag

vil indebære uændrede skatter i umiddelbar virkning og et omtrent uændret arbejdsudbud.

På trods heraf skønnes der at være mindst 250.000 husstande, der ikke betalte licens.

Side 2 af 5

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om at opdatere tabel 1 og 2 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 289, til skatteministeren

Tabel 1. Afskaffelse af medielicensen og finansiering ved forhøjelse af bundskatten

(1)

Fuldt finansieret

omlægning

Mia. kr. (2019-niveau)

Afskaffelse af medielicensen

Umiddelbar provenuvirkning

Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd

Forhøjelse af bundskatten

Umiddelbar provenuvirkning

Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd

Samlet virkning ved omlægning

Umiddelbar provenuvirkning

Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd

0,8

6,5

4,5

-5,6

-4,5

(2)

Underfinansieret

omlægning

(med 0,6 mia. kr.)

-5,6

-4,5

5,6

3,9

-0,6

Anm.: Staten, DR og de regionale TV 2-virksomheder mv. forudsættes stillet økonomisk uændret ved en omlægning. Evt.

administrative besparelser ved nedlæggelse af den nuværende licensopkrævning er ikke medregnet. DR’s udgifter til

DR Licens udgjorde i 2016 ca. 50 mio. kr. Der er forudsat en parallel forhøjelse af det skrå skatteloft. Medielicensen

er fra 2018 til 2019 fremskrevet med prisudviklingen.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2015 fremskrevet til 2019 med forudsæt-

ningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017.

Såfremt bundskatten kun forhøjes med ca. 5,6 mia. kr. i umiddelbar provenuvirkning,

svarende til en forhøjelse af bundskattesatsen med 0,47 pct.-point, er den samlede umid-

delbare provenuvirkning af omlægningen 0, men omlægningen vil dermed være underfi-

nansieret med ca. 0,6 mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd,

jf. søjle (2) i tabel 2.

Det samfundsøkonomiske tab, der opstår som konsekvens af omlægningen til bundskat-

tefinansiering, bæres af skatteyderne, hvis staten og de licensfinansierede institutioner skal

være stillet uændret.

En hypotetisk fuldt finansieret omlægning af medielicensen til bundskat skønnes at inde-

bære en gennemsnitlig reduktion af den disponible indkomst med ca. 230 kr. pr. person

på 18 år og derover,

jf. søjle (1) i tabel 2.

Det svarer til ca. 0,1 pct. af den disponible ind-

komst.

Det er ikke muligt at fastsætte et bestemt indkomstniveau, hvor alle med en lavere dispo-

nibel indkomst har en gevinst og alle med en højere disponible indkomst har et tab af den

hypotetiske omlægning. Det skyldes, at licensbetalingen er fordelt på husholdninger, og

den gennemsnitlige gevinst pr. person derfor afhænger af husholdningens størrelse, hvor-

imod bundskatten opkræves på individniveau.

Dog skønnes personer med en disponibel indkomst på op til 200.000 kr. i gennemsnit at

opnå en fremgang i den disponible indkomst som følge af en hypotetisk fuldt finansieret

omlægning til bundskat, mens personer med højere indkomster i gennemsnit skønnes at

opleve en reduktion i den disponible indkomst.

Side 3 af 5

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om at opdatere tabel 1 og 2 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 289, til skatteministeren

Det er ikke muligt at foretage en udtømmende opdeling af adfærdseffekten på indkomst-

grupper, jf. spørgsmålet, fordi den afledte såkaldte deltagelseseffekt ikke kan fordeles på

enkeltpersoner.

Tabel 2. Virkning på den disponible indkomst ved afskaffelse af medielicensen og finansiering ved

forhøjelse af bundskatten for personer på 18 år og derover (2019-niveau)

(1)

Fuldt finansieret

omlægning

Disponibel

indkomst

Kr.

0-100.000

100.000-125.000

125.000-150.000

150.000-175.000

175.000-200.000

200.000-225.000

225.000-250.000

250.000-275.000

275.000-300.000

300.000-400.000

400.000-500.000

500.000-600.000

600.000-700.000

700.000-800.000

800.000-900.000

900.000-1 mio.

Over 1 mio.

I alt

Virkning af forhø-

jet bundskat sva-

rende til mang-

lende finansiering

Antal

1.000

personer

280

319

450

545

527

471

427

361

291

605

177

4.581

Medie-

licens

Kr.

1.550

1.130

1.100

1.160

1.190

1.180

1.190

1.200

1.210

1.230

1.220

1.180

1.190

Bundskat

Kr.

-230

-550

-730

-890

-1.070

-1.300

-1.510

-1.700

-1.860

-2.230

-2.960

-3.620

-4.240

-4.850

-5.500

-5.310

-8.790

-1.420

Ændring I alt

Kr.

1.320

570

370

270

120

-110

-320

-520

-680

-1.040

-1.760

-2.420

-3.030

-3.620

-4.280

-4.090

-7.620

-230

Pct.

1,9

0,5

0,3

0,2

0,1

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,4

-0,3

-0,1

(2)

Underfinansieret omlæg-

ning (med 0,6 mia. kr.)

Bundskat

Kr.

-190

-460

-610

-750

-900

-1.090

-1.270

-1.430

-1.560

-1.880

Ændring I alt

Kr.

1.360

660

490

410

290

100

-80

-250

-390

-690

Pct.

2,0

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,3

-0,2

0,0

-2.480 -1.290

-3.040 -1.840

-3.560 -2.350

-4.080 -2.850

-4.620 -3.400

-4.460 -3.240

-7.390 -6.220

-1.190

-230

-0,1

Anm.: Disponibel indkomst, medielicens og øget bundskat er fordelt ligeligt på personer i husstanden på 18 år og derover.

Opgørelsen omfatter samtlige husstande i Danmark ekskl. husstande med negativ disponibel indkomst. Der er forud-

sat en parallel forhøjelse af det skrå skatteloft.

Skatteministeriet har ikke kendskab til hvilke husstande, der betaler medielicens, eller fordelingen af disse på ind-

komstintervaller. Licensbetalingen i tabellen er derfor et skøn baseret på en antagelse om, at alle husstande betaler

medielicens, som herefter er nedskaleret, således at det samlede licensprovenu udgør ca. 5,6 mia. kr. I beregningen

er der taget højde for, at pensionister med lav indkomst har mulighed for at få reduceret licensbetalingen.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2015 fremskrevet til 2019 med forudsæt-

ningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2018.

Fuldtidsbeskæftigede indenfor rengøring, kasseassistentarbejde og pædagogiske medhjæl-

pere har i gennemsnit en disponibel indkomst omkring 200.000 kr.

–

dvs. omkring det

indkomstniveau, hvor effekten af en hypotetisk fuldt finansieret omlægning i gennemsnit

Side 4 af 5

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om at opdatere tabel 1 og 2 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 289, til skatteministeren

skifter fra gevinst til tab. Der er stor variation i de disponible indkomster indenfor hver

enkelt faggruppe, men generelt har fuldtidsbeskæftigede indenfor næsten alle faggrupper i

gennemsnit en disponibel indkomst, der er større end 200.000 kr. Persongrupper med en

disponibel indkomst under 200.000 kr. er bl.a. deltidsbeskæftigede, studerende og ind-

komstoverførselsmodtagere.

En hypotetisk underfinansieret omlægning af medielicensen til bundskat

–

dvs. hvor

bundskatten kun forhøjes med ca. 5,6 mia. kr. i umiddelbar provenuvirkning, og hvor den

samlede umiddelbare provenuvirkning af omlægningen er 0

–

vil som udgangspunkt inde-

bære, at den gennemsnitlige disponible indkomst for befolkningen på 18 år og derover er

uændret,

jf. søjle (2) i tabel 2.

Hvis den herved manglende finansiering på 0,6 mia. kr. efter tilbageløb forudsættes tilve-

jebragt gennem en (yderligere) forhøjelse af bundskatten, vil det indebære en gennemsnit-

lig reduktion af den disponible indkomst med ca. 230 kr. pr. person på 18 år og derover,

svarende til ca. 0,1 pct. af den disponible indkomst,

jf. nederste række i tabel 2.

Side 5 af 5