Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2053894_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2019 - 3765
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 399 af 5. april 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om at redegøre for provenuet ved en gennemsnitlig forhøjelse af kommuneskatten med 1,2 pct, til skatteministeren
2053894_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for provenuet ved en gennemsnitlig forhøjelse af kommune-
skatten med 1,2 pct. Det antages beregningsteknisk, at alle kommuner hæver deres kom-
munale indkomstskatteprocent med 1,2 procentpoint i forhold til 2019-satserne, og at det
skrå skatteloft samtidig fjernes. Derudover bedes der set bort fra eventuelle økonomiske
sanktioner for kommunerne i forbindelse med forhøjelse af kommuneskatten. Ministeren
bedes redegøre for provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter adfærd og i va-
rig virkning. Ministeren bedes tillige redegøre for virkningen på befolkningens disponible
indkomster opdelt i deciler og for den 10. decil opdelt i percentiler samt virkning på Gini-
koefficienten.
Svar
Det er i besvarelsen lagt til grund, at der spørges til den samlede virkning af en hypotetisk
forhøjelse af de kommunale skattesatser med 1,2 pct.-point og en afskaffelse af det skrå
skatteloft for personlig indkomst på 52,07 procent (efter arbejdsmarkedsbidrag) ved fuldt
indfasede 2025-skatteregler.
Det skønnes, at en forhøjelse af de kommunale skattesatser med 1,2 pct.-point isoleret set
vil indebære et umiddelbart merprovenu på 10,9 mia. kr. og et merprovenu på 7,8 mia. kr.
efter tilbageløb og adfærd. Derudover reduceres indkomstforskellene med 0,01 procent-
point målt ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 1.
En afskaffelse af det skrå skatteloft
–
givet
forhøjelsen af de kommunale skattesatser med 1,2 pct.-point
–
skønnes isoleret set at in-
debære et umiddelbart merprovenu på 1,1 mia. kr. og et merprovenu på 0,5 mia. kr. efter
tilbageløb og adfærd. Derudover reduceres indkomstforskellene med 0,06 procentpoint
målt ved Gini-koefficienten.
Samlet set skønnes det hypotetiske forslag at indebære et umiddelbart merprovenu på
11,9 mia. kr. og et merprovenu på 8,2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd samt en reduk-
tion af indkomstforskellene på 0,07 procentpoint målt ved Gini-koefficienten.
Tabel 1. Provenuvirkninger ved forhøjelse af de kommunale skattesatser med 1,2 pct.-point samt
afskaffelse af det skrå skatteloft for personlig indkomst (2025-regler)
Umiddelbart
provenu
Forhøjelse af kommu-
nale skattesatser
med 1,2 pct.-point
Afskaffelse af det skrå
skatteloft for personlig
indkomst
Samlet
Efter til-
bageløb
Efter tilbageløb Varig
og adfærd virkning
Arbejds-
udbud
Pers.
7,8
7,8
-2.900
Gini-virk-
ning
Pct.-point
-0,01
mia. kr.
10,9
8,4
1,1
11,9
0,8
9,2
0,5
8,2
0,5
8,2
-900
-3.800
-0,06
-0,07
Anm.: Den varige virkning af forslaget er beregnet efter tilbageløb og adfærd. De beregnede afledte adfærdsvirkninger af
forhøjelsen af kommuneskattesatserne indebærer en selvfinansieringsgrad på 7,3 pct., mens afskaffelsen af det skrå skat-
teloft for personlig indkomst indebærer en selvfinansieringsgrad på knap 45 pct. Elementerne i tabellen summer ikke altid til
totalen, hvilket skyldes afrundinger.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2016 opregnet til 2019-niveau.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om at redegøre for provenuet ved en gennemsnitlig forhøjelse af kommuneskatten med 1,2 pct, til skatteministeren
2053894_0003.png
De skønnede virkninger i procent af disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler samt
indkomstpercentliler i 10. indkomstdecil er vist i
tabel 2.
En forhøjelse af de kommunale
skattesatser skønnes at reducere de disponible indkomster med i gennemsnit 0,94 pro-
cent, og en afskaffelse af det skrå skatteloft
–
givet forhøjelsen af de kommunale skatte-
satser med 1,2 pct.-point
–
skønnes at reducere de disponible indkomster med 0,1 pro-
cent i gennemsnit. Samlet set skønnes det hypotetiske forslag at reducere de disponible
indkomster med 1,04 procent i gennemsnit. Fordelingsvirkningerne er størst for personer
øverst i indkomstfordelingen.
Tabel 2. Fordelingsvirkninger af ved forhøjelse af kommunale skattesatser samt afskaffelse af det
skrå skatteloft for personlig indkomst i procent af disponibel indkomst (2025-regler)
Forhøjelse af kom-
munale skattesatser
med 1,2 pct.-point
Decil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Befolkningen i alt
Percentil
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
10. decil i alt
-0,68
-0,85
-0,90
-0,93
-0,96
-0,98
-0,99
-0,99
-0,99
-0,90
-0,94
Afskaffelse af det
skrå skatteloft for
personlig indkomst
Pct.
-0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
-0,02
-0,04
-0,07
-0,13
-0,30
-0,10
-0,69
-0,85
-0,90
-0,93
-0,96
-1,00
-1,03
-1,06
-1,12
-1,20
-1,04
Samlet
-0,98
-0,98
-0,97
-0,97
-0,96
-0,96
-0,94
-0,91
-0,89
-0,71
-0,90
-0,17
-0,19
-0,22
-0,23
-0,26
-0,27
-0,32
-0,37
-0,39
-0,39
-0,30
-1,15
-1,17
-1,19
-1,20
-1,22
-1,23
-1,26
-1,28
-1,28
-1,10
-1,20
Anm.: Fordelingsvirkningen er beregnet i pct. af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2016 opregnet til 2019-niveau.
Regeringen kan ikke gå ind for det hypotetiske forslag i sin helhed eller for de enkelte ele-
menter af forslaget. Både en forhøjelse af de kommunale skattesatser og en afskaffelse af
det skrå skatteloft for personlig indkomst vil indebære en reduktion af arbejdsudbuddet
og dermed beskæftigelsen og den samlede velstand. Derudover strider forslaget mod re-
geringens skattestop.
Side 3 af 3