Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2053880_0001.png
3. maj 2019
J.nr. 2019 - 3763
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 398 af 5. april 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om at redegøre for provenuet ved at fjerne det skrå skatteloft, til skatteministeren
2053880_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for provenuet ved at fjerne det skrå skatteloft. Ministeren be-
des redegøre for provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter adfærd og i varig
virkning. Ministeren bedes tillige redegøre for virkningen på befolkningens disponible
indkomster opdelt i deciler og for den 10. decil opdelt i percentiler samt virkning på Gini-
koefficienten.
Svar
Det skrå skatteloft for personlig indkomst udgør 52,07 procent (efter arbejdsmarkedsbi-
drag) ved fuldt indfasede 2025-skatteregler. Det er i besvarelsen lagt til grund, at der spør-
ges til en hypotetisk afskaffelse af det skrå skatteloft for personlig indkomst.
Det skønnes, at en afskaffelse af det skrå skatteloft for personlig indkomst vil indebære et
umiddelbart merprovenu på 330 mio. kr. og et merprovenu på 140 mio. kr. efter tilbage-
løb og adfærd og skønnes derudover at reducere indkomstforskellene med ca. 0,02 pro-
centpoint målt ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenuvirkninger af afskaffelse af det skrå skatteloft for personlig indkomst (2025-regler,
2019-niveau)
Umiddelbart
provenu
Afskaffelse af det
skrå skatteloft på
personlig indkomst
Efter
Efter tilbageløb
tilbageløb
og adfærd
mio. kr.
250
140
Varig
virkning
Arbejds-
udbud
Pers.
-270
Gini-virk-
ning
Pct.-point
-0,02
330
140
Anm.: Den varige virkning er opgjort efter tilbageløb og adfærd. De beregnede afledte adfærdsvirkninger af en afskaffelse
af det skrå skatteloft for personlig indkomst indebærer en selvfinansieringsgrad på knap 45 pct.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2016 opregnet til 2019-niveau.
Det skrå skatteloft for personlig indkomst har den funktion at sætte et loft over den høje-
ste marginalskat på arbejdsindkomst, som med 2025-regler udgør 55,9 procent inkl. ar-
bejdsmarkedsbidrag (men ekskl. kirkeskat). Det skrå skatteloft er i praksis bindende for
den højeste marginalskat i de kommuner, hvor den kommunale skatteprocent er større
end 24,92 procent. Det er
–
med de gældende kommuneskattesatser i 2019
–
tilfældet i 74
af landets 98 kommuner,
jf. figur 1.
I disse kommuner indebærer det skrå skatteloft for personlig indkomst et nedslag i top-
skatten, som sikrer, at den højeste marginalskat ikke overstiger de nævnte 55,9 procent. I
de 24 kommuner, hvor den kommunale skatteprocent er mindre eller lig med 24,92 pro-
cent, er det skrå skatteloft ikke bindende for den højeste marginalskat på arbejdsind-
komst, som i udgangspunktet er mindre eller lig med 55,9 procent.
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om at redegøre for provenuet ved at fjerne det skrå skatteloft, til skatteministeren
2053880_0003.png
Figur 1. Kommuner, som er omfattet henholdsvis ikke omfattet af det skrå skatteloft for personlig ind-
komst (2025-regler, 2019-kommuneskattesatser)
Anm.: De 14 kommuner, som er markeret orange, har kommuneskat under 24,92 pct. og er dermed ikke omfattet af det skrå
skatteloft for personlig indkomst.
Kilde: Skatteministeriet, 2019.
En afskaffelse af det skrå skatteloft for personlig indkomst vil således øge marginalskatten
for topskatteydere i kommunerne med skatteprocenter over 24,92 procent
–
som i ud-
gangspunktet har de højeste marginalskatter
–
med op til 2,88 pct.-point, men vil ikke æn-
dre marginalskatten for topskatteydere i kommuner med relativt lave skatteprocenter un-
der 24,92 procent (hvor de højeste marginalskatter i udgangspunktet er mindre). Det bi-
drager isoleret set til at forstærke den afledte reduktion i arbejdsudbuddet som følge af
den øgede marginalskat.
De skønnede virkninger i procent af den disponible indkomst opdelt på indkomstdeciler
samt på indkomstpercentiler i 10. indkomstdecil er vist i
tabel 2.
En afskaffelse af skatte-
loftet for personlig indkomst skønnes at reducere de disponible indkomster med i gen-
nemsnit 0,03 pct. Fordelingsvirkningerne er størst for personer øverst i indkomstfordelin-
gen.
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om at redegøre for provenuet ved at fjerne det skrå skatteloft, til skatteministeren
2053880_0004.png
Tabel 2. Fordelingsvirkninger af at afskaffe det skrå skatteloft for personlig indkomst i pct. af disponi-
bel indkomst (2025-regler)
Afskaffelse af det skrå skatteloft for personlig indkomst
Decil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Befolkningen i alt
Pct.
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
-0,01
-0,01
-0,02
-0,04
-0,09
-0,03
Percentil
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
10. decil i alt
Anm.: Fordelingsvirkningen er beregnet i pct. af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2016 opregnet til 2019-niveau.
-0,06
-0,06
-0,07
-0,07
-0,08
-0,08
-0,10
-0,11
-0,11
-0,11
-0,09
Regeringen kan ikke gå ind for at afskaffe det skrå skatteloft for personlig indkomst, da
det ville indebære en reduktion af arbejdsudbuddet og dermed beskæftigelsen og den
samlede velstand, ligesom forslaget ville være i strid med regeringens skattestop.
Side 4 af 4