Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2043198_0001.png
9. april 2019
J.nr. 2019 - 3507
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 386 af 4. april 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (El).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om at redegøre for provenueffekten af at skabe overensstemmelse mellem registreringsgrundlag og beskatningsgrundlag, til skatteministeren
2043198_0002.png
Spørgsmål
I dag foretages der ikke en ændring i beskatningsgrundlaget af værdien af fri bil, når regi-
streringsgrundlaget ændres ved genberegning af et køretøjs værdi. Ministeren bedes rede-
gøre for provenueffekten af at skabe overensstemmelse mellem registreringsgrundlag og
beskatningsgrundlag. Der henvises til lovforslag nr. L 4 (folketingssamlingen 2017-2018)
spørgsmål 39.
Svar
En betydelig del af de biler, der indgår i en ordning med fri firmabil, er omfattet af de af-
talte leasingstramninger og kravet om genberegning af registreringsafgiften, jf.
Aftale om
omlægning af bilafgifterne.
Det skyldes, at mange af de biler, der stilles til rådighed for medar-
bejdere som fri bil, er leaset af arbejdsgiveren eller har kørt som leasingbiler i en periode
forinden.
Der skete ikke ændringer af firmabilbeskatningen i forbindelse med de aftalte leasing-
stramninger, der alene omfattede beregningen af registreringsafgiften. Dermed tager be-
skatningsgrundlaget for en ny fri bil udgangspunkt i bilens oprindelige pris, uanset om bi-
len får eller har fået genberegnet den afgiftspligtige værdi og registreringsafgiften.
En tilpasning af reglerne, så beskatningsværdien afspejler resultatet af genberegningen,
skønnes med en vis usikkerhed at medføre et årligt merprovenu på ca. 120 mio. kr. i
umiddelbar virkning og ca. 100 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, når ændringen får fuld
effekt.
1
Regeringen kan ikke støtte en sådan isoleret stramning af firmabilsbeskatningen, da det vil
være strid med regeringens skattestop.
1
Provenuvirkningen blev i SAU L 4
svar på spm. 39 (2017-18) skønnet til at medføre et merprovenu på ca. 45 mio. kr.
årligt efter tilbageløb. Den væsentligste årsag til opjusteringen er, at værdiforhøjelsen som følge af genberegningen, der i
det tidligere skøn var forudsat til ca. 12.000 kr. pr. bil, på baggrund af evalueringen af L 4 er opjusteret til ca. 27.000 kr. pr.
bil.
Side 2 af 2