Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2043874_0001.png
10. april 2019
J.nr. 2019-3579
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 383 af 4. april 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Mikkel Dirks
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm. om at oplyse det samlede antal årsværk, der har været afsat i hvert enkelt år til den fælles myndighedsindsats mod social dumping i perioden 2015-2019, til skatteministeren
2043874_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse det samlede antal årsværk, der har været afsat i hvert enkelt år til
den fælles myndighedsindsats mod social dumping i perioden 2015-2019. Svaret bedes
fordelt på henholdsvis Arbejdstilsynet, SKAT og politiet.
Svar
Det tages i besvarelsen udgangspunkt i, at der spørges til den fælles myndighedsindsats
for ordnede forhold, som blev igangsat i 2012 og varetages i et samarbejde mellem Ar-
bejdstilsynet, Skattestyrelsen og Politiet.
På baggrund af den afsatte bevilling til den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold
er der foretaget en beregningsteknisk opgørelse med henblik på at illustrere antallet af
gennemsnitlige årsværk, der kan dækkes af den afsatte bevilling. Opgørelsen kan derfor
ikke sammenholdes med opgørelser baseret på andre opgørelsesmetoder, herunder den
konkrete ressourceanvendelse på en given opgave. De teknisk beregnede årsværk fremgår
jf. tabel 1.
Tabel 1. Årsværk afsat til den fælles myndighedsindsats fordelt på myndigheder 2015-2019
Årsværk
Fælles myndighedsindsats i alt
- Heraf Arbejdstilsynet
1
- Heraf Skattestyrelsen
2
- Heraf politiet
3
2015
122
58
41
23
2016
118
59
38
21
2017
136
65
43
28
2018
118
59
38
21
2019
117
58
38
21
Anmærkning: Antallet af årsværk er teknisk beregnet ud fra fordelingen af bevilling. Arbejdstilsynets, Skattestyrelsens og
politiets opgørelsesmetode af årsværk er forskellig. 1) Antal årsværk i Arbejdstilsynet er opgjort ud fra de årlige
årsværkspriser, som de fremgår af finanslovene 2015-2019. 2) Antal årsværk i Skattestyrelsen afspejler det teknisk
beregnede antal faglige årsværk for den afsatte bevilling i året, hvor der også tages højde for udgifter til overhead. 3) Antal
årsværk i Politiet er opgjort på baggrund af den gennemsnitlige årsværkspris for politibetjente i 2019-pl inkl. overhead.
Politiets opgaver finansieres i 2016-2019 inden for rammerne af flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens
økonomi i 2016-2019, dog med en undtagelse i 2017, hvor politiets bevilling blev forøget sfa. omprioriteringen af midlerne
afsat til et obligatorisk sikkerhedskort i byggeriet.
Det skal bemærkes, at Skatteforvaltningen i nogle år selv har prioriteret midler til indsat-
sen, som har været afholdt inden for Skatteforvaltningens eksisterende rammer. De reali-
serede årsværk til den fælles myndighedsindsats har derfor oversteget de årsværk, der har
været afsat til Skatteforvaltningen på baggrund af finanslovsbevillingerne.
Side 2 af 2