Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2040912_0001.png
4. april 2019
J.nr. 2019 - 3251
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 370 af 27. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Karsten Lauritzen
/ Merete Godvin Jensen
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen ved at indføre et bundfradrag i selskabsskatten på 45.000 kr. for små virksomheder, til skatteministeren
2040912_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen ved at indføre et bundfradrag i sel-
skabsskatten på 45.000 kr. for små virksomheder. Små virksomheder defineres her som
virksomheder med færre end 10 medarbejdere og en omsætning på under 15 mio. kr. Mi-
nisteren bedes redegøre for provenuvirkningen i umiddelbart mindreprovenu, efter tilba-
geløb, efter adfærd samt i varig virkning.
Svar
Indførelse af et bundfradrag i selskabsskatten, der kun omfatter små virksomheder, vur-
deres ikke at være i overensstemmelse med
EU’s regler om
statsstøtte. Det skyldes, at
små virksomheder i givet fald vil få en konkurrencemæssig fordel ift. større virksomhe-
der. I nedenstående provenuvurdering tages derfor udgangspunkt i, at bundfradraget kan
anvendes af alle selskaber uanset størrelse. Det kan dog bemærkes, at størstedelen af min-
dreprovenuet ved forslaget vil vedrøre mindre virksomheder.
I provenuvurderingen er taget udgangspunkt i de åbne skattelister, som Skattestyrelsen
har offentliggjort over selskabernes skattebetalinger i 2017. Heraf fremgår, at ca. 80.000
selskaber var i skatteposition og derfor helt eller delvist ville kunne have udnyttet et
bundfradrag på 45.000 kr.
Bundfradraget vil have en (maksimal) skatteværdi på 9.900 kr. og skønnes at medføre et
umiddelbart mindreprovenu på ca. 700 mio. kr. årligt. En del af dette mindreprovenu vil
blive opvejet af indtægter fra andre skatter og afgifter, når virksomhedernes øgede over-
skud efter skat tilfalder aktionærerne i form af udbytte eller aktieavance. Det lægges be-
regningsteknisk til grund, at dette tilbageløb udgør ca. 40 pct. af den umiddelbare virk-
ning
1
, således at mindreprovenuet udgør ca. 400 mio. kr. årligt efter tilbageløb.
Indførelsen af et bundfradrag vil alene påvirke tilskyndelsen til at investere for virksom-
heder, der har (positiv) skattepligtig indkomst under 45.000 kr. Det må derfor forventes,
at bundfradraget har en meget begrænset virkning på de samlede erhvervsinvesteringer,
og der er derfor ikke indregnet en adfærdsvirkning ved forslaget.
Det er ved beregningen forudsat, at uudnyttet fradrag ikke kan fremføres til senere år. Så-
fremt fremførsel er mulig vil fx hvilende selskaber uden omsætning kunne opbygge bety-
delige fradrag, der kan anvendes til at reducere skatten af fremtidige overskud. I beregnin-
gen er der desuden ikke taget hensyn til, at et bundfradrag medfører et vist incitament til
at opdele selskaber (herunder selskaber med alene finansielle investeringer) med henblik
på at opnå yderligere fradrag. Begge effekter trækker i retning af et større mindreprovenu.
1
Det antages forsimplet, at indførelsen af bundfradraget primært vil komme virksomhedsejerne til gode i form af øgede
udbytteudbetalinger. Det antages endvidere, at 75 pct. af ejerne vil være danske aktionærer, der i gennemsnit betaler ca. 40
pct. i udbytteskat og hvor nettoafgiften af det marginale forbrug udgør knap 25 pct. Endelig lægges det til grund, at de
resterende 25 pct. af ejerne er udenlandske aktionærer, der ikke er underlagt dansk beskatning og hvor et øget økonomisk
råderum vil blive anvendt til forbrug uden for Danmark. Tilbageløbssatsen kan på dette grundlag beregnes til (40% + (1-
40%)* 25 %)*75%= ca. 40 pct.
Side 2 af 2