Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2043879_0001.png
Skatteudvalget 2018-19
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 293
Offentligt
27. marts 2019
J.nr. 2019 - 2135
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 293 af 27. februar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 369: Spm. om at opdatere tabel 2 og 3 med kroner og øre, jf. SAU alm. del – svar på spørgsmål 293, til skatteministeren
2043879_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for den samlede virkning på ginikoefficienten og for den sam-
lede virkning på de disponible indkomster opdelt på deciler og udspecificeret for 10. decil
på percentiler af følgende tiltag:
• Beskatning af kapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst, jf. svaret på
SAU (2017-18) alm. del
–
spørgsmål 246.
• Indførsel af en progressiv millionærskat på 5 pct. for indkomster over 1 mio. kr., 10 pct.
for indkomster over 2 mio. kr. og 15 pct. for indkomster over 3 mio. kr. Indkomstgrund-
laget er personlig indkomst samt kapitalindkomst og aktieindkomst svarende til Ind-
komstgrundlag B og model 4 i svaret på SAU alm. del
–
spørgsmål 232.
• En forhøjelse af personfradraget
med 10.000 kr. aftrappet i indkomstintervallet 300.000-
350.000 kr., jf. svaret på SAU (2017-18) alm. del
–
spørgsmål 506.
• Fjernelse af fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget i topskatten jf. svaret på SAU
(2017-18) alm. del
–
spørgsmål 249.
• Indførsel
af en formueskat på 1 pct. af formuer over 3 mio. kr., jf. svaret på SAU (2017-
18) alm. del
–
spørgsmål 526.
• Fjernelse af fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger i topskatten samtidig
med, at udbetalingerne fra pensioner undtages i topskattegrundlaget, jf. svaret på SAU
alm. del
–
spørgsmål 207.
• Fjernelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen
og integrationsydelsen, jf. svaret på
SAU alm. del
–
spørgsmål 206 fra økonomi- og indenrigsministeren.
• Fjernelse af den særligt lave kontanthjælp for unge (ungeydelsen), jf. svaret på SAU alm.
del
–
spørgsmål 206 fra økonomi- og indenrigsministeren.
• Fjernelse af den fremadrettede mindreregulering af overførselsindkomsterne som et re-
sultat af skattereformen 2012, d.v.s. annullering af mindrereguleringen i perioden 2020-
2023, jf. svaret på SAU alm. del
–
spørgsmål 206 fra økonomi- og indenrigsministeren.
• Fjernelse af mindrereguleringen af SU’en for årene 2018, 2019, 2020 og 2021, jf. SAU
alm. del
–
spørgsmål 292 til økonomi- og indenrigsministeren.
Ministeren bedes opgøre de enkelte forslags bidrag til ginikoefficienten og den samlede
virkning på ginikoefficienten både med og uden adfærd på samme måde som tabel 1 i
svaret på FIU alm. del
–spørgsmål
3. Ministeren bedes også foretage den samlede opgø-
relse af den samlede virkning på de disponible indkomster som angivet ovenfor, med og
uden adfærd.
Svar
Det skønnes, at de nævnte tiltag tilsammen vil bidrage til at reducere indkomstforskellene
målt ved Gini-koefficienten med ca. 2,6 pct.-point,
jf. tabel 1.
Til sammenligning er seneste
officielle skøn for Gini-koefficienten 27,8 pct.
I tabellen er endvidere vist den isolerede virkning af de enkelte tiltag. Det skal bemærkes,
at den beregnede ændring i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten for alle tilta-
gene set under ét er en anelse større end summen af de isolerede virkninger af de enkelte
tiltag. Det skyldes, at virkningerne af de enkelte tiltag ikke er indbyrdes uafhængige
–
fx
vil medregning af kapital- og aktieindkomst i topskattegrundlaget forøge merprovenuet
ved at indføre et ekstra topskattetrin.
Side 2 af 5
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 369: Spm. om at opdatere tabel 2 og 3 med kroner og øre, jf. SAU alm. del – svar på spørgsmål 293, til skatteministeren
2043879_0003.png
Der henvises til de nævnte svar på spørgsmålene for uddybende bemærkninger til det en-
kelte tiltag.
Tabel 1. Virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten af en række ændringer af ind-
komstskatter og overførsler
Tiltag
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
Kapital- og aktieindkomst beskattes som lønindkomst
Forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr. for indkomster op til 300.000
kr. aftrappet fuldt ud ved 350.000 kr.
Indførsel af en formueskat på 1 pct. for formuer over 3 mio. kr.
Fjernelse af fradragsretten i topskatten for arbejdsmarkedsbidraget
Indførsel af ekstra topskattetrin på henholdsvis 5 pct. ekstra ved indkomst
over 1 mio. kr., yderligere 5 pct. ekstra topskat ved indkomst over 2 mio. kr.
og slutteligt yderligere ekstra 5 pct. for indkomster over 3 mio. kr. Beskat-
ningen skal både indeholde lønindkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst
Fjernelse af fradragsretten i topskatten for pensionsindbetalinger, hvor man
samtidigt undtager udbetalingerne fra pensioner i topskattegrundlaget
Fjernelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen
Fjernelse af ungeydelsen
Fjernelse af den fremadrettede mindreregulering af overførselsindkom-
sterne pga. 2012-skattereformen
Fjernelse af mindrereguleringen
af SU’en
for årene 2018-2021
Samlet virkning inkl. krydseffekter
Ændring af
Gini-koefficient
Pct.-point
-0,44
-0,45
-0,10
-0,19
-0,64
(f)
(g)
(h)
(i)
(j)
-0,25
-0,12
-0,08
-0,19
-0,04
-2,6
Kilde: (a) Svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 246 (2017-18), (b) svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 506 (2017-18), (c) svar
på SAU alm. del
–
spørgsmål 526 (2017-18), (d) svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 249 (2017-18), (e) svar på SAU alm.
del
–
spørgsmål 232 (2018-19), (f) svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 207 (2018-19), (g)-(j) svar på SAU alm. del
–
spørgs-
mål 206 (2018-19) og svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 292. Endvidere egne beregninger på lovmodellen på en stikprøve
på 3,3 pct. af befolkningen med data fra 2015 fremskrevet til 2019 med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, au-
gust 2018.
Virkningen af tiltagene på befolkningens disponible indkomster fordelt på indkomstdeci-
ler fremgår af
tabel 2.
Personer i første indkomstdecil skønnes at få en gennemsnitlig for-
øgelse af den disponible indkomst på 8,9 pct. Især forhøjelsen af personfradraget (tiltag b)
og fjernelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen (tiltag g) bi-
drager til forøgelsen.
Personer i tiende indkomstdecil vil i gennemsnit få reduceret den disponible indkomst
med 10,2 pct. De største bidrag til reduktionen kommer fra beskatning af kapitalindkomst
og aktieindkomst som lønindkomst (tiltag a) og indførelse af ekstra topskattetrin (tiltag e).
Virkningen af tiltagene på de disponible indkomster for de 10 pct. af befolkningen med
de højeste indkomster fordelt på indkomstpercentiler fremgår af
tabel 3.
Side 3 af 5
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 369: Spm. om at opdatere tabel 2 og 3 med kroner og øre, jf. SAU alm. del – svar på spørgsmål 293, til skatteministeren
2043879_0004.png
Tabel 2. Ændring af disponibel indkomst ved en række ændringer af indkomstskatter og overførsler
fordelt på indkomstdeciler
Indkomstdecil
Tiltag
1
2
3
4
5
Pct.
6
7
8
9
10
Alle
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
(f)
(g)
(h)
(i)
(j)
I alt
Kilde: Se tabel 1.
-0,1
3,2
-0,1
0,0
0,0
0,0
2,7
1,8
1,0
0,6
9,0
-0,1
2,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,3
0,1
1,1
0,2
3,8
-0,1
2,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
1,1
0,1
3,0
-0,2
1,5
0,0
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,0
0,8
0,0
2,0
-0,2
1,0
0,0
-0,1
0,0
-0,2
0,0
0,0
0,5
0,0
1,1
-0,2
0,7
0,0
-0,2
0,0
-0,4
0,0
0,0
0,3
0,0
0,3
-0,2
0,5
0,0
-0,3
0,0
-0,6
0,0
0,0
0,2
0,0
-0,4
-0,3
0,4
0,0
-0,4
0,0
-0,9
0,0
0,0
0,2
0,0
-1,1
-0,5
0,2
-0,1
-0,7
0,0
-1,3
0,0
0,0
0,1
0,0
-2,3
-3,1
0,1
-0,8
-1,3
-4,0
-1,2
0,0
0,0
0,1
0,0
-10,2
-0,9
0,8
-0,2
-0,5
-1,0
-0,7
0,2
0,1
0,4
0,0
-1,8
Tabel 3. Ændring af disponibel indkomst ved en række ændringer af indkomstskatter og overførsler
fordelt på indkomstpercentiler
Indkomstpercentil
Tiltag
91
92
93
94
95
Pct.
96
97
98
99
100
Alle
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
(f)
(g)
(h)
(i)
(j)
I alt
Kilde: Se tabel 1.
-0,6
0,2
-0,1
-0,9
-0,1
-1,5
0,0
0,0
0,1
0,0
-2,9
-0,7
0,2
-0,1
-0,9
-0,1
-1,5
0,0
0,0
0,1
0,0
-3,1
-0,8
0,2
-0,1
-1,0
-0,2
-1,5
0,0
0,0
0,1
0,0
-3,3
-0,9
0,1
-0,1
-1,1
-0,2
-1,7
0,0
0,0
0,1
0,0
-3,7
-1,0
0,1
-0,2
-1,2
-0,2
-1,7
0,0
0,0
0,1
0,0
-4,1
-1,0
0,1
-0,2
-1,2
-0,3
-1,7
0,0
0,0
0,1
0,0
-4,2
-1,3
0,1
-0,3
-1,3
-0,4
-1,7
0,0
0,0
0,1
0,0
-4,8
-1,7
0,1
-0,3
-1,3
-0,8
-1,5
0,0
0,0
0,1
0,0
-5,3
-2,5
0,1
-0,7
-1,4
-1,5
-1,4
0,0
0,0
0,1
0,0
-7,4
-7,8
0,0
-2,3
-1,5
-13,1
-0,3
0,0
0,0
0
0,0
-24,9
-3,1
0,1
-0,8
-1,3
-4,0
-1,2
0,0
0,0
0,1
0,0
-10,2
Side 4 af 5
 SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 369: Spm. om at opdatere tabel 2 og 3 med kroner og øre, jf. SAU alm. del – svar på spørgsmål 293, til skatteministeren
2043879_0005.png
De opgjorte fordelingsvirkninger skal ses i sammenhæng med, at tiltagene samlet set vil
indebære en betydelig reduktion af arbejdsudbuddet og den samlede velstand. Således
skønnes alene skattetiltagene at reducere arbejdsudbuddet svarende til over 15.000 fuld-
tidspersoner. En højere beskatning af aktie- og kapitalindkomst kan derudover reducere
opsparingen og føre til en mindre efficient porteføljesammensætning af husholdningernes
formue, hvilket ligeledes kan reducere den samlede velstand. Regeringen er modstander af
skatteændringer, der gør Danmark fattigere, og kan derfor ikke gå ind for forslagene, lige-
som disse strider imod regeringens skattestop.
Der efterspørges endvidere fordelingsvirkninger (Gini-koefficient, decilfordelinger og
percentilfordelinger) af forslagene inklusive afledte adfærdsvirkninger.
Hertil skal bemærkes, at fordelingsvirkningerne efter normal praksis er opgjort på bag-
grund af de umiddelbare virkninger, dvs. eksklusive afledte adfærdsvirkninger. Der er
flere grunde til, at der som hovedregel ikke indregnes fordelingsvirkninger af afledte ad-
færdsvirkninger på arbejdsudbud mv.
For det første har den indkomstændring, der er resultatet af den ændrede adfærd, et mod-
stykke i form af en ændret arbejdsindsats. I sådanne situationer afspejler indkomstændrin-
gen ikke den reelle velfærdsændring for den enkelte, idet der er en pris i form af mere el-
ler mindre fritid.
For det andet vil det med ministeriernes nuværende regnemetoder kræve et betydeligt
omfang af relativt grove supplerende antagelser, hvis den såkaldte deltagelseseffekt skulle
fordeles direkte på personer, idet adfærdsvirkningen alene afspejler en samlet virkning på
den strukturelle ledighedsprocent og således ikke indeholder information om, hvem der
konkret ændrer adfærd.
Som følge af disse forbehold er fordelingsvirkninger inklusive adfærd ikke opgjort.
Side 5 af 5