Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2041802_0001.png
5. april 2019
J.nr. 2019 - 2940
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 349 af 25. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Anders Johansson (KF).
Karsten Lauritzen
/ Kristina Astrup Blomquist
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 349: Spm. om, hvad en pakke cigaretter vil koste, hvis man fjerner alle afgifter (undtagen moms), til skatteministeren
2041802_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvad en pakke cigaretter vil koste, hvis man fjerner alle afgifter
(undtagen moms). Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvilken effekt det vil have på
unges rygevaner, hvis man henholdsvis reducerer afgiften på cigaretter med 25 pct., 50
pct., 75 pct. eller helt fjerner afgiften på cigaretter. Ministeren bedes i beregningen både
oplyse effekten på antallet af unge rygere samt unges forbrug.
Svar
Gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter skønnes i dag at udgøre ca. 40,9 kr. pr. 20 stk.
1
,
hvoraf nettoprisen udgør 8,6 kr. (ekskl. moms og afgifter). Det svarer til en pris på 10,8
kr. inkl. moms, såfremt cigaretafgiften blev afskaffet.
Afgiften på cigaretter er harmoniseret i EU, og der er fastsat minimumsafgifter, som
Danmark er forpligtet til at overholde. Afgiften skal minimum være ca. 13 kr. pr. 20 stk.
(90 EUR pr. 1.000 stk.) og mindst 60 pct. af den vægtede gennemsnitlige detailpris. EU-
lande, som har en afgift på mindst ca. 17 kr. pr. 20 stk. (115 EUR pr. 1.000 stk.) kan dog
se bort fra 60 pct.-reglen.
Danmark opfylder det sidstnævnte kriterie, da afgiften udgør godt 24 kr. (ekskl. moms),
og 59 pct. af detailprisen. En afgiftsnedsættelse med 25 pct. vil være mulig inden for ram-
merne af direktivet. De øvrige foreslåede afgiftsnedsættelser vil imidlertid medføre en af-
gift på under 17 kr. og mindre end 60 pct. af den vægtede gennemsnitlige detailpris og
kan derfor ikke gennemføres inden for EU-reglerne.
En afgiftsnedsættelse med 25 pct. svarer til en gennemsnitlig detailpris på 33,4 kr. pr. 20
stk. cigaretter. Skatteministeriet har ikke grundlag for at vurdere konsekvenserne af af-
giftsændringer fordelt på aldersgrupper, men anvender ifm. opgørelse af provenueffekter
ved ændringer i tobaksafgifter generelt en forbrugselasticitet på -0,4 pct. Det vil sige, at
det samlede cigaretforbrug skønnes at stige med 4 pct., når prisen falder med 10 pct. En
afgiftsnedsættelsen med 25 pct. medfører, at gennemsnitsprisen falder med ca. 18 pct., og
det samlede cigaretforbrug skønnes dermed at stige med ca. 7 pct.
1
Gennemsnitspris for 1.-3- kvartal 2018.
Side 2 af 2