Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2046929_0001.png
15. april 2019
J.nr. 2019 - 4013
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 335 af 18. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Julie Lungholt
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 335: Spm. om, hvad status er på Projekt Money Transfer, til skatteministeren
2046929_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvad status er på Projekt Money Transfer, herunder op-
lyse, hvor mange årsværk man planlægger at tilknytte projektet for 2019, hvor projektet
skal være placeret organisatorisk, samt hvorfor det lille projekt om Money Transfer sel-
skaber med et årsværksforbrug på 0,8 årsværk for januar-august 2018 ikke er placeret or-
ganisatorisk under resten af projekt Money Transfer, men under CEBIS. Endelig bedes
ministeren redegøre for, hvorfor Projekt Money Transfer ikke er lagt ind under CEBIS.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Der
er tale om to forskellige projekter, der vedrører Money Transfer, hhv.
Projekt Money
Transfer
og
CEBIS Money Transfer Selskaber.
Projekt Money Transfer
er et igangværende selvstændigt projekt, hvor der for 2019 er budget-
teret med et årsværkforbrug på 28 årsværk. Projektet beskæftiger sig med at finde ikke-
beskattede indtægter og formuer i udlandet via grænseoverskridende bankoverførsler pri-
mært for fysiske personer.
Projekt Money Transfer
har eksisteret som projekt siden 2009 og har altid været finansieret af
Skattestyrelsens almindelige bevilling, hvilket også er tilfældet i 2019.
I projektet
CEBIS Money Transfer Selskaber
er der budgetteret med et årsværkforbrug på
seks årsværk for 2019. Projektet beskæftiger sig med at finde ikke-beskattede indtægter og
formuer i udlandet via grænseoverskridende bankoverførsler primært for selskaber.
Projektet
CEBIS Money Transfer Selskaber
har tidligere indgået som et analyseprojekt under
Projekt Skattely
og er i 2018 blevet prioriteret som et selvstændigt projekt under
CEBIS.
Som det fremgår af besvarelsen af SAU alm. del
spm. 332 (2018-19), indgår opgaverne
fra det tidligere
Projekt Skattely
i CEBIS-projekterne, og derudover er den yderligere fi-
nanslovsbevilling til CEBIS anvendt til at styrke arbejdet med analyse, leaks og money
transfer for selskaber.
Begge projekter er organisatorisk placeret under afdelingen International Skatteunddragelse
i fagområdet Særlig Kontrol. Det er vurderingen, at der med denne organisering sikres den
nødvendige koordinering og synergi imellem
Projekt Money Transfer
og projektet
CEBIS Mo-
ney Transfer Selskaber.”
Side 2 af 2