SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 334: Spm. om grunden til, at man ikke fortsatte bevillingen, skyldes, at projektet ikke leverede et tilfredsstillende nettoprovenu, til skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

15. april 2019

J.nr. 2019 - 4013

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 334 af 18. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Julie Lungholt

SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 334: Spm. om grunden til, at man ikke fortsatte bevillingen, skyldes, at projektet ikke leverede et tilfredsstillende nettoprovenu, til skatteministeren

Spørgsmål

Det fremgår af svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 77, at Projekt Skattely blev finansieret

af bevillingen Styrket indsats mod skattely og hvidvask, som udløb i 2018. Ministeren be-

des redegøre

for, hvorfor man ikke som en del af ”Aftale om styrket indsats mod interna-

tional skatteunddragelse” fortsatte bevillingen af projektet. I denne forbindelse bedes mi-

nisteren opdatere svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 423, folketingsåret 2016-17, jf. ta-

bel 1, med tal for 2017. Ministeren bedes kommentere på, om grunden til, at man ikke

fortsatte bevillingen, skyldes, at projektet ikke leverede et tilfredsstillende nettoprovenu.

Svar

Jeg skal indledningsvist nævne, at regeringen den 17. maj 2017 indgik

Aftale om styrket ind-

sats mod international skatteunddragelse

sammen med alle Folketingets partier, heriblandt En-

hedslisten. Her blev det bl.a. besluttet, at der skulle oprettes et nyt center for bekæmpelse

af international skatteunddragelse (CEBIS), og at der skulle afsættes 25 mio. kr. årligt i pe-

rioden 2018-2021.

De opgaver, der tidligere blev varetaget ifm. Projekt Skattely, er ikke lukket ned, men

fortsætter som en del af opgaverne i CEBIS. Opgaverne finansieres af finanslovsbevillin-

gen af 2018, der blev afsat ifm.

Aftale om styrket indsats mod international skatteunddragelse.

Fsva. opdatering af tabel 1 i bevarelse af SAU alm. del

–

spm. 423 (2016-17) med tal for

2017 vil jeg gerne henvise til mine generelle forbehold ved at sammenholde og fortolke

sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de tilhørende kon-

trolprovenuer.

Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis karak-

ter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan neu-

traliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyldige

virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen, samt

restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprovenuet, der

reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne foretages.

Skattestyrelsen prioriterer anvendte værktøjer ud fra en vurdering af, hvordan konkrete

risici håndteres mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser,

kampagner eller regnskabskontrol. Derfor vil jeg som skatteminister advare mod kun at

have et ensidigt isoleret fokus på kontrolprojekter. Kontrol kan ikke stå alene, hvis vi skal

sikre korrekt skattebetaling fra virksomhederne. Skattestyrelsen skal også sikre en god vej-

ledning og nemme indberetningsmuligheder.

Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også

være et vist kontroltryk. Skattestyrelsen prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række

forskellige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov,

synlighed og effekt på skattegab.

Side 2 af 3

Endelig skal det bemærkes, at Skattestyrelsens kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlig-

hed og risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder

fejl i samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme

høje provenu.

Det er derfor desværre ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene

efter, hvor nettoprovenu pr. forbrugt lønkrone er højest.

For opdatering af tabel 1 i bevarelse af SAU alm. del - spm. 423 (2016-17) med tal for

2017 kan jeg henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:

”Tabel

1 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, netto-

provenu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkost-

ninger pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning

for Projekt Skattely for årene 2015, 2016 og 2017. Det bemærkes, at 2017 er påvirket af

en enkeltstående regulering.

Tabel 1. Omkostninger og nettoprovenu for Projekt Skattely, 2015, 2016 og 2017

2015

Realiseret årsværksforbrug

Personaleomkostning (mio. kr.)

Nettoprovenu (mio. kr.)

Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger (mio. kr.)

Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger pr. årsværk (mio.kr.)

Nettoprovenu divideret med den opgjorte personaleomkostning

25,4

15,2

6,1

-9,1

-0,4

0,4

2016

23,6

14,2

84,8

3,6

2017

41,8

30,5

391,1

360,5

8,6

12,8

1) ”Realiseret årsværksforbrug” er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som

SKATs medarbejdere har registreret

på opgaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i, at et årsværk gennemsnitligt har præsteret 1.288 timer i 2015,

1.290 i 2016 og 1332 i 2017, idet der herved er taget hensyn til lederressourcer, ferie, sygdom, kurser og andet overhead.

”Personaleomkostning” er beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 730.000 kr. I opgørelser før

2017 er der som udgangspunkt ved bevillingsfastsættelsen anvendt en årsværkspris på 600.000 kr. Fra 2017 er der bereg-

ningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle de faktiske udgifter, som relaterer sig til et gennemsnitligt

årsværk. I 2017 er den beregningstekniske årsværkpris derfor justeret til 730.000 kr. for den samlede skatteforvaltning. Det

indebærer en stigning i den beregningstekniske årsværkspris i forhold til tidligere år, da alle fællesomkostninger (inkl. løn-

overhead) nu indgår i beregningen.

3) Nettoprovenuet er udregnet på baggrund af de gennemførte nettoreguleringer, fx af den skattepligtige indkomst, som er

omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skatteprocent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra

det opgjorte provenu af reguleringerne. Reguleringer, der medfører forhøjelser af fx den skattepligtige indkomst, er fratruk-

ket nedsættelser af fx den skattepligtige indkomst. Dataindholdet i Skattestyrelsens systemer er dynamisk og senere opgø-

relser vil derfor kunne udvise mindre afvigelser. Opgørelsen af nettoprovenuet for 2015 bygger på et fastlåst øjebliksbillede,

der er udarbejdet den 8. februar 2016 til brug for SKATs årlige gennemsigtighedsrapport. På samme måde bygger opgørel-

sen af provenuet for 2016 på et øjebliksbillede, der er udarbejdet den 15. februar 2017, ligeledes til brug for SKATs årlige

gennemsigtighedsrapport. Opgørelsen af nettoprovenuet for 2017 er foretaget den 19. marts 2019. Det er ikke givet, at en

forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives. Derfor er nettoprovenuet ikke lig med det beløb, som staten modtager.

”

Side 3 af 3