Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2040619_0001.png
4. april 2019
J.nr. 2019 - 2924
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 330 af 18. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål nr. 289, således at tabel 1 og 2 renses for antagelser om adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet, til skatteministeren
2040619_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål nr. 289, således at tabel 1
og 2 renses for antagelser om adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet.
Svar
Det er ikke i overensstemmelse med ministeriernes sædvanlige regnemetoder ikke at tage
hensyn til afledte adfærdseffekter. Størrelsesordenen af de forudsatte afledte adfærdsvirk-
ninger er omfattet af usikkerhed, men der er næppe tvivl om, at såvel en ophævelse af li-
censen som en forøgelse af bundskattesatsen isoleret set vil trække i retning af lavere ar-
bejdsudbud. Hvis der ikke tages hensyn til de afledte adfærdseffekter i beregningen, vil
man derfor systematisk undervurdere størrelsesordenen af den forøgelse af bundskatte-
satsen, der skal til for at modsvare en ophævelse af licensen
dvs. omlægningen ville være
underfinansieret, og de afledte fordelingsvirkninger, som der spørges til, ville derfor også
være misvisende.
Nærmere bestemt ville kolonnen
”bundskat”
i tabel 2 (i besvarelsen af SAU spm. 289,
som der henvises til i spørgsmålet) for alle indkomstintervaller i givet fald angive en for
lille stigning i bundskattebetalingen. Dermed ville man overvurdere det (omtrentlige) ind-
komstniveau, hvor den hypotetiske omlægning indebærer nogenlunde uændret disponibel
indkomst, og man ville dermed også overvurdere den andel af befolkningen, som samlet
set ville have udsigt til en umiddelbar gevinst af omlægningen, og undervurdere den an-
del, som ville have udsigt til et tab. Samtidig ville man se bort fra den omstændighed, at
omlægningen ville indebære en reduktion af den gennemsnitlige disponible indkomst.
Side 2 af 2