Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2046446_0001.png
15. april 2019
J.nr. 2019 - 3499
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 329 af 18. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om at redegøre for lempelsernes samlede virkning på Gini-koefficienten, til skatteministeren
2046446_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes på baggrund af publikationen ”Skatter og afgifter er lempet med godt
27
mia. kr.” offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside den 6. februar 2019, der rede-
gøre for skatte- og afgiftslempelser i denne regeringsperiode, opgøre fordelingsvirkningen
af disse skatte- og afgiftslettelser på den disponible indkomst i kr. fordelt på deciler og for
hver percentil i 10. decil. Endelig bedes ministeren redegøre for lempelsernes samlede
virkning på Gini-koefficienten.
Svar
Der er tale om et meget omfattende spørgsmål, som i udgangspunktet forudsætter bety-
delige beregninger, idet der ikke umiddelbart foreligger opgørelser af fordelingsvirkningen
af de samlede skatte- og afgiftslempelser på den disponible indkomst fordelt på deciler og
for hver percentil i 10. decil. Spørgsmålet er derfor besvaret med udgangspunkt i de op-
gjorte fordelingsvirkninger målt ved Gini-koefficienten af de større politiske aftaler i peri-
oden.
Siden regeringsskiftet i juni 2015 har den førte skattepolitik medført umiddelbare skatte-
og afgiftslempelser for godt 27,2 mia. kr. i 2025,
jf. tabel 1.
Opgjort i varig virkning skøn-
nes lempelserne til ca. 21,7 mia. kr.
Det er især
Aftale om afskaffelsen af PSO-afgiften
fra 2016,
Forlig om Tryghed om boligbeskatnin-
gen, Aftale om Erhvervs- og iværksætterinitiativer
fra 2017 og
Aftale om lavere skat på arbejdsind-
komst og større fradrag for pensionsindbetalinger
fra 2018, der bidrager til markante lempelser af
skatter og afgifter i 2025.
De større politiske aftaler skønnes isoleret set at indebære en stigning i indkomstforskel-
len på 0,16 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 1.
Det skal ses i lyset af, de
samlede indkomstforskelle i Danmark senest er opgjort til 27,8 pct. målt ved Gini-koeffi-
cienten, og at Danmark er et af de lande, hvor indkomstforskellene er mindst.
Det bemærkes, at summen af de isolerede virkninger af de enkelte tiltag ikke nødvendig-
vis stemmer overens med ændringen i Gini-koefficienten for alle tiltagene set under ét.
Det skyldes bl.a., at virkningerne af de enkelte tiltag ikke nødvendigvis er indbyrdes uaf-
hængige.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om at redegøre for lempelsernes samlede virkning på Gini-koefficienten, til skatteministeren
2046446_0003.png
Tabel 1. Skatte- og afgiftslempelser siden juni 2015, umiddelbar virkning
Gini-koefficient,
pct.-point
-
0,03
-
1)
-0,02
0,02
-0,01
0,02
0,02
0,13
-0,03
-
2)
0,16
-
3)
Mia. kr. (2019-niveau)
Lempelser i alt
- heraf FL16
- heraf FL17 (lavere registreringsafgift og fastfrysning af grundskyl-
den)
- heraf Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften (inkl. finansiering),
2016
- heraf Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, 2017
- heraf Tryghed om boligbeskatning, 2017
- heraf Aftale om omlægning af bilafgifter, 2017
- heraf FL18
- heraf Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag
for pensionsopsparing, 2018
-heraf Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen,
2018
- heraf FL19
Lempelser fra større politiske aftaler i alt
Øvrige elementer
2025
27,2
3,9
1,5
2,8
2,7
4,3
1,0
1,3
7,0
0,4
0,6
25,4
1,8
Varigt
21,7
3,7
1,5
3,0
2,7
0,4
0,5
1,3
7,0
0,4
0,5
20,8
0,8
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr., hvilket kan betyde, at summen ikke stemmer. Fordelingsvirkningerne målt
ved Gini-koefficienten er opgjort eksklusive virkningerne af underliggende ændringer i det offentlige forbrug (set i forhold til
en situation med nulvækst), dvs. opgørelsen afspejler ikke den samlede prioritering af det finanspolitiske råderum. Effek-
terne på Gini-koefficienten er beregnet isoleret for hvert initiativ, dvs. der er ikke foretaget en samlet beregning.
1) Der er ikke oplyst fordelingsvirkningen af Finanslovsaftalen for 2017. Finanslovsaftalen for 2017 indeholder en sænkelse
af registreringsafgiften og en fastfrysning af grundskylden. Begge elementer skønnes at øge indkomstforskellene.
2) Der er ikke oplyst fordelingsvirkningen af Finanslovsaftalen for 2019.
3) Der er ikke oplyst fordelingsvirkninger af de øvrige elementer.
Kilde: Egne beregninger samt svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 238 af 7. februar 2018, svar på Skatteudvalgets
spørgsmål nr. 133 af 11. december 2017 og svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 177 (L 1) af 30. november 2015.
Side 3 af 3