Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2040615_0001.png
4. april 2019
J.nr. 2019 - 2436
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 322 af 15. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om ministerens holdning til at blokere for loot boxes, sådan som det ifølge artikel i Version 2 er sket i Holland, til skatteministeren
2040615_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for sin holdning til at blokere for loot boxes, sådan som det
ifølge artikel i Version 2 er sket i Holland. Der henvises til artiklen på Version2.dk
”Gamblingmyndighederne truede Valve: Handel med loot boxes er blokeret i Holland”
fra den 21. juni 2018.
Svar
Artiklen fra 21. juni 2018 omhandler loot boxes og retstilstanden i Nederlandene.
En loot box er, når man i et computerspil køber en virtuel kasse indeholdende tilfældige
genstande. Disse genstande kan eksempelvis være virtuelle guldmønter, der kan bruges i
spillet, et særligt kraftfuldt våben eller andre virtuelle genstande, som man typisk skal
bruge mange timer på at spille sig til i spillet.
Artiklen berører det forhold, at spillemyndigheden i Nederlandene, Kansspelautoriteit,
har vurderet, at loot boxes i computerspillene Counter-Strike og Dota 2, udbudt af com-
puterspilproducenten Valve, er omfattet af den hollandske spillovgivning.
Efter det oplyste, har Kansspelautoriteit gjort computerspilproducenter, bl.a. Valve, op-
mærksom på, at loot boxes kan være/er i strid med den hollandske spillovgivning, og at
overtrædelser kan resultere i bøder til computerspilproducenterne. Af denne årsag har
Valve selv valgt at lukke ned for handel med indholdet af loot boxes for hollandske spil-
lere. Der er således ikke tale om, at de nederlandske myndigheder blokerer for loot boxes.
I henhold til den danske spillovgivning betragtes computerspil, som har loot boxes
lige-
som andre former for spil (gambling)
for at være pengespil og er således underlagt et
krav om en dansk spiltilladelse, hvis spillet udbydes i Danmark og i) der er en indsats, ii)
der er et element af tilfældighed, og iii) gevinsten har en økonomisk værdi. Hvis gevinsten
er en virtuel genstand, skal denne kunne omsættes til økonomiske midler.
Hvis et spil eller computerspil er omfattet af spillovgivningen, og spillet eller computer-
spillet ikke er dækket af en dansk spiltilladelse, har Spillemyndigheden som sidste tiltag
mulighed for at anmode fogedretten om at træffe afgørelse om, at teleselskaberne skal
blokere den eller de hjemmesider, der udbyder det ulovlige spil/computerspil.
Blokering af hjemmesider har både fordele og ulemper. Fordelen er selvfølgelig, at adgan-
gen til det pågældende spil lukkes. En ulempe er dog, at de spiludbydere, som bevidst ud-
byder ulovlige spil, vil åbne en ny hjemmeside, som derefter skal blokeres, og processen
med blokeringer af hjemmesider tager tid.
Endelig bemærkes, at det i sidste ende vil være op til domstolene at afgøre, hvorvidt be-
tingelserne for at pålægge teleselskaberne at blokere for en hjemmeside er opfyldt.
Når det er sagt, bakker regeringen op om blokering, når der er tale om ulovligt spil, jf.
også spilaftalen fra juni 2018, som regeringen har indgået med Socialdemokratiet, Dansk
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om ministerens holdning til at blokere for loot boxes, sådan som det ifølge artikel i Version 2 er sket i Holland, til skatteministeren
2040615_0003.png
Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Heraf fremgår, at aftaleparterne
bl.a. er enige om, at der skal være øget fokus på udviskningen af grænserne mellem ga-
ming (computerspil) og gambling (pengespil), og at der, som følge af det voksende pro-
blem (særligt blandt unge) med bl.a. skinbetting og loot boxes, skal iværksættes et forsk-
ningsprojekt om unges forhold til gaming. Forskningsprojektet om unges forhold til ga-
ming forventes igangsat i løbet af foråret 2019 og afsluttet medio 2020. Når resultatet af
forskningsprojektet foreligger, vil der være et oplyst grundlag at vurdere behovet for evt.
regulering på.
Jeg finder det desuden glædeligt, at Spillemyndigheden ultimo 2018 har underskrevet en
deklaration, som ligeledes er underskrevet af en række andre hovedsageligt europæiske
spillemyndigheder, som bl.a. forpligter underskriverne til et øget samarbejde om netop
denne problemstilling. Formålet med samarbejdet er iværksættelse af fælles initiativer, der
skal sikre, at børn ikke lokkes ind i pengespil.
Jeg synes dog, at det er interessant, at Valve selv (i hvert fald midlertidigt) har valgt at
stoppe med at udbyde loot boxes, og Spillemyndigheden følger udviklingen i den holland-
ske sag. Umiddelbart tror jeg, at dialog med de store computerspilsproducenter er vejen
frem, da ingen vil være interesseret i alternativet i form af fx stram regulering eller forbud
mod forskellige computerspil.
Side 3 af 3